Ny CEPOS-analyse: Hvilke gymnasier i Danmark er bedst til at løfte eleverne fagligt? Se listen her
Danske gymnasier varierer markant i deres evne til at forbedre elevernes præstationer, viser ny analyse fra CEPOS

Der er en betydelig forskel på præstationerne i landets svageste og stærkeste gymnasier, når det drejer sig om at løfte elevernes faglige niveau i forhold til det, som man kan forvente ud fra elevernes sociale baggrund.
De bedste gymnasier løfter deres elevers faglige præstationer med godt et helt karakterpoint mere end de dårligste skoler. Denne betydelige forskel kan være afgørende for elevernes fremtid.
"Et helt karakterpoint gør en stor forskel for, hvilke uddannelser eleverne kan vælge efter gymnasiet, der igen på længere sigt har afgørende betydning for, hvorvidt eleverne kan få det job og den tilværelse, som de drømmer om. Derfor er valget af gymnasium en vigtig beslutning, der kan påvirke resten af deres liv," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen måler undervisningseffekten – skolernes evne til at forbedre elevernes karaktergennemsnit i forhold til deres socioøkonomiske baggrund.
I toppen af listen over gymnasier med den højeste undervisningseffekt ligger Deutsches Gymnasium für Nordschleswig (STX), CELF Merkus Plads (HHX), Campus Bornholm (HHX) og VUC Skanderborg (HF).
I den modsatte ende ligger Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole (HHX) og NEXT Baltorp Business Gymnasium (HHX) U/NORD Hillerød Handelsgymnasium (HHX), Aalborg Tekniske Gymnasium – Friis (HTX) og Høng Gymnasium og HF (HF).
"Undervisningseffekten viser, hvordan nogle skoler formår at løfte eleverne langt ud over, hvad man kunne forvente. Det giver os en unik mulighed for at lære af de bedste og samtidig støtte de skoler, der har større udfordringer, så alle elever får bedre forudsætninger for at lykkes," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
CEPOS har på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik lavet en opgørelse, der viser, hvor eleverne får bedre karakterer, end man umiddelbart kunne forvente ud fra socioøkonomiske faktorer som deres forældres indkomst, forældres uddannelsesniveau og etniske baggrund med videre.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Hvordan klarer dit lokale gymnasium sig? Se listen her.
Nøgleord
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
CEPOS: Politikerne bør bruge det øgede råderum på reformer, der styrker dansk økonomi23.6.2025 12:25:53 CEST | Pressemeddelelse
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til den nye opjustering af det økonomiske råderum
CEPOS lancerer ny pensionsreform: Danskerne skal tage ansvar for egen alderdom18.6.2025 10:25:21 CEST | Pressemeddelelse
CEPOS vil styrke det individuelle ansvar i pensionssystemet med lovpligtig opsparing og sikre den største skattelettelse i moderne tid
Ny CEPOS-analyse: Danmark risikerer at hæfte for andres gæld i ny EU-finansiering11.6.2025 15:11:45 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens åbning for fælles gæld i EU kan undergrave den økonomiske stabilitet og bane vejen for økonomisk og politisk centralisering, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Høje og uens skatter på kapital er de samfundsøkonomiske mest skadelige i det danske skattesystem6.6.2025 08:55:55 CEST | Pressemeddelelse
Den danske aktieskat er den mest skadelige skat i det danske skattesystem. Det konkluderer ny analyse fra CEPOS, som viser, at den høje beskatning forvrider opsparingen, hæmmer iværksætteri og skader samfundsøkonomien mere end både topskat og toptopskat på arbejde
Kan dit barns skole hæve det faglige niveau uden at få tilført flere penge? Se listen her5.6.2025 08:55:29 CEST | Pressemeddelelse
Ny CEPOS-analyse viser et massivt potentiale for forbedringer i de danske skoler uden tilførsel af flere ressourcer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum