Modernisering af Mosede Renseanlæg - Et forbillede på rensning af store flows i bynære områder

Del

Første spadestik blev taget den 17. september til den omfattende modernisering af Mosede Renseanlæg i Greve Kommune. Krüger er valgt som rådgiver på dette vigtige projekt for KLAR Forsyning, der skal sikre effektiv spildevandsrensning og minimere miljøpåvirkningen. Efter renoveringen vil Mosede Renseanlæg have øget kapaciteten fra 60.000 til 75.000 PE og rense bedre for kvælstof og fosfor.

Projektgruppen til første spadestik med bestyrelsesformand Lars Therkilden og borgmester Pernille Beckmann
Projektgruppen til første spadestik med bestyrelsesformand Lars Therkilden og borgmester Pernille Beckmann Klar Forsyning, fotograf Mark Hildebrandt

Når Mosede Renseanlæg står færdigt i 2027, vil det have de bedste renseteknologier og en gennemtænkt integration med lokalområdet. Projektet vil være et forbillede på, hvordan man kan rense store flows i bynære omgivelser, uden at naboerne oplever gener. 

Vi har glædet os meget til det første officielle spadestik på Mosede Renseanlæg. Renseanlægget ligger midt i et boligkvarter og er bygget på gammel mosejord. Det har gjort planlægningen særligt kompleks, men også rigtig spændende. Hvordan kan et renseanlæg blive en god nabo? Det skal vi arbejde med her på Mosede Renseanlæg, hvor tung infrastruktur omdannes til en rekreativ park. Vi ser frem til at byde offentligheden indenfor på det nye anlæg i 2027,” udtaler Jesper Koziara, Teknisk direktør i KLAR.

Vi er glade for at bringe vores viden og erfaring i spil på dette omfattende projekt, der vil have stor betydning for vandmiljøet i Køge Bugt, fremtidens krav og for lokalområdet," udtaler Stig Lorentsen, projektchef fra Krügers side. 

Han fortsætter: “Projektet vil levere en række konkrete forbedringer som optimeret spildevandsrensning ved at rense bedre for kvælstof og fosfor, ligesom vi implementerer avanceret bundbeluftning, forbedret slambehandling, reducerer lugtgener gennem intelligent overdækning og integrerer de grønne områder for offentligheden.”

Leverancer

Konkret skal det eksisterende biologiske renseanlæg udbygges til at møde fremtidens rensekrav for en belastning på 0-2000 m3/h med ny bundbeluftning, omrører, overdækning med sedum og luftbehandling. Derudover skal der etableres ny regnvandsbehandling til tilløbsflow og ny slamafvandingsbygning plus en modtagestation og containere. 

Grønne tiltag

Som miljøvirksomhed er det vigtigt at sikre, at moderniseringen ikke blot forbedrer anlæggets effektivitet, men også minimerer dets miljømæssige fodaftryk. Mosede Renseanlæg skifter fx til bundbeluftning, hvilket er et mere energieffektivt system, samtidig med at der er brug for færre kemikalier i renseprocessen. Således vil det nye anlæg udlede mindre CO2 og lattergas. 

Derudover vil der komme græsbeklædte tage på spildevandstankene, hvilket understøtter biodiversitet og reducerer lugtgener, ligesom det optager regnvand.

Tidslinje

Spadestik september 2024
Projektet forventes afsluttet 2027

Projekt og udførelse

Projekteringen er udført i tæt samarbejde mellem KLAR Forsyning, Gottlieb Paludan Architects og Krüger.

For udførelse af projektet samarbejdes med firmaerne MT Højgaard og Aquagain Folding Smed

Kontakter

Billeder

Projektgruppen på modernisering af Mosede Renseanlæg
Projektgruppen på modernisering af Mosede Renseanlæg
Klar Forsyning, fotograf Mark Hildebrandt
Download
Pernille Beckmann og Lars Therkildsen tager første spadestik på Mosede Renseanlæg
Pernille Beckmann og Lars Therkildsen tager første spadestik på Mosede Renseanlæg
Klar Forsyning, fotograf Mark Hildebrandt
Download

Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S

Spadestik på Lautrupvang Vandværk med nedgravede rentvandstanke4.9.2024 15:31:39 CEST | Pressemeddelelse

Første spadestik er taget til det, der om to år står som Novafos’ nye og topmoderne Lautrupvang Vandværk. Projektet bygger på et solidt koncept udviklet i tæt samarbejde mellem Novafos og Krüger. Konceptet og erfaringerne fra Lautrupvang projektet skal også anvendes på de to yderligere vandværker, som Novafos bygger med Krüger som rådgiver på procesanlægget. Centralt i konceptet står drikkevandskvalitet og forsyningssikkerhed, ligesom der er flere konkrete tiltag, der bidrager til den grønne omstilling.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye