Spektakulære historiske fund ved Industriens Pensions bydelsprojekt i Egedal
4.2.2025 08:40:00 CET | Industriens Pension | Pressemeddelelse
Under forberedelserne til udvikling af det nye byområde Landskabsbyen i Egedal, som Industriens Pension er bygherre på, har arkæologer fundet en særlig gravhøj og et hus fra bondestenalderen. Fundene indtager en plads på Slots- og Kulturstyrelsens nye top-10-liste over det seneste års mest opsigtsvækkende fund.

Hvad har en gravhøj, forkullede kornrester og et hus fra bondestenalderen at gøre med pension? Ikke særlig meget skulle man mene. Og så alligevel. Det viser sig nemlig, at det var nøjagtig, hvad man stødte på i jorden, der hvor en ny bydel, Landskabsbyen, i Egedal nordvest for København om nogle år skyder i vejret.
Da den kommende bydel ligger i et område med historisk betydning, er der gennemført arkæologiske undersøgelser, inden man skyder gang i byggeriet. I løbet af kort tid vil Industriens Pension i tæt samarbejde med Egedal Kommune, totalentreprenøren HHM og 2L Projektudvikling opføre 171 boliger, en daginstitution og et fælles aktivitetshus.
Dybere forståelse af vores fælles historie
Udgravningen i området førte til et par ekstraordinære arkæologiske fund, der har resulteret i en helt ny forståelse af, hvordan vi levede i slutningen af bondestenalderen. For dem, der ikke lige kan den del af Danmarkshistorien på rygraden, så bevæger vi os tidsmæssigt omkring noget, der ligner 2350 f.Kr. Fundene indtager derfor også en fornem plads på Slots- og Kulturstyrelsens top-10 over opsigtsvækkende fund i 2024 og bliver beskrevet som et ”uhyre sjældent fund i Østdanmark”.
Det er museumsorganisationen ROMU, der har gjort fundene, som helt konkret består af en gravhøj og et hus med 17.000 forkullede kornrester. Kornfundet er det største af sin slags på Sjælland fra den pågældende periode. Fundene fortæller tilsammen en historie om en folkevandring fra Jylland til Sjælland og gør os klogere på agerbrugens samlede historie på Sjælland. Det er især fundet af gravhøjen, der peger i retning af jyske indvandrere.
”Vi var ellers af den opfattelse, at den type enkeltstående gravhøje stort set ikke fandtes på Sjælland. Men så fandt vi nogle genstande, som er meget karakteristiske for enkeltgravskulturen – som fx pilespidser og en smule keramik, som også er ret karakteristisk. Da vi opdagede de fund, begyndte vi at lægge tolkningen om,” siger Jens Winther Johannsen, arkæolog ved ROMU.
Et nyt spændende kapitel for området
I Industriens Pension opfatter ejendomschef Søren Tang Kristensen det arkæologiske indspark som et ekstra krydderi i en hverdag, der som oftest ellers bærer præg af mursten af noget nyere dato.
”Gravhøje, agerdyrkning og omtrent 4.000 år gamle huse er ikke umiddelbart det, som vi beskæftiger os mest med til hverdag. Men det giver en ekstra dimension til vores kommende bydel, at området har en spændende historie, og at det også var attraktivt til beboelse tilbage i bondestenalderen. Vi ser nu frem til at opføre Landskabsbyen, der bliver en attraktiv bydel i naturen og markerer et nyt spændende kapitel for området,” siger Søren Tang Kristensen.
Han tilføjer, at der hele tiden har været afsat tid til det arkæologiske arbejde, og at man derfor stadig følger tidsplanen for området.
”Vi forventer derfor planmæssigt at kunne bidrage med en ny attraktiv bydel, samtidig med at medlemmerne kan se frem til fornuftige, langsigtede afkast fra ejendomsinvesteringen,” afslutter Søren Tang Kristensen.
Industriens Pension kunne for nylig fortælle, at selskabet har indgået en totalentrepriseaftale med entreprenøren HHM om opførelse af Landskabsbyen, og at byggeriet derfor kan skydes i gang inden længe.
Kontakter
Mikkel Elmkjær NordkvistPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:33 66 80 39mino@industrienspension.dkBilleder


Om Industriens Pension
Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med ca. 440.000 medlemmer. Næsten 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensionsordningen. Hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede investeringer udgør 245 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Industriens Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Pension
Høje indbetalinger, flere medlemmer og solidt afkast hos Industriens Pension i 202527.3.2026 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Både antallet af medlemmer samt ind- og udbetalinger fra pensionsordningen i Industriens Pension slog ny rekord i 2025. Medlemmernes pensionsopsparinger voksede betydeligt efter et afkast på 18,6 mia. kr.
Nyt kontordomicil i Københavns Nordhavn tager form5.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt platin-certificeret domicil til advokatfirmaet Bruun & Hjejle i Københavns Nordhavn er nu oppe i fuld højde. Bygherren Industriens Pension, totalentreprenøren Nordstern og Bruun & Hjejle markerer milepælen med rejsegilde.
Industriens Pension ansætter erfaren lederprofil som ny juridisk chef17.2.2026 08:35:00 CET | Pressemeddelelse
Industriens Pension har ansat Dorthe Bundgaard, der kommer med over 25 års erfaring fra pensionsbranchen, som ny juridisk chef. Senest har hun gennem mange år været juridisk direktør i PFA.
Industriens Pension sælger ejendom i ambassadekvarteret på Østerbro i København9.2.2026 11:30:14 CET | Pressemeddelelse
Industriens Pension har indgået aftale om salg af ejendommen beliggende på Dag Hammarskjölds Allé 13 på Østerbro i København. Prisen lyder på et trecifret millionbeløb. Køber er Copenhagen Capital, som overtager ejendommen den 1. marts 2026 i et delt ejerskab med Tokara Ventures. Fornuftigt afkast til medlemmerne Ejendommen, der omfatter i alt 3.213 kvm kontorareal, blev erhvervet af Industriens Pension i 2015. Salget gennemføres som led i at tilpasse pensionsselskabets ejendomsportefølje til strategien. “Industriens Pension købte Dag Hammarskjölds Allé 13 i 2015, og ejendommen har gennem årene leveret et fornuftigt afkast til medlemmerne. Vi sælger den som led i vores arbejde med at optimere porteføljesammensætningen, og samtidig er timingen god i forhold til, at en ny ejer kan videreudvikle ejendommen,” siger Søren Tang Kristensen, ejendomschef i Industriens Pension. Velbeliggende ejendom med udviklingspotentiale Ejendommen ligger attraktivt i ambassadekvarteret på Østerbro i Københa
Industriens Pension skruer op for udbetalingerne til pensionisterne i 20267.1.2026 08:40:00 CET | Pressemeddelelse
De månedlige udbetalinger til pensionisterne fra Industriens Pension er blevet løftet betydeligt i 2026. Den altovervejende del har fået opreguleret udbetalingerne med mellem 3 og 9 procent, og en del har fået løftet udbetalingerne endnu mere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum