I tvivl om uddannelse? Kom til åbent hus på VIA i Grenaa 18. februar
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIA Pædagoguddannelsen i Grenaa tirsdag den 18. februar.

“Vi glæder os enormt til at byde alle interesserede velkomne til åbent hus i uge 8. Ved at besøge uddannelserne kan de få en snak med nuværende studerende og undervisere og få en fornemmelse af undervisningsformerne og studiemiljøet,” siger VIAs prorektor Helle Kruuse-Andersen og uddyber:
”De kan også opleve de faciliteter, der er til rådighed. Fx professionslokaler som laboratorier, værksteder og træningslokaler samt bibliotek, kantine og grupperum. Alt sammen kan være med til at give dem en bedre idé om, hvordan en dagligdag som studerende på VIA vil se ud.”
På pædagoguddannelsen i Grenaa er der åbent hus tirsdag den 18. februar 2025, klokken 16.00-17.30.
Afklaring om uddannelsesvalg
”Når unge skal vælge en videregående uddannelse, er det naturligt, at de har mange spørgsmål og er i tvivl. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at oplyse og vejlede dem. Åbent hus er et af vores mest værdifulde tilbud, fordi undersøgelser viser, at netop åbent hus ofte hjælper de unge med at finde klarhed i deres beslutningsproces,” siger prorektor Helle Kruuse-Andersen, der er øverst ansvarlig for VIAs uddannelser.
Til åbent hus på VIA Pædagoguddannelsen i Grenaa vil der være oplæg, hvor man kan få mere at vide om blandt andet praktik, undervisningsformer og hverdagen som studerende.
Samtidig bliver der mulighed for at stille spørgsmål til studievejledere og nuværende studerende om adgangskrav, studiemiljø og alt det andet, der fylder, når man skal vælge uddannelse.
Næste ansøgningsfrist til de videregående uddannelser er 15. marts kl. 12.00 gennem kvote 2.
Fakta om åbent hus på VIA Pædagoguddannelsen i Grenaa
Tid: Tirsdag den 18. februar 2025, kl. 16.00-17.30
Sted: VIA Pædagoguddannelsen i Grenaa, Sønderport 10, 8500 Grenaa
Info og tilmelding: via.dk/aabenthus
Nøgleord
Kontakter
Journalist Lone Vestergaard AndersenVIA Kommunikation
Tlf:87 55 29 68lva@via.dkFakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 19.300 studerende på flere end 40 videregående uddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved at uddanne og efteruddanne blandt andet lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, ingeniørere, bygningskonstruktørere og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i 10 forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA udgiver ny ESG-rapport: Vi tager skridt i den rigtige retning6.10.2025 12:35:18 CEST | Pressemeddelelse
VIA University College offentliggør nu årets ESG-rapport, der sætter fokus på professionshøjskolens arbejde inden for bæredygtig udvikling. Rapporten viser et samlet fald i CO₂e-udledningerne fra 17.435 ton til 16.684 ton, hvilket svarer til en reduktion på mere end 4 pct.
"Termovejen" i Hornsyld hædres med international varmepumpe-pris23.9.2025 19:39:11 CEST | Pressemeddelelse
Den europæiske forening af varmepumpeproducenter, EHPA, hædrer VIA-fyrtårnsprojektet, som kombinerer klimasikring med kollektiv varme- og køleforsyning baseret på termonet.
VIA University College ansætter ny dekan for Professionsmasteruddannelser og Uddannelsesakademi4.9.2025 13:39:39 CEST | Pressemeddelelse
VIA bliver en dekan rigere, når Linda Greve fra 1. oktober tiltræder stillingen som dekan for det nyoprettede dekanområde for Professionsmasteruddannelser og Uddannelsesakademi.
Indvielse: To testhuse i Lemvig skal finde løsninger på fremtidens oversvømmelser.15.8.2025 13:29:55 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi vores bygninger mod det voksende antal oversvømmelser? I Lemvig starter søgningen efter et svar, når Kystdirektoratet og VIA University College sammen med Lemvig Kommune som samarbejdspartner i klimatilpasningsprojektet, RESIST åbner to testhuse på Lemvig Havn tirsdag d. 19. august. Pressen er velkommen til at deltage.
7.134 har uddannelse i VIA som førsteprioritet5.7.2025 13:36:09 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelserne hos VIA University College har i år samlet set modtaget to procent flere førsteprioritetsansøgninger end i fjor. Uddannelserne til pædagog, lærer, socialrådgiver og fysioterapeut er blandt dem, der går frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum