Dansk Metal: Grøn omstilling skal skabe arbejdspladser i Danmark
31.1.2025 10:31:35 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Dansk Metal glæder sig over regeringens beslutning om at genudbyde havvindmølleparkerne med statsligt tilskud. Det sikrer, at udbygningen af havvind i Danmark kommer tilbage på sporet – og at den grønne omstilling skaber danske arbejdspladser.

"Regeringen har lyttet til industriens behov og handler nu for at sikre billig grøn energi. Det er afgørende for både arbejdspladser og danske virksomheders konkurrenceevne. Krigen i Ukraine, inflationen og stigende efterspørgsel har ændret markedet, og derfor er det rigtigt, at staten tager ansvar for at få udbygningen af havvind tilbage på sporet," siger Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal.
Regeringen vil fremrykke etableringen af et brintrør fra Tyskland til Danmark – samtidig med, at kravene for anvendelsen af røret lempes. Dansk Metal ser det som et vigtigt skridt at sikre, at grøn energi fra havvind kan forsyne industrivirksomheder med brint – og understøtte arbejdspladser i Danmark og Europa.
"Vi skal udnytte, at danske virksomheder er blandt verdens bedste til at arbejde med brint og grøn teknologi. I en ny industripolitisk virkelighed er det nødvendigt, at den grundlæggende infrastruktur er på plads i Danmark. Regeringens beslutning om at fremrykke første fase af brintrøret fra grænsen til Esbjerg er derfor et vigtigt signal til industrien. Det er afgørende, at vi efterfølgende får koblet resten af Jylland på det nye europæiske brintrørssystem," siger Claus Jensen.
Endelig har regeringen valgt at sætte energi-ø Bornholm på pause. Dansk Metal forstår nødvendigheden af en afklaring med Tysklands kommende regering, men advarer mod at miste momentum:
"Energi-ø Bornholm har store perspektiver for både forsyningssikkerhed og arbejdspladser. Vi må ikke lade projektet ende i en syltekrukke – det skal fastholdes som en del af Europas grønne ambitioner, som Kommissionen netop har støttet," siger Claus Jensen.
Dansk Metal ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde med regeringen for at sikre, at den grønne omstilling ikke bare gavner klimaet, men også skaber flere arbejdspladser i Danmark.
Kontakter
Dansk Metals pressetelefon
Tlf:24 97 46 09Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
Ledige får ikke den hjælp, de har krav på18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte dagpengemodtager får ikke det tilbud om virksomhedsforløb eller jobrettet uddannelse, som de har krav på. Det møder kritik fra Dansk Metal.
Dansk Metal: Vattenfall skal levere danske arbejdspladser4.8.2026 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal forventer, at Vattenfall tager ansvar for uddannelse af lærlinge, og at de prioriterer danske og europæiske leverandører i opbygningen af de nye havvindmølleparker.
Dansk Metal: Højere kørselsfradrag giver en tiltrængt håndsrækning til landets pendlere9.7.2026 10:25:50 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan landets pendlere få glæde af det forhøjede kørselsfradrag. Det er en god nyhed for de mange lønmodtagere, der hver dag kører på arbejde og er afhængige af bilen for at få hverdagen til at hænge sammen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum