Randers holder dampen oppe på den grønne omstilling
Flere fjernvarmeprojekter i Danmark blev sidste år lagt ned på grund af manglende tilslutning. Sådan gik dog ikke i Randers, hvor randrusianerne havde travlt med at tilslutte sig fjernvarmen.

I alt 397 husstande i Randers skiftede i 2024 gasfyret ud med lokal fjernvarme fra Verdo. Dertil kommer mere end 27.000 m2 erhvervsareal, der nu er fri for de fossile brændsler.
Divisionsdirektør for Energi og Forsyning, Jesper Møller Larsen, har gjort status på året og er godt tilfreds med udviklingen:
”Først og fremmest er vi glade for den tillid, vi bliver mødt med blandt borgerne i de områder, hvor vi er i gang med at udrulle fjernvarmen. Vi kan se, at der fortsat er en stor lyst til at blive uafhængig af de fossile brændsler og så spiller det helt sikkert ind, at vi kan tilbyde en konkurrencedygtig pris, hvor fjernvarmen er klart billigere end gassen,” fortæller Jesper Møller Larsen.
Udskiftningen af de gamle gasfyr har i den seneste periode været koncentreret omkring Over Hornbæk, Neder Hornbæk og Romalt, mens Stevnstrup og Harridslev er nyere områder med stigende aktivitet. Det samme gælder Assentoft, hvor udrulningen kun lige er ved at blive sat i gang. Alligevel har mere end 850 husstande i Assentoft allerede tilkendegivet, at de ønsker at blive tilsluttet fjernvarmen.
Verdo får derfor også i år travlt med at konvertere husstande fra gas til fjernvarme. Jesper Møller Larsen ser dog gerne, at endnu flere kommer til:
”Det er jo ikke sådan, at vi keder os, men der er stadig gasfyr i de her områder, og på sigt skal vi jo gerne gøre os helt uafhængige af gas, så jeg håber, at mange vil benytte anledningen til at skifte. Der ligger store besparelser i at gøre det, mens vi er i gang,” siger Jesper Møller Larsen.
Verdo forsyner også Herning med varme og med en stigning på samlet 983 kunder i 2024, forsyner energikoncernen nu samlet ca. 77.000 husstande i de to kommuner.
|
Område |
I alt husstande m. olie/gas opvarmning |
Heraf skiftet til fjernvarme |
Ca. antal olie/gasfyr |
|
Over Hornbæk |
752 |
626 |
126 |
|
Neder Hornbæk |
344 |
268 |
76 |
|
Romalt |
234 |
183 |
51 |
|
Stevnstrup |
814 |
73 |
759 |
|
Harridslev |
429 |
64 |
365 |
|
Assentoft |
1238 |
- |
1238 |
|
I alt |
3811 |
1214 |
2615 |
Faktaboksen viser det antal eksisterende husstande, som er egnede til at skifte til fjernvarme i de projektområder, hvor der aktuelt udrulles fjernvarme. Tabellen omfatter kun husstande med olie- eller gasfyr, som ligger inden for en afstand, hvor der er økonomisk gevinst ved at skifte. Antallet af husstande, som har skiftet til fjernvarme, omfatter kun det faktiske antal, der er tilsluttet fjernvarmen.
Kontakter
Bjørn OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 69 14 13bjol@verdo.comBilleder
Om Verdo Holding
Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger. Verdo er et formålsdrevet andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
500 meter nødforbindelse sparer vandkunder for nyt vandværk1.10.2025 12:30:25 CEST | Pressemeddelelse
Verdo Vand havde et helt nyt vandværk på tegnebrættet til den lille landsby Østrup nordøst for Randers. Et samarbejde om en ny nødforbindelse betyder nu, at vandværket kan spares helt væk.
Verdo Vand gør klar til at etablere nyt vandværk24.9.2025 10:47:26 CEST | Pressemeddelelse
Et af Danmarks mest moderne vandværker kommer til at ligge ved Bunkedal Mølle i den nordlige del af Randers. Byrådet har netop godkendt lokalplanen for området, og Verdo Vand kan nu gøre klar til at etablere det anlæg, der skal fremtidssikre vandforsyningen i Randers.
Gode ting tager tid: Fjernvarmen er endelig nået til boligforeningen AB Stevnstrup2.9.2025 11:06:30 CEST | Pressemeddelelse
Verdo Varme er i fuld gang med udrulningen af fjernvarme i Stevnstrup. Nu er turen kommet til Lis og Steen Knudsen og resten af andelsboligforeningen AB Stevnstrup, der dermed kan kvitte deres gamle gasfyr.
Verdo foretager omfattende organisationsændringer for at sikre lønsomhed i de kommercielle forretningsområder22.8.2025 09:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere år med utilfredsstillende økonomiske resultater i flere af Verdo’s kommercielle forretningsområder gennemfører koncernen nu omfattende organisationsændringer for at sikre en mere robust og rentabel forretning. Ændringerne omfatter tilpasninger i Verdo Energy Systems, Verdo Teknik og Verdo Trading. I alt bliver omkring 70 stillinger nedlagt, hvilket forventes at reducere koncernens omkostninger med cirka 50 mio. kroner.
Verdo Vand køber grund til nyt vandværk ved Bunkedal Mølle12.8.2025 10:49:28 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt vandværk, der skal være med til at fremtidssikre vandforsyningen i Randers, er kommet et skridt nærmere, efter at Verdo Vand har sikret sig den grund, hvor vandværket skal ligge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


