Hofteteam bag nyt forbedringstiltag
28.1.2025 08:00:00 CET | Regionshospitalet Horsens | Pressemeddelelse
På Ortopædkirurgisk Sengeafsnit har hofteteamet udviklet et værktøj, der visualiserer hvor langt teamet er med pleje og rehabilitering af hoftebrudspatienter.

Har du pladen fuld?
Sådan spørger hofteteamet på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit nu retorisk hinanden med henvisning til et nyt værktøj - en tavle eller bankoplade, hvor der flyttes en fysisk brik på en tavle, når en opgave er udført.
Tavlerne, som hænger i alle grupperum på afsnittet, er med til at sikre, at teamet kommer omkring alle de udvalgte kerneopgaver, før patienterne udskrives.
Og det har - her seks måneder efter projektets start - allerede ført til nogle flotte resultater. Fx opfylder teamet nu endnu flere af de kvalitetsindikatorer, de har fokuseret på - lige fra mobilisering til ernæring. Desuden er antallet af genindlæggelser er faldet.
Gode resultater med tværfaglighed
Det betyder samtidig, at patientgruppen har endnu bedre chancer for at komme sig helt efter en operation.
- Vi ser her effekten af at arbejde målrettet, tværfagligt og evidensbaseret med en indsats, og det har været afgørende for de gode resultater for patientgruppen, udtaler Sarah Fadakar, som er sygeplejerske og kvalitetskoordinator på afsnittet.
Sarah understreger samtidig, hvordan de flotte resultater er et kæmpe skulderklap til alle de faggrupper, der dagligt deltager i plejen og rehabiliteringen af patienterne.
Det tværfaglige samarbejde omkring hoftebrudspatienterne involverer både ergoterapeuter, diætister, sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter og fysioterapeuter.
Kontakter
Birgitte BigomChefsygeplejerske, Ortopædkirurgi
Birgitte.Bigom.Nielsen@horsens.rm.dkRegionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Patienter giver Regionshospitalet Horsens et meget positivt skudsmål18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Patienterne på Regionshospitalet Horsens er generelt meget tilfredse med deres behandling, og især den måde, hvorpå de bliver mødt af hospitalets medarbejdere. Det viser ny tal fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2025.
Regionshospitalet Horsens er klar til at lave endnu flere børn – og søskende2.2.2026 16:07:52 CET | Pressemeddelelse
Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Horsens er blevet udvidet og ombygget, så klinikken nu kan hjælpe endnu flere med at blive gravide med både første og andet barn. De nye rammer blev officielt indviet den 2. februar.
Medicinsk Afsnit i Horsens vinder praktikpris30.1.2026 10:09:54 CET | Pressemeddelelse
Medicinsk Sengeafsnit 1 på Regionshospitalet Horsens er årets vinder af de sygeplejestuderendes pris for bedste praktiksted i Region Midtjylland.
Nu kan du donere blodplasma på Regionshospitalet Horsens12.1.2026 13:48:20 CET | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Horsens har i dag slået dørene op for de første donorer af plasma. Hospitalet bliver dermed det andet af fire decentrale plasmatappesteder i Region Midtjylland.
Flotte bevillinger til hospitalets forskere9.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond har netop uddelt midler. Fire af dem blev tildelt til forskere fra Regionshospitalet Horsens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum