Forældre kan nu selv booke plads i daginstitution
30.1.2025 10:33:07 CET | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
En ny digital selvbetjeningsløsning til booking af daginstitutionspladser åbner i dag for borgere i Rudersdal Kommune. Her får forældre det fulde overblik over alle relevante, ledige daginstitutionspladser.

Med det nye digitale system er det ikke længere forvaltningen, der anviser en plads i dagtilbud. I stedet er det forældrenes ansvar at booke en ledig daginstitutionsplads frem til skolestart. Formand for Børne- og Skoleudvalget, Anne Christiansen (L), udtaler:
-Med systemet vil forældrene opleve en større grad af gennemsigtighed, når de skal booke en daginstitutionsplads. Her er der nemlig mulighed for nemt at skabe sig et overblik over, hvor og hvornår der er en ledig plads til deres barn.
Er der ikke en ledig plads i det dagtilbud, forældrene ønsker, booker man en anden plads og skriver sit barn på ønskeliste til det fortrukne dagtilbud. Det er også muligt at ændre startdatoen til, der er en ledig plads i det dagtilbud, forældrene ønsker.
God erfaring med bookingløsningen
Det er ikke første gang, Rudersdal Kommune anvender en bookingløsning til daginstitutionspladser. Kommunen havde en tilsvarende løsning i årene 2013-2022, men på grund af et skift i IT-system, har kommunen de seneste år haft traditionel pladsanvisning. Formanden for Børne- og Skoleudvalget ser frem til at vende tilbage til bookingløsningen:
-Vi ved af erfaring fra tidligere, at det giver en ro for forældrene, at de allerede kort efter fødslen kender deres barns fremtidige daginstitutionsforløb. Det giver samtidig forældrene bedre mulighed for at planlægge barselsperioden og tilbagevenden til arbejde, da de i bookingløsningen kan undersøge muligheder ved forskellige startdatoer. På den måde kan de finde den mest optimale løsning for netop deres familiesituation.
Bookingløsningen er åben for borgere torsdag den 30. januar kl. 12.00 og kan tilgås via kommunens hjemmeside.
Fakta om bookingløsningen
- Du kan booke en plads til dit barn, når dit barn har fået et CPR-nummer, som typisk er et par dage efter fødslen.
- Du kan i systemet se dagtilbud med ledige pladser ud fra din behovsdato.
- Du har selv ansvaret for at booke et sammenhængende pasningstilbud til dit barn frem til skolestart.
- Har din fortrukne institution ikke en ledig plads, der matcher din behovsdato, kan du booke første ledige plads herefter. Du har også mulighed for at skrive dit barn på ønskeliste. Hvis der opstår en ledig plads, der matcher barnets behov, bliver pladserne fordelt efter søskendefortrin og anciennitet.
- Bookingløsningen kan tilgås via denne side fra torsdag den 30. januar kl. 12.00: Book plads i dagtilbud
Kontakter
Anne ChristiansenKommunalbestyrelsesmedlem
Økonomiudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Vedbæk-udvalget
Billeder
Links
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Elever bygger stenalderstammebåd25.9.2026 13:34:00 CEST | Pressemeddelelse
En arkæologistuderende fra Københavns Universitet har som en del af sit speciale bygget en stammebåd i samarbejde med 6. årgang fra Vedbæk Skole og Rudersdal Museer. Ideen er at undersøge, om eksperimentel arkæologi kan øge trivslen blandt børn.
Budgetaftale 2027-2030: Sammen om den nære velfærd23.9.2026 11:29:36 CEST | Pressemeddelelse
Flere investeringer i børn, ældre og lokalsamfund og fortsat økonomisk ansvarlighed. Det er hovedoverskriften i den brede budgetaftale for 2027-2030, som en samlet kommunalbestyrelse har indgået i Rudersdal.
Ti trin sætter alkoholvaner under lup22.9.2026 12:51:58 CEST | Pressemeddelelse
Ti trin med flasker, genstande og fakta om alkohol indtager de kommende uger trappen på Holte Bibliotek. Med udstillingen sætter Rudersdal Rusmiddelcenter fokus på alkohol og de vaner, der for mange er en helt almindelig del af livet.
Arkæologistuderende på udgravning i Maglemosen17.9.2026 14:03:26 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe arkæologistuderende fra Københavns Universitet har i september udført en uddannelsesudgravning og geologiske boringer i Maglemosen i Vedbæk. Området er ideelt til en uddannelsesudgravning, fordi der tidligere er fundet genstande og sjældne grave med velbevarede skeletter fra jægerstenalderen.
Rudersdal vil være klar, når strømmen går17.9.2026 14:01:46 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, hvis strømmen går I længere tid? Rudersdal Kommune vil ruste borgerne bedre til en situation, hvor både vand, varme, mobil og internet kan blive påvirket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
