Attraktive priser og stor tilgængelighed: Billetpriserne til Næstveds nye svømmehal er klar
28.1.2025 13:46:11 CET | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Rabatter til familier, studerende, veteraner, pensionister og borgere med handicap. Kultur- og Idrætsudvalget har nu fastlagt de endelige priser for svømmehallens mange billettyper.

180 kroner. Så billigt bliver det for en familie på fire at tage en tur i Næstveds nye svømmehal. Studerende, borgere med handicap, veteraner og pensionister kan svømme i de mange bassiner for kun 55 kroner.
Allerede i august sidste år besluttede udvalget prisen på 75 kr. for en voksenbillet, 40 kr. for en børnebillet og 55 kr. for pensionister.
Nu er resten af billetpriserne også fastlagt. Det gælder blandt andet månedskort, titurskort og årskort til morgensvømning. Priserne ligger i den absolut lave ende, hvis man sammenligner med tilsvarende svømmehaller.
Attraktiv pris – højt besøgstal
Formand for Kultur- og Idrætsudvalget Andreas Pourkamali glæder sig over, at billetpriserne nu er på plads og tilpasset forskellige målgrupper.
- Vi har nået en vigtig milepæl. Byggeriet er snart færdigt, og nu er billetpriserne også endeligt fastlagt. Vi har valgt lave priser, så både borgere og turister kan få glæde af den nye svømmehal. Med de attraktive priser forventer vi et højt besøgstal, siger Andreas Pourkamali.
Han understreger, at der er lagt vægt på at sikre en særlig lav pris for borgere med særlige behov:
- Det har været vigtigt for os at sikre, at borgere med handicap, studerende, veteraner og pensionister får adgang til svømmehallen til en pris, der er overkommelig. Jeg er stolt af, at vi har fundet en løsning, der tilgodeser mange besøgende. Samtidig holder vi øje med økonomien og vil løbende vurdere, om prissætningen fungerer.
250.000 besøgende om året
Billetpriserne tager udgangspunkt i et besøgstal på 150.000 offentlige besøgende om året, dertil kommer ca. 100.000 besøgende fra foreninger.
Det samlede svømmehalsbyggeri spreder sig over et område på 10.000 m2. Selve svømmehalsbygningen er omkring 6.500 m2 inkl. kælder. Den nye svømmehal kan have 630 besøgende i timen og i alt 300.000 om året.
Med syv bassiner og en vandoverflade på over 1.500 kvadratmeter vil svømmehallen være blandt de største i Østdanmark.
Svømmehallen åbner første kvartal i år. Åbningsdatoen meldes ud i februar.
PRISER:
Børn 40 kr. for enkeltbillet. 350 kr. for titurskort. 325 kr. for månedskort. 200 kr. for morgensvømning.
Voksne 75 kr. for enkeltbillet. 600 kr. for titurskort. 495 kr. for månedskort. 375 kr. for morgensvømning.
+ 65, veteraner, studerende, personer med handicap 55 kr. for enkeltbillet. 440 kr. for titurskort. 325 kr. for månedskort. 275 kr. for morgensvømning.
Familiebillet (2 voksne og 2 børn / 3 børn og 1 voksen) 180 kr.
Morgensvømning årskort 2.950 kr. Hverdage mellem 6.00-8.00.
Nøgleord
Kontakter
Andreas PourkamaliFormand for Kultur- og Idrætsudvalget
Tlf:21 83 43 85aarpou@naestved.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skoleelever viser vejen til grønnere byer og stærkere fællesskaber23.10.2026 15:10:01 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi sætte din og min by i bevægelse? Det kommer 436 elever fra 6. og 7. klasse med deres bud på, når de deltager i lokalfinalerne i opfinderkonkurrencen Projekt Edison den 28. og 29. oktober.
Kom til prisfest på Rønnebæksholm: Her er årets kultur- og talentprismodtagere21.10.2026 09:09:04 CEST | Pressemeddelelse
Årets modtagere af Næstved Kommunes kultur- og talentpriser er fundet. Den 30. oktober inviteres alle til prisfest på Rønnebæksholm, hvor de fire prismodtagere hyldes med prisoverrækkelser, bobler og scenekunst. Det er gratis at deltage.
Ny centerchef skal løfte sundheds- og ældreområdet i Næstved6.10.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mille Schjoldan bliver ny chef for Center for Sundhed & Ældre i Næstved Kommune. Den fortsatte udvikling af en Sundhedsby i Næstved, styrket brug af velfærdsteknologi, flere plejehjemspladser og implementering af nationale reformer bliver de vigtigste opgaver.
Anlægsgartner Heino Vistisen A/S og plejehjemmet Munkebo modtager Social Pris Næstved 20262.10.2026 09:53:16 CEST | Pressemeddelelse
For niende gang hylder Næstved Kommune en privat og en offentlig arbejdsplads, der gør en særlig indsats for at hjælpe mennesker i job. Der var i år 43 indstillinger til prisen.
Børnebiblioteket fylder 1 år: Flere børnebøger kommer med hjem30.9.2026 08:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Biblioteks nye børnebibliotek kan fejre sin første fødselsdag med flotte resultater. Flere børnebøger bliver lånt ud, flere familier bruger biblioteket, og flere borgere fra hele Næstved Kommune finder vej til børnebiblioteket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

