LEGO® House afslører dette års eksklusive sæt: LEGO® Fabuland® Tribute
Årets eksklusive LEGO House sæt fejrer LEGO Fabuland, der var i LEGO Koncernens produktportefølje fra 1979 til 1989. Fabuland var banebrydende for sin tid, fordi serien kombinerede LEGO klodsens mange muligheder med kreativ historiefortælling.

20. februar 2025: Siden åbningen af LEGO House i 2017 har det været vigtigt for oplevelseshuset i Billund at udvikle eksklusive produkter, som kun kan fås i LEGO House, og som gør besøget endnu mere unikt og mindeværdigt. I dag afslører LEGO House deres sjette Special Edition-sæt, der i år er en hyldest til det ikoniske LEGO Fabuland.
Sættet kan købes i LEGO House fra den 1. marts.
LEGO Fabuland Tribute sættet (40506) er designet af LEGO House Master Builder, Stuart Harris og LEGO Senior Designer, Markus Rollbühler i samarbejde med historikerteamet fra LEGO Idea House. Sættet inkluderer blandt andet de ikoniske karakterer Edvard Elefant, Karlo Krage, Line Lam og Kalle Krokodille fra den originale produktlinje fra 1980’erne, som nu er blevet genskabt efter mere moderne LEGO designprincipper.
"Det er altid et af årets højdepunkter for mig at se, hvad Stuart og teamet har skabt som årets eksklusive LEGO House produkt. Årets sæt er en fejring af Fabuland og historierne omkring serien. Ideen bag de eksklusive LEGO House sæt er netop at hylde de mest ikoniske LEGO øjeblikke, og her spiller historiefortælling en central rolle. Personligt legede jeg selv meget med de oprindelige Fabuland sæt, så jeg bliver både ramt af nostalgi og glæde, når jeg nu ser mine barndomsminder komme til live igen,” fortæller siger Kathrine Kirk Muff, administrerende direktør i LEGO House.
LEGO Fabuland Tribute er det sjette i rækken af LEGO House Special Edition sæt. Det første var The Wooden Duck, efterfulgt af The Brick Moulding Machine, Dagny Holm – Master Builder, A Minifigure Tribute og sidste år LEGO Building Systems.
De særlige sæt kan kun købes ét sted i hele verden – og det er i LEGO Store i LEGO House i Billund, som en del af den unikke oplevelse for fans, der besøger huset.
Historien om LEGO® Fabuland®
LEGO Fabuland blev introduceret i 1979 som en helt ny type af LEGO sæt. Fabuland var den første produktlinje, der kombinerede LEGO System i Leg med kreativ historiefortælling.
Som med andre LEGO sæt, fulgte der byggevejledninger med til Fabuland sættene, men vejledningerne indeholdt også en kort historie, hvor karaktererne blev vist, mens de byggede sættet – og selvfølgelig havde det sjovt undervejs.
Derfor er byggevejledningerne til årets eksklusive sæt selvfølgelig ingen undtagelse og de indeholder illustrationer som en del af vejledningen – skabt ud fra de originale tegninger fra LEGO House’s Associate Master Builder, Didac Perez. Der er en separat byggevejledning til hver karakter, så de fire karakterer kan bygges én ad gangen – enten alene eller sammen med venner eller familie.
Fabuland var i produktion i et årti frem til 1989 – og nu genoplives serien altså i en begrænset periode med dette års eksklusive sæt, der netop hylder historiefortællingen via de ikoniske Fabuland karakterer.
"Fabuland har en særlig plads i mit hjerte. Jeg har tilbragt så meget tid i vores historiske samling og produktarkiv, og jeg har altid været fascineret af serien. Man kan virkelig se den indflydelse, serien havde på de historiefortællinger, der senere blev en del af LEGO Koncernens serier, såsom LEGO® NINJAGO®, LEGO® Friends og LEGO® Bionicle®. Derfor har det også været en stor ære at genopfinde hver karakter og udvikle de historier, der følger med i det nye eksklusive sæt,” siger Stuart Harris, Master Builder i LEGO House.
--
Det nye eksklusive sæt LEGO Fabuland Tribute (40506) kan købes fra den 1. marts 2025, og kun i LEGO Store i LEGO House i Billund.

___
Til redaktionen:
Fakta om LEGO® Fabuland® Tribute sættet:
-
LEGO Fabuland Tribute er det sjette produkt i serien af særlige LEGO House sæt.
-
Sættet vil blive solgt til en pris af 649 DKK.
-
Karaktererne inkluderer Edvard Elefant, Karlo Krage, Line Lam og Kalle Krokodille.
-
Sættet kan købes fra den 1. marts 2025.
-
Sættet sælges udelukkende i butikken i LEGO House.
-
Sættet indeholder 1026 elementer.
-
Sættet er egnet fra 10 år og opefter.
-
Sættet hylder historiefortællingens magi, som Fabuland var det første LEGO sæt til at introducere. De ikoniske karakterer har hver deres baggrundshistorie, som over en periode blev udfoldet på tværs af forskellige medier som animerede tv-serier, bøger, tegneserier m.m.
Fakta om LEGO® Fabuland®:
-
LEGO Fabuland blev introduceret i 1979 og blev udfaset efter et årti i 1989.
-
I alt blev der lanceret 99 LEGO Fabuland sæt fra 1979 til 1989.
-
Fra 1979 til 1987 havde Fabuland universet ingen hovedperson, men da den animerede tv-serie "Edward and Friends", baseret på karaktererne og historierne, blev lanceret i 1987, blev Edward Elephant hovedpersonen.
-
Fabuland var den første LEGO serie, der direkte opfordrede til historiefortælling og var også den første serie, der blev udvidet til licenserede produkter som bøger, tøj, tilbehør osv.
-
Borgmesteren i Fabuland var Lionel Lion.
-
Indbyggerne i Fabuland havde alle deres egne navne, unikke personligheder, tilbehør og nogle endda tøj, der afspejlede deres job i seriens finurlige verden.
-
Karakterernes navne kunne variere fra land til land. For eksempel var Edvard Elefant kendt som Fanfan, Ollie eller Eduardo i visse lande.
LEGO House Special Edition sæt:
-
2025: LEGO Fabuland Tribute sættet (40506) - sættet kan købes i LEGO House fra d. 1. marts
-
2024: Building Systems (40505) – sættet kan stadig købes i LEGO House
-
2023: A Minifigure Tribute (40504) – sættet kan stadig købes i LEGO House
-
2022: Dagny Holm – Master Builder (40503) – sættet er udsolgt
-
2021: The Brick Moulding Machine (40502) - sættet er udsolgt
-
2020: The Wooden Duck (40501) – sættet kan stadig købes i LEGO House

___
Om LEGO House
LEGO® House, Home of the Brick, er det ultimative oplevelsescenter i Billund – hvor LEGO klodsen blev til. 12.000 m2 stort og fyldt med 25 millioner LEGO klodser, LEGO vandfald og kæmpestore dyr og planter. LEGO House rummer oplevelser for børn i alle aldre, der gerne vil udvikle sig kreativt og udforske de uendelige muligheder for Læring gennem Leg med LEGO klodsen.
Nøgleord
Kontakter
Gitte CortLEGO House, Brand, Marketing & Partnerships
Tlf:+45 52211672gitte.cort.hansen@LEGOHouse.comBilleder




Links
Følg pressemeddelelser fra LEGO House
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGO House
Papirklip bliver til LEGO kunst i ny udstilling i LEGO® House14.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frem til den 10. juni 2025 kan særudstillingen ’Drømmenes Skov’ opleves i LEGO House, hvor gæster kan udforske legens magi gennem fantasifulde kreationer skabt af kunstneren og LEGO Play Maker, Chen Fenwan. Dele af oplevelsen er tilgængelige i det gratis område, LEGO Square, mens andre aktiviteter kræver adgang til LEGO House.
LEGO® House løfter sløret for ny oplevelse: LEGO® Masters Academy – bliv klar til at mestre LEGO klodsen8.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 17. september 2025 åbner LEGO® House dørene til LEGO® Masters Academy – et legende univers inspireret af den populære tv-serie LEGO Masters. Her kan LEGO fans på alle niveauer udforske nye byggeteknikker og slippe kreativiteten løs. LEGO Masters Academy er den største tilføjelse til LEGO House siden åbningen i 2017. Oplevelsen er udviklet i tæt samarbejde mellem det kreative team i LEGO House og LEGO Entertainment Teamet, der arbejder på konceptet bag den populære tv-serie LEGO Masters. Den nye oplevelse er skabt for at inspirere LEGO fans i alle aldre, og på alle niveauer, til at løfte deres byggeteknikker og kreativitet til nye højder.
Lokal blomsterkunstner får LEGO® House til at blomstre31.1.2025 10:27:50 CET | Pressemeddelelse
LEGO® House åbner med Blomstrende Dage fra 31. januar til 9. april, hvor oplevelseshuset er fyldt med farverige blomsterdekorationer
En drøm går i opfyldelse for 15 voksne LEGO® fans: LEGO mesterværker fra hele verden udstilles i LEGO House26.9.2024 10:38:16 CEST | Pressemeddelelse
15 voksne LEGO® fans fra ni forskellige lande får deres drøm opfyldt. De er blevet udvalgt til at udstille deres egne LEGO mesterværker i LEGO House. Her vil besøgende fra hele verden kunne beundre mesterværkerne og få inspiration til nye byggeteknikker. "Igen i år har vi samlet nogle virkelig talentfulde LEGO byggere. Hvert eneste byg i Masterpiece Gallery-udstillingen har krævet en enorm dedikation og kreativitet. Vi glæder os meget til at dele udstillingen med offentligheden og håber, at vores gæster går herfra endnu mere inspireret til at bygge deres egne idéer med LEGO klodser, uanset alder," siger Kathrine Kirk Muff, administrerende direktør i LEGO House.
LEGO® House udstiller permanent installation i Billund Lufthavn: Vil inspirere rejsende til at opleve LEGO magien i Billund13.9.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
LEGO House® og Billund Lufthavn har samarbejdet om en ny permanent LEGO installation i Billund Lufthavn. Installationen har til formål at minde de rejsende om, at de befinder sig i LEGO klodsens hjemby og give dem et glimt af LEGO magien, så snart de ankommer. ”Billund er den ultimative LEGO destination, og i LEGO House får vi stadig flere internationale gæster. Bare i 2024 har vi haft besøg fra over 100 lande. Derfor giver det supergod mening at have en LEGO installation i Billund Lufthavn, så de rejsende får en øjeblikkelig fornemmelse af LEGO magien, så snart de ankommer til Billund. Vi håber, at LEGO værkerne vil minde de rejsende om, at LEGO universet er lige uden for døren fra lufthavnen,” siger Kathrine Kirk Muff, administrerende direktør for LEGO House.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum