Bælgfrugternes Dag – En fest for sundhed og bæredygtighed den 10. februar
Vi spiser i gennemsnit kun 2 gram tilberedte bælgfrugter om dagen i Danmark – langt fra de anbefalede 100 gram. Det er synd, for bælgfrugter er både proteinrige, økonomiske og bæredygtige, samtidig med at de kan dyrkes lokalt. Derfor inviterer Rådet for sund mad og 28 andre organisationer og virksomheder til at fejre Bælgfrugternes Dag mandag den 10. februar 2025 – og du er inviteret!

Bælgfrugter på menuen i hele Danmark
Bælgfrugternes Dag markerer FN’s internationale mærkedag for bælgfrugter, og dette bliver tredje gang, vi fejrer dagen i Danmark. Dagen har til formål at inspirere danskerne til at bruge flere bælgfrugter i madlavningen – fra hjemmekøkkenet til kantiner, skoler og institutioner. Det kan være bønner, kikærter eller linser, der bliver en del af både den enkle og den mere eksperimenterende ret.
En sund og bæredygtig anbefaling
Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser flere bælgfrugter som en del af vores daglige kost, både af hensyn til vores sundhed og klimaet. På Bælgfrugternes Dag 2025 vil Rådet for sund mad og dets samarbejdspartnere give danskerne lyst til at opnå de anbefalede 100 gram gennem en række spændende aktiviteter. Dagen bliver fejret over hele landet i blandt andet kantiner, børnehaver, skoler og på plejehjem, hvor både store og små kan få smagfulde retter fyldt med bælgfrugter.
Kirstine Hartvig Mahler, chef for Bæredygtighed og Sundhed i Fødevarestyrelsen og formand for Rådet for sund mad, siger:
"Vi ser et øget nationalt fokus på bælgfrugter – fra landmænd, der omlægger til bæredygtigt landbrug, til udvikling af nye færdigretter og stigende efterspørgsel fra forbrugere og madhåndværkere. Derfor giver det god mening at vælge bælgfrugter, når du vil spise sundt og mere planteriget. Det er en fantastisk kilde til protein og andre næringsstoffer og bør derfor være en fast del af vores hverdagsmåltider. Det er samtidig også godt for klimaet.”
Sang, quiz og masser af inspiration
Bælgfrugternes Dag byder ikke kun på lækre retter, men også på sjove og lærerige aktiviteter. Blandt andet kan deltagerne høre den populære sang "Hvad fuck er en bælgfrugt?", prøve kræfter med en bælgfrugtquiz eller få inspiration via undervisningsvideoer til professionelle køkkener. Derudover opfordres alle deltagere til at dele deres egne kreative opskrifter på sociale medier, så vi kan sprede glæden ved bælgfrugterne endnu længere.
Værktøjskassen til fejringen indeholder opskrifter, fakta, billeder og videoer, som alle, der vil deltage i Bælgfrugternes Dag, kan bruge og dele.
Bælgfrugternes Dag er arrangeret i regi af Rådet for sund mad i samarbejde med FOA, Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer samt mange flere partnere.
Find billeder og logo her:
Bælgfrugternes Dag 10. februar 2025 - Rådet for sund mad
Bælgfrugternes Dag - Billeder og logo - Rådet for sund mad (vores logo ligger under materialer til bælgfrugternes dag)
Nøgleord
Kontakter
Claus Walther, presseansvarlig, FOA, tlf. 2496 3258
Kirstine Hartvig Mahler, talsperson, Fødevarestyrelsen, tlf.: 2284 4834
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Fire fagforbund går sammen om at bekæmpe PTSD og psykiske belastninger7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange ansatte i højrisikojobs rammes af PTSD og psykiske belastninger. Nu går fire forbund sammen, for at råbe politikerne op.
FOA: Ny ældrelov kan løfte livskvalitet for både ældre og ansatte1.7.2025 09:14:33 CEST | Pressemeddelelse
Frihed, faglighed og selvstændighed er centrale værdier i den længe ventede ældrelov, der træder i kraft i dag, men mangel på kollegaer er en kæmpe udfordring, advarer FOA.
Mona Striib: Når økonomien strutter af sundhed, skal vi sikre velfærden23.6.2025 13:11:52 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen opskriver det finanspolitiske råderum med rekordbeløb. Nu må det være slut med krav om nedskæringer og selskabsskattelettelser, siger FOAs Mona Striib.
Kampen mod resistens hjælper både sundheden og økonomien11.6.2025 09:00:47 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og folketingets partier har aftalt en handlingsplan for antimikrobiel resistens. FOA kalder planen et vigtigt skridt for folkesundheden.
FOA roser økonomiaftale med regionerne: Tiltrængt økonomisk løft til sundhedsvæsenet28.5.2025 14:41:10 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Danske Regioner har netop præsenteret aftalen om regionernes økonomi i 2026. Aftalen bliver kaldt både god og nødvendig af fagforbundet FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum