Skolepatruljerne blev hyldet for deres store indsats
Det kan være en kold fornøjelse at være skolepatrulje – især i de mørke vintermåneder, og det standhaftige arbejde fortjener anerkendelse. Derfor fik skolepatruljeeleverne i dag et ekstra skulderklap fra Billund Kommunes borgmester, Rådet for Sikker Trafik, CoC Playful Minds og politiet. Aktørerne var nemlig samlet for at hylde de elever fra Billund Kommune, der hver morgen sikrer en tryg og sikker skolevej for deres klassekammerater.

På tværs af skolerne i Billund Kommune står 141 elever året rundt klar for at hjælpe deres klassekammerater trygt over vejen. For selvom nogle måske kunne fristes til at blive liggende under den varme dyne, når vækkeuret ringer ekstra tidligt, fordi man skal op at stå skolepatrulje, gælder det ikke for en række af eleverne på BillundSkolen, Hejnsvig Skole, Lynghedeskolen, Sdr. Omme Skole, Vestre Skole, Vorbasse Skole og ISB (International School of Billund).
Disse elever blev i dag fejret under et arrangement, som Billund Kommune og CoC Playful Minds havde inviteret til. Her deltog eleverne bl.a. i Rådet for Sikker Trafiks liveshow, ligesom de mødte politiet og fik lov til at sidde på politimotorcykler, udforske en politibil og møde to politihunde, mens de gennemførte lege- og læringsprocesser om trafiksikkerhed.
Derudover satte Billund Kommunes borgmester Stephanie Storbank ord på, hvor taknemmelig hun er for elevernes indsats.
”Skolepatruljeeleverne gør en kæmpe forskel for deres klassekammerater. For når de står i deres refleksveste og hjælper folk over vejen, er de med til at øge trygheden, så alle kommer sikkert til og fra skole. Samtidig bidrager de til vores allesammens trafiksikkerhed, fordi næsten alle trafikanter, som kommer til at køre for stærkt på skolevejen, sætter farten ned, når de ser en skolepatrulje. Det er godt gået af skolepatruljerne, og vi skylder dem en kæmpe tak,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Skolepatruljer over hele landet får et ekstra skulderklap fra Rådet for Sikker Trafik og LB Foreningen i uge 5, Den Sureste Uge, som sætter fokus på skolepatruljernes indsats i den mørkeste og koldeste tid af året.
”Eleverne i skolepatruljerne tager et konkret ansvar for deres lokalområde og skaber tryghed for yngste elever, når de skal krydse vejen. Derfor er det er meget prisværdigt, at Billund Kommune fejrer samtlige skolepatruljeelever i kommunen, så eleverne kan mærke, at der er opbakning til deres frivillige arbejde. De unge mennesker udfylder en vigtig rolle for færdselssikkerheden, og det aftvinger respekt at de påtager sig det ansvar så tidligt i livet, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Hyldest over hele landet
I alt 82 kommuner deltager i Den Sureste Uge 2025, hvor kommuner, politikredse og skoler samles om at fejre skolepatruljerne.
Når skolepatruljerne i uge 5 stiller sig ud på skolevejen, stiller de sig på skuldrene af mange generationer før dem, som også har taget ansvar for deres lokalområde og skolens trafiksikkerhed. Skolepatruljeordningen blev lanceret i Danmark i 1949 efter amerikansk inspiration, og siden er der oprettet skolepatruljer landet over, hvor tusindvis af elever har bidraget til en tryg start på skoledagen.
Fakta
Skolepatruljerne i Billund Kommune fordeler sig på følgende måde:
- BillundSkolen: 13 elever
- Hejnsvig Skole: 17 elever
- Lynghedeskolen: 20 elever
- Sdr. Omme Skole: 15 elever
- Vestre Skole: 29 elever
- Vorbasse Skole: 12 elever
- ISB (International School of Billund): 35 elever
Kontaktinformation
- Billund Kommune kan kontaktes via kommunikationschef Mia Josiassen på mjos@billund.dk eller tlf. 20252086
- Rådet for Sikker Trafik kan kontaktes via:
- Projektleder Liv Kofoed Jensen på liv@sikkertrafik.dk eller tlf. 2572 7110
- Pressekonsulent Jeppe Gudmandsen på jhg@sikkertrafik.dk eller tlf. 2811 5863
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder







Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune får ny kommunikationschef30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august 2025 er det Anya Palm, der sætter sig i stolen som ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun har erfaring som både prisvindende korrespondent i DR, men også som pressechef og kommunikationschef i både det private og offentlige.
Byggegrunde i Billund sælger med rekordfart25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har netop solgt 22 byggegrunde i én udbudsrunde i Billund. Det er ny rekord.
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum