Køberbarometer: Danskerne underdriver boligkøbsplaner
30.1.2025 06:30:00 CET | home a/s | Pressemeddelelse
Rekordfå danskere har aktuelle boligkøbsplaner, men flere ting taler for endnu et godt salgsår på boligmarkedet :: Se hvor mange købere er i din region

10,9 % af danskerne svarer i en ny, omfattende undersøgelse fra analysevirksomheden YouGov og ejendomsmæglerkæden Home, at de planlægger at købe bolig inden for de næste seks måneder.
Interessen ligger dermed helt i bund sammenlignet med tidligere målinger i Homes Køberbarometer*.
Det historiske gennemsnit i køberbarometeret – der er gennemført hver kvartal siden 2017 – er nemlig på 16,6 %.
”Tallene virker ved første øjekast lave, men vi må konstatere, at danskernes lyst til boligkøb faktisk viste sig større i 2024, end hvad de umiddelbart svarede i barometer-undersøgelsen. Det samme kan vise sig i år,” siger Martin Wiesener, CEO i Home-kæden.
Interessen for boligkøb var i snit på 12,6 % ifølge de fire barometer-målinger i 2024.
Dét var noget lavere end i 2023, året inden den meget omdiskuterede boligskattereform. Her var interessen nemlig på 15,4 % i gennemsnit.
Men trods dette blev der solgt flere boliger i 2024 end i 2023.
I de to første uger af januar 2025 er godt 2.000 danskere blevet spurgt, om de har planer om at købe bolig det næste halve år:
Har du planer om at købe bolig inden for det næste halve år?
|
Landstal |
|
|
Ja (NET) |
10,9 % |
|
Ja, hus/rækkehus |
5,0 % |
|
Ja, lejlighed |
4,3 % |
|
Ja, sommerhus/fritidsbolig |
1,8 % |
|
Ja, anden type bolig |
1,4 % |
|
Nej |
89,1 % |
|
Totalsum |
101,5 % |
*Kilde: YouGov for Home, undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2025 CAWI-interview med danskere over 18 år i perioden 3. – 14. januar 2025.
Overraskende boligsalg
På landsplan steg boligsalget med 7.666 handler – svarende til en stigning på 9,8 % – til 85.969 solgte boliger ifølge tal fra Boligsiden.
”2024 overraskede positivt, også os i mæglerbranchen. Lejlighedsmarkedet – og især i hovedstaden – kom langsomt i gang efter overgangen til de nye skatter og mange handler op til overgangen. Men ellers har hele boligmarkedet haft medvind fra lavere renter, lønstigninger og i store træk også fra skattereformen, hvor rigtig mange boligejere faktisk har fået en lavere skat,” siger Martin Wiesener.
Interessen faldt mest i Hovedstaden - og steg mindst
Det var særligt folk i Hovedstaden, der ifølge køberbarometeret skruede mest ned for boligkøbsplanerne i 2024. Her faldt andelen af aktuelle boligkøbere fra 2023 til 2024 nemlig med 6,5 procentpoint. I de øvrige regioner faldt andelen af købere også, men i mindre omfang.
Denne tendens i køberbarometeret afspejles også i handelsstatistikken, hvor Hovedstaden er den region, hvor boligsalget er steget mindst fra 2023 til 2024.
Her blev der handlet 5,2 % flere boliger, mens der altså på landsplan blev solgt 9,8 % flere boliger.
Det viser, at barometeret fangede tendensen – ikke som en nedgang i handler, men som en mindre fremgang i forhold til andre regioner.
Udsigt til et godt 2025 på boligmarkedet
”I det nye barometer ligger interessen for boligkøb lavere end for et år siden i alle regioner – med undtagelse af Nordjylland, men alle prognoser taler for, at vi får et godt boligår,” siger Homes direktør og uddyber:
”Renten vil falde yderligere, eksperter og danskerne selv forventer højere huspriser og privatøkonomien har det godt trods flere års forskrækkelser på den front, så vi ser med optimisme på den kommende tid, hvor vi snart rammer årets mest travle måneder for at sætte gang i boligsalget.”
|
Region |
Januar 2025 |
Januar 2024 |
Januar 2023 |
Historisk snit 2017-2025 |
|
Hovedstaden |
11,7 % |
17,4 % |
19,3 % |
16,6 % |
|
Midtjylland |
9,4 % |
13,0 % |
12,4 % |
12,9 % |
|
Nordjylland |
12,9 % |
11,5 % |
9,5 % |
12,5 % |
|
Sjælland |
11,0 % |
13,2 % |
10,5 % |
12,6 % |
|
Syddanmark |
10,4 % |
14,6 % |
13,7 % |
13,1 % |
|
Landsplan |
10,9 % |
14,6 % |
14,3 % |
14,0 % |
*Kilde: YouGov for Home, undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2025 CAWI-interview med danskere over 18 år i perioden 3. – 14. januar 2025.
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Sensommeren satte ekstra gang i sommerhusjagten3.9.2026 10:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Mens aktiviteten på store dele af boligmarkedet har været faldende, gik sommerhusene den modsatte vej i august. Nye tal fra homes Boligbrief viser 9,6 procent flere sommerhushandler end i juli – og priserne ligger 8,1 procent højere end for et år siden.
Studiestart presser boligjagten: Hver anden forælder overvejer økonomisk hjælp27.8.2026 07:12:21 CEST | Pressemeddelelse
Studiestarten giver mange unge lyst til at flytte hjemmefra, men hos forældrene følger også bekymringer, særligt om økonomien. Hver anden forælder overvejer eller har overvejet at hjælpe økonomisk med boligen. Især indskud og depositum står højt på listen. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov for home.
Studiestart presser boligjagten: Hver anden forælder overvejer økonomisk hjælp27.8.2026 07:08:36 CEST | Pressemeddelelse
Studiestarten giver mange unge lyst til at flytte hjemmefra, men hos forældrene følger også bekymringer, særligt om økonomien. Hver anden forælder overvejer eller har overvejet at hjælpe økonomisk med boligen. Især indskud og depositum står højt på listen. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov for home.
Boligpriserne trodser sommerferien4.8.2026 10:57:53 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien har ikke sat boligpriserne på pause. Nye tal fra homes Boligbrief for juli viser, at antallet af fremvisninger og handler stagnerer på en stor del af boligmarkedet, men trods dette fortsætter priserne fortsætter kun én vej – og det er op.
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed: Her er danskernes største ønsker til drømmesommerhuset31.7.2026 12:45:58 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren giver god anledning til at drømme om livet i et sommerhus – og her står beliggenhed tæt på vand og strand, lavt vedligehold og privatliv øverst på danskernes ønskeliste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


