Opvækst i kaos: Ny podcast til unge om at have en forælder med psykisk sygdom

I dag er Marie i gang med at lade sig adoptere og kalder konsekvent sine adoptivforældre for sine forældre og sin biologiske mor og far for 'mine biologiske forældre'. Signe har et godt forhold til sin mor og kan tale med hende om det, der var svært, da Signe var barn. De to unge er enige om, at det er afgørende at fortælle sin egen historie og at nogen tror på det, man fortæller. 

"Det har nogle konsekvenser at vokse op sådan. Også selv om man får gode karakterer, og der ikke er noget se på overfladen", siger Signe, der i dag er 22 år. 

Marie er 18 år, og det er ikke så længe siden, hun hentede sine ting hos sine biologiske forældre og fandt sine dagbøger.  

"Det ramte mig at læse det, jeg skrev på en ganske almindelig hverdag som tiårig. Der står fx, at jeg gerne ville dø, for der var ingen, der havde brug for mig", siger Marie. 

Skoletasken var en Netto-pose
Det bedste ord, Signe kan sætte på sin barndom er: "Kaotisk". 

"Der har været situationer, hvor vi måtte flytte midt om natten, fordi vi ikke længere kunne bo der. Hvor der ikke blev lavet aftensmad. Hvor min skoletaske var en Netto-pose, og min søster havde det dårligt og skulle tvinges i skole med vold. I en periode havde jeg et fast værelse hos min mors veninde for at have en lidt mere almindelig hverdag", fortæller hun.

- Man vil jo ikke fjernes fra sine forældre
Kommunen havde begge familier kontakt med, også på hjemmebesøg. Men begge husker, hvordan der blev støvsuget og gjort rent i dagevis før besøget, så alt var snorlige og uden noget at bemærke. Når kommunen spurgte, hvordan børnene havde det, var svaret: "Fint." Og skulle man svare på et skema med en skala fra 1 til 10, lagde man sine svar sådan lidt over middel, for så gik kommunen igen uden at spørge mere ind til det. 

"Det lærer man hurtigt. Man vil jo ikke fjernes fra sine forældre", siger Marie. 

Mor truede med selvmord
Når man vokser op i kaos, er kaos normalt. Og selv om man godt ved, at andre ikke har det sådan derhjemme, så er det ikke noget, man tænker over, når man er midt i det, fortæller begge. I dag ved de godt, hvor vildt og krævende, det i virkeligheden var at have den ene kaosmorgen efter den anden med råb, skrig, skæld ud, og så gå direkte derfra hen på skolen og præstere. 

"Min mor truede ofte med selvmord, og en morgen kørte hun hjemmefra i vrede. Det havde hun aldrig gjort før, trods alt, så min lillebror og jeg blev virkelig bange. Det var juleklippedag, kan jeg huske. Jeg løb direkte hen til en lærer, jeg havde talt med. Og hun fandt ud af, at min mor stadig var i live og hvor hun var", siger Marie. 

Børn lyver ikke - spørg ind
De to unge kvinder fortæller ens historier om det store ansvar, de tog på sig derhjemme for alt fra madlavning over rengøring til at sørge for den gode stemning. 

"Men hvis bestikket så lå forkert, brød helvede løs", siger Marie. 

Deres største ønske for andre i samme situation er, at de har nogen at tale med. Nogen, der kan være med til at skabe en hverdag uden kaos. Også gerne nogen, som ikke har en relation til familien. Og allervigtigst: At de tror på det, barnet fortæller. 

"Børn lyver ikke om det derhjemme. Lyt og spørg ind. Se dem og forstå dem. Og hvis de ikke vil tale om det første gang, man spørger, så spørg igen. Tilliden skal nok komme", siger de og supplerer hinanden undervejs. Og især en ting er de meget enige om, der skulle være mere af: 

"Giv børnene et kram. Der er for få krammere", siger Signe og Marie. 

Ny podcastserie om livet i familien med psykisk sygdom
Hør hele samtalen med Signe og Marie fortælling i podcasten "Psykisk sygdom i familien - ung til ung", som ligger på Kombus hjemmeside og på Spotify.

Hør også de to andre afsnit, som du finder samme sted:
"Psykisk sygdom i familien - hjælp og støtte til familierne", hvor fagfolk fra skole, børnehave og psykiatri deler viden og erfaringer, og "Psykisk sygdom i familien - forældrerollen", hvor forældreparret Anne og Michael fortæller om livet i familien, der i perioder er præget af Annes sygdom. 

Kender du en ung, der har brug for støtte?
Psykiatrifonden tilbyder onlinegrupper for unge i alderen 15-25 år, som har en forælder med psykisk sygdom. 

Kombu - Det nationale videnscenter for børn og unge i familier med psykisk sygdom
Psykiatrifonden driver Kombu. Kombu er Det nationale videnscenter for børn og unge i familier med psykisk sygdom. Kombu leverer viden og værktøjer og tilbyder uddannelse til fagfolk omkring familier med psykisk sygdom, fx "Fagligt Fyrtårn", e-learning mv. Læs mere om Kombu her.