Studerende på Aalborg Universitet får adgang til AI på speed
31.1.2025 06:12:00 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Med eksklusiv adgang til en turboladet high performance computer får studerende og undervisere på AAU unik mulighed for at teste kunstig intelligens, så det både bliver hurtigere og nemmere at udvikle AI-løsninger.

Studerende og undervisere på Aalborg Universitet kan nu arbejde hurtigere og nemmere med AI-løsninger på virkelighedens problemer med en dedikeret adgang til en - i daglig tale – virkelig hurtig computer ved universitetets AI-lab. En såkaldt High Performance Computer (HPC).
Det gør, at de studerende fx kan udvikle og implementere AI-løsninger uden at blive begrænset af hardware og derved hurtigere kan træne sprogmodeller, analysere salgsdata og simulere kemiske sammensætninger.
Studerende har bl.a. brugt AI-Lab til at fintune en multimodal Large Language Model – en sprogmodel i stil med chatGPT - der skal kunne besvare spørgsmål ud fra et 3D-lyd input, ligesom de også har arbejdet med meget store datasæt for at fintune deres algoritmer.
AI-LAB er kun til brug ifm. undervisning og studerendes projektarbejde og dermed ikke til forskning, for at undgå kø situationer hvor man skal vente på at få færdiggjort sine opgaver. Det giver også de studerende muligheder for at løse problemer, de ellers ikke ville kunne, hvis computerkræften ikke var tilgængelig.
"Vi er stolte af at kunne tilbyde AAU’s studerende udvikling af kompetencer i brugen af HPC og praktisk erfaring med AI og håndtering af store datasæt. Både forskningsinstitutionerne og erhvervslivet kalder på kandidater med specialkompetencer inden for AI, og derfor er AI-LAB en vigtig brik i at klæde vores studerende bedst muligt på til at kunne bidrage værdifuldt med deres viden og kunnen efter endt uddannelse", siger prorektor ved Aalborg Universitet Anne Marie Kanstrup.
Der er investeret over 2 mio. kroner i AI-lab, der samtidig er tilknyttet en dedikeret fuldtidsmedarbejder.
Opgaver der ville tage timer eller dage tager nu få minutter.
AI-lab skal gøre de studerende i stand til i højere grad at skabe fremtidens teknologiske løsninger, så det bliver muligt at løse komplekse problemer hurtigere. Derfor kræver det også hardware dedikeret til studerende og deres undervisere, så det bliver nemmere at afprøve og præciserer ideer.
Den kraftige computer giver også de studerende mulighed for kompliceret billed- og videoanalyse, så de kan udføre højhastighedsanalyse og behandling af visuelle data fra fx fotos.
Noget der på en almindelig computer ville tage timer kan altså ordnes på minutter med det nye AI-lab.
AL-laboratoriet er også en integreret del af uddannelsen i Design og Udvikling af Kunstig Intelligens (DAKI), hvor de studerende allerede i fuld gang med at bruge AI-LAB-platformen, hvilket giver dem mulighed for at afprøve de teknikker, som man ellers ville skulle købe eller leje andetsteds.
Fakta:
AI-LAB er et GPU-cluster beregnet til AI- og ML træning, der består af 11 noder.
Hver node har 2 stk AMD EPYC 7543 32-Core CPU'er, og 8 NVIDIA L4 GPUer med 24 GB RAM pr. GPU.
Således vil den totale kapacitet der er til rådighed være 704 CPU-kerner og 5.6 TB RAM og 88 NVIDIA GPU’er med i alt 2.1 TB RAM
Kontakter
Mads Sejer NielsenJournalist og presserådgiver ved AAU Kommunikation
Tlf:29644981sejer@adm.aau.dkFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Forskere opdager biologisk ur i nyfødtes immunsystem23.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning afslører, at nyfødtes immunsystem følger en præcis biologisk tidsplan fra de allerførste timer efter fødslen. Opdagelsen kan på sigt gøre det muligt at spotte sårbare spædbørn tidligere og finde det bedste tidspunkt for vaccination.
Fremtidens cement er levende22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet peger på en fremtid, hvor cement kan reparere sig selv, lagre energi, optage CO2 og reagere på omgivelserne ved hjælp af mikroorganismer.
VR-træning kan styrke børn og unges vej til en mere selvstændig hverdag17.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AAU-forsker Ali Adjorlu har udviklet en VR-platform, hvor socialt udsatte børn og unge kan træne hverdagssituationer som transport, indkøb og undervisning i trygge, realistiske rammer. Erfaringer fra både forskning og praksis peger på, at teknologien kan styrke selvhjulpenhed, læring og trivsel.
Ny rapport: Danmark har kvanteforskning i verdensklasse, men risikerer at tabe forsvarskapløbet7.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har en af verdens højeste koncentrationer af specialister i kvanteteknologi og forskning i international topklasse. Men manglende samarbejde mellem forskning, virksomheder og Forsvaret kan svække national sikkerhed og koste danske arbejdspladser. Det konkluderer en ny rapport fra Copenhagen Business School og Teknologisk Institut.
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oversvømmelser handler ikke kun om voldsomt vejr og klimaforandringer. Ny undersøgelse af 150 års oversvømmelser i Holstebro viser, hvordan historisk viden om vandets veje forsvinder, når byer udvikler sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum