Kunstig intelligens skaber nye vindere og tabere på arbejdsmarkedet
29.1.2025 06:10:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på en række faglige kompetencer ændrede sig markant, da ChatGPT blev lanceret i slutningen af 2022, viser nyt internationalt studie. Men billedet er sammensat. Mens der blev færre job inden for bl.a. simpel tekstskrivning og oversættelse, steg efterspørgslen efter andre kvalifikationer.

Vil kunstig intelligens (AI) revolutionere arbejdsmarkedet og overflødiggøre millioner af stillinger? Eller er der tendens til at overdrive effekten af ChatGPT og andre former for generativ AI?
Et nyt internationalt studie netop udgivet i Journal for Economic Behavior and Organization konkluderer, at sandheden sandsynligvis ligger et sted midt imellem. Kunstig intelligens overtager arbejdsopgaver på nogle områder, men skaber også nye jobs på andre.
Studiet bygger på statistiske analyser af mere end tre millioner freelancejobs med forskellige krav til kompetencer, som er blevet udbudt på en af de førende internationale freelanceplatforme, før og efter ChatGPT blev lanceret i november 2022.
”Vi kan se, at efterspørgslen på oversættelser, visse skriveopgaver og simpel programmering faldt markant med indførelsen af ChatGPT. Men samtidig steg efterspørgslen på andre færdigheder,” forklarer Ole Teutloff fra Copenhagen Centre for Social Data Science (SODAS) ved Københavns Universitet.
”Studiets centrale budskab er derfor, at de nye AI-teknologier skaber væsentlige forandringer på arbejdsmarkedet. Men vi taler indtil videre ikke om, at nye AI-teknologier udraderer jobs over en bred kam og gør menneskelig arbejdskraft overflødig.”
Fald i jobopslag på næsten en fjerdedel
Samlet viser analyserne, at antallet af udbudte freelancejobs inden for områder, som i høj grad kan overtages af ChatGPT, faldt med cirka 24 procent, når man sammenligner med jobtyper, hvor AI blot understøtter arbejdsfunktionen eller slet ikke har nogen betydning.
De mest udsatte jobs var produktion af tekster om fast ejendom og ’Om-os’-tekster på hjemmesider. Her faldt antallet af udbudte jobs med over 50 procent. Omvendt steg udbuddet af freelanceopgaver inden for områder som f.eks. maskinlæring, udvikling af chatrobotter og mere kreative former for tekst- og videoproduktion.
Faldet var særligt stort blandt de kortvarige jobs på 1-3 uger og jobs målrettet freelancere med begrænset erfaring. Det giver ifølge forskerne god mening, da mere komplekse arbejdsopgaver fortsat kræver menneskelig medvirken.
Johanna Einsiedler, der er ph.d.-studerende på SODAS og medforfatter på studiet, advarer mod at lægge for stor vægt på enkelte tal i studiet, for AI-området udvikler sig hastigt. Til gengæld er den overordnede tendens tydelig:
”Vi står potentielt set foran store ændringer. Når vi over to år ser, at antallet af udbudte job er faldet med en fjerdedel på de mest AI-udsatte områder, er det selvfølgelig markant. Desuden har vi næppe set den fulde effekt endnu, da freelanceområdet bliver hurtigere påvirket end resten af arbejdsmarkedet,” siger hun.
Nye krav til fleksibilitet
Ifølge forskerne bag studiet stiller det både arbejdstagere og arbejdsgivere over for helt nye udfordringer: Integration af AI i arbejdsprocesser skaber vindere og tabere, afhængigt af hvordan AI-teknologier bliver brugt, og hvilke kompetencer den enkelte har. Nogle professioner vil forsvinde, mens andre vil opstå.
Det er sket før, når nye teknologier har vundet frem. Men i dette tilfælde bør politiske beslutningstagere være særligt opmærksomme, hvor hurtigt det går, understreger Ole Teutloff:
”Det er en særlig udfordring, når vi taler om uddannelse og efteruddannelse, som det tager tid at ændre. Heldigvis har Danmark et uddannelsessystem med fokus på generelle færdigheder. Det bliver efter min mening endnu vigtigere i en verden, der forandrer sig hastigt. Nogle af de vigtigste færdigheder bliver nysgerrigheden efter at lære nyt og evnen til at tilpasse sig,” siger han.
--
Eksempler på berørte kompetencer
Negativt påvirket (færre jobs):
- Skrivning af 'Om os'-sider
- Tekster om fast ejendom
- Webdesign med Java-script
- Korrekturlæsning
- Oversættelse (vesteuropæiske sprog)
- Forretningsanalyser
- Datavidenskab og statistik
Positivt påvirket (flere jobs):
- Chatbots
- Kreativ skrivning, ’explainer’-videoer
- Maskinlæring
- Rejseplanlægning
--
Fakta om studiet
Studiet ‘Winners and losers of generative AI: Early Evidence of Shifts in Freelancer Demand’ er netop udgivet i Journal for Economic Behavior and Organization.
Bag studiet står en international gruppe af forskere. Ud over førsteforfatter Ole Teutloff og Johanna Einsiedler, begge fra SODAS ved Københavns Universitet, har følgende bidraget: Otto Kässi fra ETLA Economic Research i Finland, Fabian Braesemann fra Oxford Internet Institute, Pamela Mishkin fra OpenAI, USA, og R. Maria del Rio-Chanona fra bl.a. University College London.
Studiet analyser freelancejobs udbudt på en international jobplatform (anonymiseret) med fokus på, hvordan introduktionen af ChatGPT ændrede efterspørgslen på efterspurgte færdigheder opdelt i 116 grupper. Disse blev samtidig inddelt i tre overordnede grupper:
- Færdigheder, der kan overtages af AI-værktøjer
- Færdigheder, hvor AI-løsninger bidrager til opgaveløsning
- Færdigheder, hvor AI ikke spiller nogen rolle
De enkelte og overordnede færdighedsgrupper blev defineret med hjælp fra nyeste version af ChatGPT.
--
Figur: Efterspørgsel på arbejdskraft efter AI-eksponering

Nøgleord
Kontakter
Ole Teutloff (taler engelsk/tysk)
Tilknyttet forsker, Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS), KU
CTO, Datenwissenschaftliche Gesellschaft Berlin (DWG)
E-mail: ole.teutloff@sodas.ku.dk
Mobil: +49 176 50 50 20 88
Søren Bang
Journalist, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU
E-mail: sba@samf.ku.dk
Mobil: +45 29 21 09 73
Billeder

Links
Om Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har forskningsmiljøer inden for antropologi, psykologi, statskundskab, sociologi og økonomi.
Fakultetets forskning er førende inden for en lang række sociale, økonomiske og politiske områder. Læs mere om fakultetet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
Højere vandstand, højere husleje: Klimasikring kan koste de fattigste mest12.11.2026 07:16:00 CET | Pressemeddelelse
Klimasikring skal forhindre, at københavnerne vader gennem oversvømmede gader i fremtiden. Men regningen er ikke fordelt lige mellem dem. Borgere i almene boliger kan komme til at betale den største del, viser forskning fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum