Lokal blomsterkunstner får LEGO® House til at blomstre
LEGO® House åbner med Blomstrende Dage fra 31. januar til 9. april, hvor oplevelseshuset er fyldt med farverige blomsterdekorationer

- LEGO House sætter kulør på vinteren med fascinerende blomsterkreationer i tæt samarbejde med blomsterbutikken Henry i Vejle
- Oplev den farvestrålende blomstervæg med masser af LEGO roser på LEGO Square – det gratis område i LEGO House
- Tag en pause med en snack og noget at drikke i husets café Brickaccino, der også er sprunget ud i fuldt flor
Den 30. januar 2025, LEGO® House i Billund: Ude er det stadig vinterligt, men besøger man LEGO House er hundredvis af blomster allerede sprunget ud. Frem til den 9. april tager det populære oplevelseshus i Billund nemlig forskud på foråret med Blomstrende Dage og LEGO Botanical-serien. LEGO House har i den anledning allieret sig med Henriette Linnebjerg fra blomsterbutikken Henry i Vejle, der har øst af sin kreativitet i forhold til at arrangere og kombinere LEGO blomsterne på nye, spændende måder. Henriettes ‘grønne fingre’ har især haft kreativt greb om den store blomstervæg og caféen Brickaccino:
”Jeg har været dybt fascineret af LEGO House siden det åbnede i 2017. Den kreativitet og farveglæde, huset emmer af, er meget inspirerende. Derfor har det også været en vildt spændende opgave at kombinere mine egne blomstererfaringer med de uendelige muligheder LEGO Botanical-serien giver. Især den store blomstervæg med roserne og det nye, frodigere look på Brickaccino har været sjovt at løse,” siger Henriette Linnebjerg, indehaver af blomsterbutikken Henry i Vejle
Kathrine Kirk Muff, administrerende direktør for LEGO House, glæder sig over at Henriettes fortolkning af LEGO Botanical-seriens muligheder kan sprede forårsstemning og inspirere husets gæster:
”Vi glæder os til at give vores gæster lidt tidlige forårsfornemmelser med smukke LEGO blomster og farver overalt i huset. LEGO Botanical-serien er meget populær, og udsmykningen af huset vil helt sikkert give ny inspiration til at bygge og kombinere ens egne LEGO blomster og –planter.”
Blomstrende Dage byder allerede velkommen, når man træder ind i LEGO House’s store atrium. Her er der opsat en stor væg, dekoreret med røde roser af Henriette Linnebjerg. Blomstervæggen inviterer i høj grad til selfies – ikke mindst på Valentine’s Day den 14. februar.
Der er rigtig meget at se på og foretage sig i LEGO House, så når man får lyst til en pause, kan man nyde en kop kaffe eller en snack i caféen Brickaccino, som Henriette Linnebjerg fra Henry også har givet en blomstrende ’make-over’.
Husets forskellige oplevelseszoner vil også blomstre med aktiviteter, der knytter an til temaet, og i butikken i LEGO House kan man selvfølgelig købe sæt fra LEGO Botanical-serien, så man selv kan bygge blomster og planter, der aldrig visner og som ikke kræver grønne fingre.
De første LEGO sæt med plante- og blomstertema blev introduceret i 2021 med sæt, der genfortolker orkideer, sukkulenter, en kvædegren, en krysantemum og buketter i flere størrelser – alt sammen i LEGO klodser.
Fra i år, 2025, er LEGO Botanical blevet en egentlig produktserie, og der er fire nye sæt på vej de kommende måneder.
______
Noter:
- Hvornår: Fra den 31. januar og frem til den 9. april 2025 åbner LEGO House for et nyt år med særlige aktiviteter centreret omkring LEGO Botanical-serien.
- Den gigantiske LEGO blomstervæg er dekoreret med LEGO roser i samarbejde med blomsterbutikken Henry i Vejle og opstillet på LEGO Square – det store åbne område i LEGO House med gratis adgang.
- Besøg husets egen café, Brickaccino, der er dekoreret med LEGO blomster – ligeledes i samarbejde med blomsterbutikken Henry. Caféen er placeret på LEGO Square, hvor der er gratis adgang.
- Læs mere HER

//
Om LEGO House
LEGO® House, Home of the Brick, er det ultimative oplevelsescenter i Billund – hvor LEGO klodsen blev til. 12.000 m2 stort og fyldt med 25 millioner LEGO klodser, LEGO vandfald og kæmpestore dyr og planter. LEGO House rummer oplevelser for børn i alle aldre, der gerne vil udvikle sig kreativt og udforske de uendelige muligheder for læring gennem leg med LEGO klodsen.
Nøgleord
Kontakter
Gitte CortLEGO House, Brand, Marketing & Partnerships
Tlf:+45 52211672gitte.cort.hansen@LEGOHouse.comBilleder






Følg pressemeddelelser fra LEGO House
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGO House
Papirklip bliver til LEGO kunst i ny udstilling i LEGO® House14.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frem til den 10. juni 2025 kan særudstillingen ’Drømmenes Skov’ opleves i LEGO House, hvor gæster kan udforske legens magi gennem fantasifulde kreationer skabt af kunstneren og LEGO Play Maker, Chen Fenwan. Dele af oplevelsen er tilgængelige i det gratis område, LEGO Square, mens andre aktiviteter kræver adgang til LEGO House.
LEGO® House løfter sløret for ny oplevelse: LEGO® Masters Academy – bliv klar til at mestre LEGO klodsen8.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 17. september 2025 åbner LEGO® House dørene til LEGO® Masters Academy – et legende univers inspireret af den populære tv-serie LEGO Masters. Her kan LEGO fans på alle niveauer udforske nye byggeteknikker og slippe kreativiteten løs. LEGO Masters Academy er den største tilføjelse til LEGO House siden åbningen i 2017. Oplevelsen er udviklet i tæt samarbejde mellem det kreative team i LEGO House og LEGO Entertainment Teamet, der arbejder på konceptet bag den populære tv-serie LEGO Masters. Den nye oplevelse er skabt for at inspirere LEGO fans i alle aldre, og på alle niveauer, til at løfte deres byggeteknikker og kreativitet til nye højder.
LEGO® House afslører dette års eksklusive sæt: LEGO® Fabuland® Tribute20.2.2025 15:04:13 CET | Pressemeddelelse
Årets eksklusive LEGO House sæt fejrer LEGO Fabuland, der var i LEGO Koncernens produktportefølje fra 1979 til 1989. Fabuland var banebrydende for sin tid, fordi serien kombinerede LEGO klodsens mange muligheder med kreativ historiefortælling.
En drøm går i opfyldelse for 15 voksne LEGO® fans: LEGO mesterværker fra hele verden udstilles i LEGO House26.9.2024 10:38:16 CEST | Pressemeddelelse
15 voksne LEGO® fans fra ni forskellige lande får deres drøm opfyldt. De er blevet udvalgt til at udstille deres egne LEGO mesterværker i LEGO House. Her vil besøgende fra hele verden kunne beundre mesterværkerne og få inspiration til nye byggeteknikker. "Igen i år har vi samlet nogle virkelig talentfulde LEGO byggere. Hvert eneste byg i Masterpiece Gallery-udstillingen har krævet en enorm dedikation og kreativitet. Vi glæder os meget til at dele udstillingen med offentligheden og håber, at vores gæster går herfra endnu mere inspireret til at bygge deres egne idéer med LEGO klodser, uanset alder," siger Kathrine Kirk Muff, administrerende direktør i LEGO House.
LEGO® House udstiller permanent installation i Billund Lufthavn: Vil inspirere rejsende til at opleve LEGO magien i Billund13.9.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
LEGO House® og Billund Lufthavn har samarbejdet om en ny permanent LEGO installation i Billund Lufthavn. Installationen har til formål at minde de rejsende om, at de befinder sig i LEGO klodsens hjemby og give dem et glimt af LEGO magien, så snart de ankommer. ”Billund er den ultimative LEGO destination, og i LEGO House får vi stadig flere internationale gæster. Bare i 2024 har vi haft besøg fra over 100 lande. Derfor giver det supergod mening at have en LEGO installation i Billund Lufthavn, så de rejsende får en øjeblikkelig fornemmelse af LEGO magien, så snart de ankommer til Billund. Vi håber, at LEGO værkerne vil minde de rejsende om, at LEGO universet er lige uden for døren fra lufthavnen,” siger Kathrine Kirk Muff, administrerende direktør for LEGO House.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum