Store sammenhængende trawlfrie zoner skal genoprette livet på havbunden
3.2.2025 11:38:41 CET | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
I et nyt udspil til fremtidens fiskeri foreslår regeringen at udlægge yderligere 17.977 km2 havareal med forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber. Forbuddet er en del af regeringens samlede indsats for genopretning af Danmarks havmiljø.
Det danske havmiljø er i dårlig tilstand. Det gælder særligt i de indre farvande, hvor situationen nogle steder er katastrofal. Derfor foreslår regeringen i et nyt udspil, at mere end 17 procent af det danske havareal bliver udlagt som nye trawlfrie områder, hvor fiskeri med bundslæbende redskaber bliver forbudt.
"Med store, sammenhængende områder med trawlforbud giver vi havbunden, bunddyrene og dermed hele økosystemet med fisk, marsvin osv. i havet meget bedre betingelser for at komme sig. Sammen med vores plan for at nedbringe kvælstofudledning og arbejdet med at genoprette havnaturen, er flere trawlfrie områder med til at rette op på den katastrofale kurs, vores havmiljø har været på i alt for mange år," siger miljøminister Magnus Heunicke.
I udspillet foreslås det, at fiskeri med bundslæbende redskaber forbydes i hele Bælthavet. Fra Danmarks grænse i syd, inkl. de vigtige områder, hvor torsken gyder, og op til en linje fra Ebeltoft til og med Isefjord og også Smålandsfarvandet helt ned til den tyske grænse og rundt om Møn og op til Faxe Bugt mod øst. Området kommer bl.a. til at hænge sammen med det eksisterende areal med forbud mod bundtrawl i Øresund og Køge Bugt.
Derudover foreslås en zone med forbud mod bundtrawl i det østlige Kattegat. Området komme til at følge havgrænsen til Sverige – fra Læsø til Anholt – og kommer bl.a. til at dække det eksisterende habitatområde ’Kims Top og den Kinesiske mur’.
Der foreslås også en trawlfri zone rundt om – og overlappende med - Natura 2000-området Herthas Flak i det nordlige Kattegat, som vil dække både den dybe bløde mudderbund, sandbund samt et unikt stenrev dannet under istiden med stejle sider af store stenblokke, som kun ses ganske få steder i de indre danske farvande.
”En af de store presfaktorer på torskens, marsvinets, edderfuglens og andre arters fødegrundlag er fiskeri med bundslæbende redskaber, som slæbes henover havbunden. På bare ét trawltræk i den bløde mudderbund i Kattegat dør omkring 12 procent af de eksisterende bunddyr, som har afgørende betydning for fødekæden og det samlede økosystem i vores farvande. Derfor er det helt afgørende at få stoppet bundtrawl i de sårbare områder, vi her udpeger, siger miljøminister Magnus Heunicke.
I dag er der forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i områder på i alt 4.864 km2. Dermed vil der med regeringens forslag være forbud med bundtrawl i et areal på i alt 22.841 km2.
Derudover er der planlagt forbud mod fiskeri med bundslæbende i 8.096 km2, som bl.a. er de udpegede 6 pct. strengt beskyttede områder. Samlet set forventes der dermed at komme trawlforbud på mere end 27 procent af det danske havareal.
Forslaget til forbud mod trawlfri zoner er en del af regeringens udspil om fremtidens fiskeri.
Læs mere om udspillet på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris hjemmeside.
Yderligere oplysninger:
Presserådgiver Malena Chandrasekaran Pirasath, Miljø- og Ligestillingsministeriet, tlf. 21 72 53 93.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Kom med til indvielsen af Naturnationalpark Gribskov19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 13. september indvier miljøminister Maria Reumert Gjerding Danmarks anden naturnationalpark i Gribskov. Arrangementet er åbent for alle og byder blandt andet på naturvandringer og bioblitz for både store og små.
Miljøstyrelsen vil have undersøgt yderligere fem PFAS-sprøjtemidler9.8.2026 18:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Salget af en særligt problematisk PFAS-insektgift har været stigende i Danmark, til trods for en begrundet mistanke om, at den danner evighedskemikaliet TFA, der kan forurene drikkevandet. Miljøstyrelsen har nu sat penge af til nyt forskningsprojekt, der skal slå fast, om giften forurener drikkevandet.
Muslingeskrab udfases i Bælthavet, vestlige Østersø og Isefjord4.7.2026 07:02:52 CEST | Pressemeddelelse
Miljøministeren tager et skridt mod et bedre havmiljø og sendte 3. juli en ny bekendtgørelse i høring, som på sigt opsiger muslingefiskeri med bundslæbende redskaber i Bælthavet, vestlige Østersø og Isefjord. Fiskeriet skal ophøre senest 30. september 2034, men ministeren vil undersøge, om det kan udfases markant hurtigere.
Første nationale ålekvote indføres: Flertal indfører markant begrænsning af ålefiskeri2.7.2026 12:37:36 CEST | Pressemeddelelse
Med et nyt loft over ålefiskeriet må erhvervsfiskere maksimalt lande 40 tons ål i 2026. Det har et flertal i Folketinget besluttet. Den nye kvote skal begrænse det erhvervsmæssige ålefiskeri og øge beskyttelsen af ålebestanden. Samtidig prioriteres fem mio. kroner til udsætning af ål i 2027.
Der var overtrædelser ved 3 ud af 4 virksomheder, da pesticidkontrol rykkede ud30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsens forhandlerkontrol har besøgt 88 virksomheder, der har med pesticider at gøre. 66 af dem overtræder reglerne, og 10 gange var det så groft, at virksomheden blev meldt til politiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum