Karsten Lauritzen udnævnt til dansk medlem af Grænsehindringsrådet
29.1.2025 13:25:59 CET | By-, Land og Kirkeministeriet | Pressemeddelelse
Morten Dahlin (V), minister for nordisk samarbejde, har udnævnt tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Danmarks nye repræsentant i Grænsehindringsrådet under Nordisk Ministerråd i perioden 2025-2027.

Grænsehindringsarbejdet er et vigtigt nordisk samarbejdsområde og en del af arbejdet med at leve op til statsministrenes vision om Norden som verdens mest integrerede region.
Grænsehindringsrådet er et uafhængigt politisk nedsat organ oprettet efter mandat vedtaget af Nordisk Ministerråd. Hvert land i Nordisk Ministerråd (ministeren for nordisk samarbejde) udpeger et medlem til Grænsehindringsrådet, og formandskabet i Grænsehindringsrådet roterer årligt mellem de nationale medlemmer og følger formandskabet i Nordisk Ministerråd. Fra 2025 vil Grænsehindringsrådet fortsætte sit arbejde under et nyt treårigt mandat, der dækker perioden 2025–2027.
Danmarks nye repræsentant i grænsehindringsrådet Karsten Lauritzen siger om udnævnelsen:
”Det er tydeligt for alle, i disse tider, at samarbejde og allianceopbygning er vigtigere end nogensinde før. De nordiske landes samlede økonomi er den 10. største i verden - og med Sverige og Finlands nylige medlemskab af NATO, er potentialet for et tættere og stærkere nordisk samarbejde åbenlys. Det politiske arbejde kan skabe nye muligheder for både virksomheder og borgere, og jeg vil glæde mig til at understøtte det arbejde som den danske regerings repræsentant i grænsehindringsrådet.”
Minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin siger:
”Karsten Lauritzen har som tidligere minister opbygget et solidt netværk i de nordiske lande, og han har som skatteminister bl.a. beskæftiget sig med fjernelse af grænsehindringer på skatteområdet. Herudover har han som direktør for Dansk Industri Transport opnået kendskab til barrierer for transporterhvervet i Norden. Denne erfaring vil være nyttig, når der i Grænsehindringsrådet i den kommende tid, herunder under Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd i 2026, skal arbejdes for at virkeliggøre de nordiske statsministres vision om, at Norden skal være det mest integrerede og konkurrencedygtige område i verden inden 2030. Jeg ser frem til samarbejdet og er sikker på, at han vil løfte opgaven fortrinligt”.
Kontakter
Pressevagten i By-, Land- og Kirkeministeriet
Tlf:+45 70 20 25 85pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Minister for byer og landdistrikter besøger Corona Camping25.2.2026 08:44:03 CET | Pressemeddelelse
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin besøger onsdag den 25. februar 2026 Corona Camping i Køge Kommune sammen med borgmester Ken Kristensen. Her skal ministeren vises rundt på campingpladsen og høre om nogle af de udfordringer, kommunen oplever. Som reglerne er i dag, er det ikke muligt for kommunen at opføre midlertidige boliger i det område, hvor Corona Camping ligger.
Lovændring skal muliggøre midlertidige boliger til socialt udsatte og veteraner24.2.2026 09:01:38 CET | Pressemeddelelse
For mange socialt udsatte borgere og veteraner er et trygt sted at bo ikke bare et praktisk behov, men et fundament for overhovedet at kunne komme videre i livet. Alligevel må mennesker, der kæmper både fysisk og psykisk, ofte vente længe på et egnet sted at bo.
Politisk enighed om at sætte ind mod kvindeundertrykkende skilsmissekontrakter4.2.2026 06:21:59 CET | Pressemeddelelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blevet enige om at indføre en række stramninger af trossamfundsloven.
Ny aftale skal sikre flere ejerboliger til danskerne27.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og 29 sparer op til drømmen om et boligkøb. Alligevel har boligbyggeriet i og omkring de større byer i de seneste år været domineret af private lejeboliger. Siden 2016 er andelen af nybyggeri til eje faldet markant, særligt i København og Aarhus, hvor ejerboliger i 2022 kun udgjorde ca. 15 pct. af det samlede nybyggeri. Samtidig er efterspørgslen på ejerboliger så stor, at priserne er steget drastisk, særligt omkring de største danske byer. Den udvikling vil regeringen og partierne i forligskredsen bag planloven vende ved at give kommunerne mulighed for at bestemme, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligområder skal være ejerboliger. Den mulighed findes ikke i dag. Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger: “Vi ved, at danskerne gerne vil eje deres egen bolig. Men alligevel bliver der ikke bygget nok ejerboliger. Derfor
Endnu et stærkt år for dansk turisme26.1.2026 09:55:09 CET | Pressemeddelelse
Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for overnatninger fra rekordåret 2024 fastholdes. I 2025 forventes der ifølge de seneste opgørelser en stigning på 2 pct. i antallet af udenlandske overnatninger, mens danske turisters overnatninger falder med 2 pct. De endelige overnatningstal for 2025 udgives af Danmarks Statistik i marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum