Aflastningsområder dræner bymidterne – og der bliver stadig flere af dem
29.1.2025 10:38:41 CET | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse
Siden 2017 har kommunerne haft mulighed for at give plads til flere og større handelsområder uden for byerne. Forventningen var, at dette kun skulle ske i begrænset omfang – men samlet set fylder aflastningsområderne i dag mere end 420 fodboldbaner, viser en ny analyse. Et nyt lovforslag forværrer situationen.
Livet i de danske bymidter er mange steder presset – og kommunerne skubber selv på den udvikling: Kommunerne kan i dag udlægge nye og udvide eksisterende aflastningsområder, der trækker handelslivet ud af bymidterne. Og det er en mulighed, kommunerne i stor stil har gjort brug af, viser en optælling foretaget af De Samvirkende Købmænd (DSK).
”Analysen viser klart, at det, vi frygtede, er sket: Kommunerne er ikke tilbageholdne med at udlægge aflastningsområder. Og vi ved, at den lokale bymidte ofte betaler prisen,” lyder det fra Jannick Nytoft, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd (DSK).
Der findes i Danmark i dag 88 såkaldte aflastningsområder, og de har et samlet areal på ca. 3 km2. Det svarer til mere end 420 fodboldbaner.
Nyt lovforslag forværrer situationen
Da man i 2017 gav kommunerne mulighed for at udlægge aflastningsområder, var det forventningen, at det kun ville ske i begrænset omfang. Det har vist sig ikke at være tilfældet. Og alligevel behandler Folketinget netop nu et lovforslag, hvorefter aflastningsområder uden for hovedstadsområdet skal udgå af de nationale interesser i kommuneplanlægningen. Det betyder, at staten mister sin indsigelsesret overfor udlægning af aflastningsområder udenfor hovedstadsområdet. Det vil føre til udlægning af endnu flere aflastningsområder.
”Aflastningsområder skulle aflaste bymidterne – men mange steder belaster de bymidterne - og gør dermed det modsatte. Livet i bymidterne er presset mange steder, og med lovforslaget bliver situationen værre. Det er et centralt punkt, at staten bevarer indsigelsesret overfor udlægning af aflastningsområder udenfor hovedstadsområdet. ” siger Jannick Nytoft.
Lovforslaget kan findes her: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l116/index.htm
DSK’s høringssvar til lovforslaget kan findes her: https://dsk.dk/hoeringssvar-vedr-forslag-til-lov-om-aendring-af-lov-om-planlaegning-og-lov-om-udlejning-af-fast-ejendom-til-ferie-og-fritidsformaal-m-v-og-campering-m-v/
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:+45 39 62 16 16Tlf:+45 2711 2073jny@dsk.dkAnnette Nyrup ThomsenErhvervsjuridisk chef
Tlf:+45 61 12 46 86ant@dsk.dkVedhæftede filer
Om De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Epidemien af butikstyverier fortsætter: Der blev stjålet for over 2 mia. kroner i dagligvarehandlen i 20253.3.2026 07:05:25 CET | Pressemeddelelse
Lysten til at stjæle fra de danske butikker er stadig høj – meget høj. I 2025 blev der anmeldt over 27.000 butikstyverier. De mange tyverier koster de danske dagligvarebutikker dyrt. Et estimat fra De Samvirkende Købmænd peger på, at tyverierne i dagligvarehandlen samlet set koster over to mia. kroner.
Folketingsvalg med fokus på danskernes dagligdag26.2.2026 14:30:38 CET | Pressemeddelelse
Afgiftslettelser, fødevaremoms og indsatsen mod butikstyverier – det er de vigtigste prioriteter i købmændenes brancheorganisation.
Skærpede straffe for butikstyveri er et vigtigt skridt19.2.2026 16:35:33 CET | Pressemeddelelse
De Samvirkende Købmænd (DSK) hilser regeringens nye initiativer mod butikstyveri velkommen.
DSK hilser lavere fødevaremoms velkommen28.1.2026 10:24:45 CET | Pressemeddelelse
Danskerne har et udbredt ønske til en lavere moms på fødevarer. Det ønske er blevet hørt, når regeringen og en række partier nu er blevet enige om at afsætte seks milliarder kroner fra 2028 til nedsættelse af fødevaremomsen.
Købmænd jubler: Lavere fødevaremoms er vejen til billigere mad27.1.2026 11:45:41 CET | Pressemeddelelse
Finansminister Nicolai Wammen mødes tirsdag eftermiddag med en række partier for at forhandle om fødevaremoms. Dagbladet Børsen erfarer, at momsen skal sænkes med et beløb, der svarer til 6 mia. kr. om året fra 2028 og frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum