Miljøfarlige stoffer skal ud af spildevandet

Senest i 2033 er der EU-krav om, at et 4. rensetrin skal være indført på en række større renseanlæg for at fjerne særligt genstridige miljøfarlige stoffer. Mange af de stoffer, som EU har udpeget i første omgang, stammer fra medicinrester. Flere forsyningsselskaber, der har supersygehuse koblet på deres renseanlæg, er allerede i gang med at implementere et ekstra rensetrin. Senere kommer turen til renseanlæg over 10.000 PE. Men hvordan sikrer man sig, at man får netop den renseløsning, man har brug for? 

I følge EU´s Byspildevandsdirektiv, der er vedtaget i november 2024, skal 4. rensetrin være etableret på en række renseanlæg over 150.000 PE fra 2033, så de samlet er i stand til at fjerne minimum 80% af 6 ud af 12 angivne indikatorstoffer. Flere større forsyningsselskaber har allerede valgt renseløsning eller er på vej til det. Miljøstyrelsen er i gang med at forberede et opdateret administrationsgrundlag for miljøfarlige stoffer i spildevand, og en vejledning vil være færdig i løbet af 2025.

-Vi vejleder kommunerne omkring udarbejdelse af udledningstilladelser. Det gør vi bl.a. i form af en række FAQ’er, der fx handler om udledning af miljøfarlige fremmede stoffer. Det kommer vi også til at gøre i forbindelse med byspildevandsdirektivet, hvor der stilles krav om, at renseanlæg over 10.000 PE skal implementere et 4. rensetrin. Vejledningen skal understøtte kommunerne i at sikre, at reglerne overholdes, så vi passer på vores vandmiljø. Samtidig har vi fokus på, at vores vejledning bliver så operationel som muligt, siger Lotte Hviid Melsen, der er kontorchef i Vandforsyning i Miljøstyrelsen.

Hun påpeger, at Miljøstyrelsen ikke har mulighed for i vejledningen at pege på bestemte stoffer, der skal eller ikke skal indgå i en udledningstilladelse. Det beror på en konkret vurdering, som tilladelsesmyndigheden (kommunen) skal foretage i forhold til hvilke stoffer, der er i spildevandet og hvilke stoffer, der forekommer i det vandområde, vandet skal udledes til.

Hvad skal man vælge?

Hvilken renseløsning skal man så vælge, så man fjerner udpegede forurenende stoffer og samtidig får andre svært nedbrydelige forurenende stoffer med? Det skal ske til den rette pris i forhold til teknologiløsning og drift, og samtidig skal løsningen være fremtidssikret, så kapaciteten kan udvides og tilpasses løbende, i takt med at der findes nye stoffer, der skal renses for.

-Danske renseanlæg er bygget til at fjerne relativt let omsætteligt organisk stof og næringssalte - normalt ved hjælp af biologi suppleret med kemi til fældning af fosfor. Med implementeringen af EUs Byspildevandsdirektiv bliver der behov for supplerende rensetrin, fordi de organiske miljøfarlige stoffer kræver en mere målrettet behandling. Der er flere muligheder for valg af proces - og valget afhænger af parametre som arealforhold, mulighed for at anvende eksisterende tanke, driftsøkonomi, bæredygtighed og recipientforhold, siger Theis Gadegaard, der er markedschef i Krüger A/S.

Tendensen går mod færre og større renseanlæg. Derfor skal selskaberne se på deres processer, så de får den mest effektive og robuste løsning. Det kræver et holistisk blik, så der er plads til både effektivitet, og at der kan tilføjes flere trin. På sigt vil det 4. rensetrin blive krævet på alle renseanlæg over 10.000 PE, svarende til ca. 160 anlæg i Danmark. Ifølge Theis Gadegaard vil myndighederne givet stille krav om at have de ting tænkt ind, før de giver udledningstilladelser.

-Udgiften til at etablere og drive et 4. rensetrin vil variere med de lokale forhold, og det vil påvirke den samlede vandpris. Nogle steder kan eksisterende procestanke (som fx sandfiltre) anvendes - andre steder skal det bygges meget kompakt i en bestående bygning, eller bygges fra start sammen med et helt nyt renseanlæg. Derfor skønner man den samlede merpris til at ligge mellem 1-10 kr. pr m3 - stærkt påvirket af parametre som fx energipriser, priser på aktivt kul og regenerering, siger Theis Gadegaard.

KLAR Forsyning indbygger 4. rensetrin i nyt rensenanlæg

Forsyningsselskaberne i Aarhus, Køge, Hillerød og Viborg er langt fremme med planerne om etablering af et 4. rensetrin på deres centrale renseanlæg. Rensekrav til de nye supersygehuse har været motivationen for at gå tidligt i gang.

Selskaberne har valgt lidt forskellige løsninger:

• Hillerød Forsyning – ozonering og aktivt kul
• KLAR Forsyning (Køge) – procesozonering og fludiseret kulfiltrering
• Aarhus Vand – ozonering og sandfilter
• Energi Viborg – under afklaring

I Køge vil KLAR Forsyning A/S etablere et 4. rensetrin som central løsning på Køge-Egnens Renseanlæg, hvor spildevandet fra det nye Sjællands Universitetshospital føres til. Det indgår samtidig i et MUDP-støttet fyrtårnsprojekt kaldet CERO-MP (Cost-Efficient Reduction Of MicroPollutants).

Kravene til 4. rensetrin er baseret på forventede mulige rensegrader og en række stoffer med vejledende krav. Her ønsker Køge Kommune, at der løbende skal foretages målinger for at vurdere påvirkningen af miljøkvalitetskriterierne i Køge Bugt.

-Vi har tænkt byspildevandsdirektivet ind fra start, selv om det ikke er implementeret i dansk lovgivning. Jeg vurderer, at vi vil ramme mange fælles stoffer, og at vi vil kunne opfylde kravet om at rense for 80% af det samlede antal udpegede stoffer. Det sker i en integreret løsning på hele spildevandsmængden fra opland til renseanlæg, herunder fra universitetshospitalet. Fyrtårnsprojektet vil være med til at dokumentere det. siger Christian Lerche, der er projektleder hos KLAR Forsyning.

Hillerød vælger kombineret løsning 

Hos Hillerød Vand har man besluttet en kompakt efterbehandlingsløsning med ozonering fulgt af aktivkul-behandling på det nye kommunale renseanlæg, der ligger to km fra det nye supersygehus. Det gør man, fordi målinger viser, at omkring 97% af medicinindtaget foregår i de private husholdninger.

-Vi venter på at se hvilke lægemiddelstoffer, der bliver udpeget. Foreløbig har Miljøstyrelsen udpeget 12, der er stillet miljøkvalitetskrav til. Dem har vi søgt og fået udledningstilladelse til. Vi har selv indtil videre udpeget 8-10 besværlige stoffer, som vi er nødt til at bruge kemi for at kunne rense ned. Vi regner med at få det hele med, når vi ozonerer. Siger Jørgen Skaarup, planlægger hos Hillerød Forsyning.

Han påpeger, at det hverken er den billigste eller den mest miljøvenlige løsning, men det er det, der skal til for at overholde de krav, der er stillet. Man udleder til en lille å, og derfor er der skrappe krav til udledningen. I forhold til bæredygtighed er det forudsætningen, at man kan bruge grøn el, da CO2-regnestykket ellers ikke ser godt nok ud.

Ifølge Skaarup tager den biologiske rensning sig af ca. 80%, så det er de sidste 20%, der kræver ekstra behandling. På hospitalet findes der flere biofjendske stoffer end i det almindelige spildevand. Det har man forberedt sig på ved at sætte en renseløsning op ved spildevandspumpestationen ved hospitalet, så man kan rense i rørledningen, mens spildevandet passerer igennem den to km lange strækning.

-Vi satser på at være klar med det 4. rensetrin, når hospitalet efter planen skal stå klar i 2026. Vi har tilpasset vores kontrolprogram, så vi måler på de stoffer, som er udpeget i EU’s Spildevandsdirektiv, siger Jørgen Skaarup.

Denne artikel er oprindeligt bragt i magasinet Teknik & Miljø januar 2025

FAKTA

De fleste erfaringer med 4. rensetrin findes i Schweiz og Tyskland, hvor der findes en række fuldskalaanlæg. I Schweiz er størstedelen af anlæggene baseret på ozonering og aktivt kul (både granulært og pulveriseret) med få kombinationsanlæg, der anvender både ozonering og aktivt kul. I Tyskland er pulveriseret aktivt kul den mest anvendte teknologi, men der er også referencer på MBBR-teknologi og Ozon (ExenO3).

De mest anvendte løsninger:

• Ozonering og sandfilter
• Ozonering og granulært aktivt kul
• Granulært aktivt kul (GAK)
• Pulveriseret aktivt kul og sandfilter