Ny cheflæge til Ortopædkirurgi
Stefan Teglhus bliver ny cheflæge på Ortopædkirurgi på Regionshospitalet Horsens pr. 1. april 2025. Han kommer fra en stilling som ledende overlæge i Randers.

Stefan kommer fra en stilling som ledende overlæge i Ortopædkirurgi på Regionshospitalet Randers og har førhen været afdelingslæge ved traumesektoren på henholdsvis Kolding Sygehus og Aalborg Universitetshospital.
Som tidligere uddannelsesansvarlig ledende overlæge har Stefan en bred erfaring med ledelse af bl.a. medarbejdere under uddannelse. Og da Stefan har speciale inden for traumatologi, får vi med ansættelsen samtidig forstærket den ortopædkirurgiske akse yderligere på akuthospitalet.
- Med Stefan får vi en cheflæge, som er stærk på både det faglige og på relationerne – en vaskeægte teamplayer, som ser trivsel og det gode samspil imellem sundhedsansatte som vejen frem inden for ledelse og som fundament for det gode patientforløb, siger hospitalsdirektør Henning Voss.
I Ortopædkirurgi kommer Stefan til at udgøre afdelingsledelsen sammen med chefsygeplejerske Birgitte Bigom. De to vil fortsætte det gode arbejde med at skabe udvikling og sikre en høj faglighed og patientoplevet kvalitet.
Privat er Stefan bosat på en gård nord for Ry sammen med sin kæreste Trine og fire børn. Her bor de sammen med to store hunde og et varierende antal kaniner og katte. Fritiden bruges gerne i sommerhuset på Samsø og ellers i båd, på ski eller på Smukfest i Skanderborg, hvor Stefan gerne giver en hånd med som frivillig.
- Vi glæder os meget til samarbejdet med Stefan og byder ham varmt velkommen til Ortopædkirurgi og som en del af afdelingsledelseskredsen ved Regionshospitalet Horsens, siger hospitalsledelsen.
Kontakter
Henning VossHospitalsdirektør
Tlf:2155 2916henning.voss@rm.dkMette RingtvedSygeplejefaglig direktør
Tlf:7842 5062MERJNS@rm.dkRegionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Faglige fravalg fører til færre blodprøver og røntgenbilleder21.10.2025 14:50:06 CEST | Pressemeddelelse
På Regionshospitalet Horsens samarbejder de ansatte med Vælg Klogt-organisationen om at identificere og fjerne de unødvendige undersøgelser og behandlinger, som ikke gavner eller bidrager til patientens behandling. 80 arbejdsgrupper er aktuelt i gang med at implementere en Vælg Klogt-anbefaling eller et lokalt fagligt fravalg.
Flere hjerte-patienter kan blive behandlet i Horsens30.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Horsens indvier 2. oktober en hjertemedicinsk afdeling og kan dermed tilbyde en større gruppe patienter fra Horsens-området udredning og behandling for hjertesygdom på deres lokale hospital.
Når patienten føler sig set og hørt – som et helt menneske9.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fundamentals of Care: Noget behandling giver kun mening for patienten, hvis mennesket bag bliver mødt af et andet menneske.
Ny chefjordemoder på hospitalet: Anne Rosenbæk3.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Anne Rosenbæk, som i dag er vicechefjordemoder på hospitalet, tiltræder 1. oktober stillingen som chefjordemoder i Kvindesygdomme og Fødsler.
Robotten bestiller selv rengøring til stuerne28.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny robot bestiller rengøring til en stue, når en patient bliver udskrevet eller overflyttet. Det er med til at give et smidigt flow i klargørelsen af stuer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum