Nye byggegrunde på vej i Grindsted
4.2.2025 10:25:52 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Vil du bo på en af de 22 nye grunde, som Billund Kommune netop har udbudt på Stemmeværket og Engvandingen i Morsbøl Søpark i Grindsted? Så kan du byde frem til fredag den 28. februar 2025 kl. 12.00.

Billund Kommune udbyder nu 22 grunde i Grindsted, som ligger tæt på både by og natur.
”Vores byer er stærke sammen og hver for sig. Grindsted er som kommunens største by blandt andet kendetegnet ved smukke naturoplevelser, et rigt foreningsliv og en stærk kulturarv. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan tilbyde nye byggegrunde i Morsbøl Søpark, hvor der er plads til forskellige familietyper og boformer. Det bliver et mangfoldigt boligområde midt i naturen, hvor fællesskaber på tværs kan øge livskvaliteten,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Området bliver etableret i mindre klynger af byggegrunde. Der vil også være mulighed for at opføre rækkehuse og punkthuse i op til 2 etager mod Engsøen. Det er målet, at Grindsted skal kunne tilbyde et varieret udbud af byggegrunde og flere typer af boliger for at tilgodese flere målgrupper.
I første etape bliver stamvejen Morsbøl Allé samt de to boliglommer Engvandingen og Stemmeværket etableret. Derudover bliver der etableret rekreativ natur omkring boliglommerne med stikobling til eksisterende stinet.
Billund Kommune har haft udsolgt af byggegrunde i Grindsted siden januar 2022. Cirka 100 personer står på en interesseliste klar til at høre, når grundene kommer i udbud. Det kan være alt for interesserede købere, naboer, ejendomsmæglere og byggefirmaer.
Fakta
- De nye byggegrunde på Engvandingen og Stemmeværket bliver små nabofællesskaber bestående af 11 grunde i hver boliglomme.
- Grundene varierer i størrelse mellem 953 m2 og 1.093 m2.
- Beplantningen fremhæver den præcise cirkelform, hvor enkeltstående træer markerer skel og danner en indercirkel omkring fællesarealet i midten.
- I Engvandingen mod nord planter vi hvidtjørn, mens det mod syd i Stemmeværket er hæg, der plantes. Både hvidtjørnen og hægen blomstrer med sine hvid-rosa blomster, når foråret melder sin ankomst i maj-juni til glæde for såvel mennesker som fugle og insekter.
- Billund Kommune har desuden planer om at udbyde henholdsvis 8 grunde i Hejnsvig og 51 grunde i Billund i løbet af 2025.
Er du interesseret i at byde på byggegrundene i Grindsted?
Du kan læse mere og byde via dette link senest den 28. februar 2025 kl. 12.00.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Beredskabsnetværk skal øge trygheden i krisesituationer9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommunes Voksenområde inviterer frivillige og lokale aktører til møde onsdag 30. september kl. 19-21 i 10. Klassecentrets Fælleslokale med det formål at skabe et stærkt samarbejde mellem kommunens Voksenområde og civilsamfundet.
Meld dig til Ungerådet og få din stemme hørt4.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du mellem 13-25 år, bor du i Billund Kommune, og har du altid drømt om at være talerør for din generation? Så er muligheden der nu. Der er valg til Ungerådet i dette efterår, og egnede kandidater kan melde sig inden 18. september.
Tæt samarbejde med erhvervsliv og fokus på nem sagsbehandling placerer Billund Kommune i toppen i årlig DI-måling2.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune ligger i år nummer fire på landsplan på Dansk Industris liste over erhvervsvenlighed i de danske kommuner. Placeringen glæder borgmester Stephanie Storbank.
Nu starter byggeriet på daginstitutionen Gyngetræet i Travbyen1.9.2026 12:46:38 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 4. september tages første spadestik til den nye, kommunale daginstitution, Gyngetræet, i bydelen Travbyen i Billund.
HN Group modtager Den Sociale Virksomhedspris 202627.8.2026 15:43:39 CEST | Pressemeddelelse
HN Group er årets vinder af Den Sociale Virksomhedspris i Billund Kommune. Prisen blev torsdag den 27. august overrakt hos virksomheden som anerkendelse af et stærkt og vedvarende socialt engagement og en særlig indsats for at skabe muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum