Eviny melder sig ind i Drivkraft Danmark
28.1.2025 09:27:08 CET | Drivkraft Danmark | Pressemeddelelse
Den norske ladeoperatør Eviny melder sig ind i Drivkraft Danmark. Virksomheden har store ambitioner for lynladere på farten til de danske elbilister.

I Skandinavien og Tyskland bruger over 800.000 bilister allerede Evinys ladestandere til opladning af deres elbiler. I Danmark har Eviny foreløbigt etableret 42 lokationer med 62 lynladepladser til de danske elbilister.
Men i Eviny er der høje ambitioner: Vi arbejder på et stort indtog på det danske marked i de kommende år, siger Location Manager hos Eviny i Danmark Bo Nielsen. Eviny sigter især mod placeringer nær motorveje, store indkøbscentre og restauranter.
Eviny har nu valgt at melde sig ind i Drivkraft Danmark. Bo Nielsen siger:
”Drivkraft Danmark tilbyder stor viden og ekspertise på opladningsmarkedet på både dansk og europæisk plan, samtidig med, at de kæmper hårdt for et åbent og gennemsigtigt marked, hvor nye aktører som os kan komme ind på markedet til gavn for konkurrencen og dermed for forbrugeren. Vi ser frem til samarbejdet.”
Direktør for Drivkraft Danmark Jacob Stahl Otte glæder sig over Evinys medlemskab:
”Vores medlemmer investerer milliarder i opladning til både den lette og den tunge transport i disse år. Vi kæmper for de bedst mulige rammevilkår for ladeoperatørerne. Det betyder blandt andet et normaliseret, gennemsigtigt og åbent lademarked, som sikrer fair konkurrence på markedet for alle aktører. Store, som små, etablerede og nye som Eviny. Vi byder Eviny varmt velkommen her hos os.”
Vi oplader Danmark:
Drivkraft Danmarks medlemmer har nu 381 lynladestationer med over 1500 lynladepladser i drift til de danske elbilister på farten over hele landet.
Se dem på kort og læs mere på www.vioplader.dk
Om Eviny:
Eviny er en energi- og teknologivirksomhed fra Bergen. I Norge producerer Eviny vedvarende energi fra 39 vandkraftværker og to vindkraftværker. Over 800.000 elbilister i Skandinavien og Tyskland bruger Evinys 425 ladestationer. Eviny leverer desuden landstrøm til skibe og udvikler fremtidige løsninger til den tunge transport.
Læs mere om Evinys opladningsløsninger her: www.eviny.dk Her kan du også se kort over Evinys ladepunkter i Norge, Sverige, Danmark og Tyskland.
Kontakter
Jacob Stahl OtteDirektør
Tlf:+45 33 45 65 16jso@drivkraftdanmark.dkGent GrinvaldsAnsvarlig for e-mobilitet
Tlf:+ 45 48 80 74 04gg@drivkraftdanmark.dkBilleder
Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Markant vækst: Lynopladning af elbiler er mere tilgængelig og kraftig end nogensinde før27.3.2026 11:39:14 CET | Pressemeddelelse
Angsten for at løbe tør for strøm på farten er fortid for danske elbilister. Antallet af lynladepladser er seksdoblet på bare tre år og antallet af ladepladser med de særligt kraftige lynladere er tolvdoblet. Det melder Drivkraft Danmark, der repræsenterer ladebranchen, lige op til påsketrafikken.
Ny brancheanalyse fra Drivkraft Danmark: Faglig stolthed driver medarbejderne i branchen20.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
En markant faglig stolthed og en bevidsthed om at løse afgørende samfundsopgaver som forsyning og grøn omstilling, er den primære drivkraft for medarbejderne hos Drivkraft Danmarks medlemmer, som tæller alt fra raffinaderier og servicestationer til det hastigt voksende lademarked.
Debatten om benzinpriser må ikke skygge for den langsigtede omstilling19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Debatten om afgifter på benzin og diesel fylder meget i valgkampen og tager helt forståeligt udgangspunkt i, at det ikke må være for dyrt at være dansker. Det må dog ikke skygge for, at danske forbrugere også på længere sigt skal have sikker og stabil adgang til grøn energi.
Valgudspil: Grøn omstilling skal gøre Danmark selvforsynende i en usikker verden12.3.2026 14:36:35 CET | Pressemeddelelse
I en tid med global usikkerhed bør den grønne omstilling også bruges til at styrke Danmarks energimæssige selvforsyning. Det er budskabet i et nyt valgudspil fra Drivkraft Danmark, der opfordrer til at udvikle den danske energiinfrastruktur og skabe stabile rammer for investeringer i grøn energi til transporten.
Bilvask på villavejen er gift for miljøet23.2.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Frosten er på retur og mange danskere glæder sig nu til en ren bil. Når bilen skal vaskes, er det vigtigt for miljøet, at vi ikke vasker den hjemme på villavejen. En ny undersøgelse fra Drivkraft Danmark viser, at omkring en tredjedel af danske bilejere stadig vasker bilen hjemme, hvilket resulterer i, at over en halv milliard liter urenset vaskevand hvert år ender i naturen!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


