Fonden for Entreprenørskab lancerer ny strategi: Sådan skal millioner fra regeringens iværksætterpakke gøre en forskel

Med lanceringen af sin ambitiøse femårige strategi ønsker Fonden for Entreprenørskab at sætte kursen mod en fremtid, hvor entreprenørskab bliver en mere integreret del af det danske uddannelsessystem.
Strategien kommer kort efter, at Fonden har modtaget midler fra regeringens Iværksætterpakke, og den viser derfor, hvordan de tildelte midler skal skabe værdi og ruste kommende generationer til at skabe, forandre og gøre en forskel samt bringe flere talenter i spil inden for entreprenørskab.
Vision: Entreprenørskab for alle
Strategiens kernevision er, at alle elever og studerende i Danmark skal møde entreprenørskab som en del af deres uddannelse. Christian Vintergaard, direktør i Fonden for Entreprenørskab, forklarer, at Fonden ønsker at bidrage til at udvikle deres evner til at handle på muligheder, skabe løsninger og bidrage til samfundet i en verden præget af hastige forandringer.
”Med strategien vil vi skabe rammerne for, at entreprenørskab ikke kun bliver for de få, men for alle. Det handler om at give unge de nødvendige kompetencer til at navigere i en kompleks verden, og vi ønsker at spille en særlig rolle, hvor vi giver næste generation modet og evnerne til at handle og skabe løsninger frem for at blive ramt af handlingslammelse over alle de dårlige nyheder,” siger Christian Vintergaard.
Ambition: 30% af elever og studerende engageret i 2030
Fonden for Entreprenørskab har sat et konkret mål: Inden 2030 skal 30% af alle elever og studerende i Danmark deltage i entreprenørskabsaktiviteter. Dette skal ske gennem en kombination af kvalitet, udbredelse og samarbejde med skoler, institutioner og erhvervslivet.
Christian Vintergaard fremhæver også tre særligt udvalgte temaer, som skal gøre entreprenørskab relevant i forhold til den virkelighed, vi står over for.
“Vi lever i en tid præget af hastige teknologiske, politiske og klimamæssige forandringer. Her kan entreprenørskab være med til at ruste elever og studerende til at agere i den virkelighed,” siger han.
De tre temaer er:
- En verden i forandring: Udruste unge til at handle i en tid præget af teknologiske, politiske og sociale forandringer.
- Bæredygtighed: Inspirere til grøn omstilling og cirkulær økonomi gennem entreprenørskab.
- Diversitet: Fremme tværfaglighed, ligestilling og forskellige virksomhedsformer.
Hele strategien kan læses på Fonden for Entreprenørskabs hjemmeside.
Kontakter
Christian VintergaardAdm. direktørFonden for Entreprenørskab
Tlf:28754191christian@ffefonden.dkSigurd Schou MadsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:91 37 31 10sigurd@ffefonden.dkNicolaj TruelsenPresse og kommunikation
Tlf:31193292nicolaj@ffefonden.dkVedhæftede filer
Om Fonden for Entreprenørskab
Entreprenørskab skal være for alle, for det giver børn og unge evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Det er Fonden for Entreprenørskabs vision, og det vi er drevet af i vores arbejde på skoler og uddannelser.
Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Målet er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Helt konkret arbejder Fonden for at sikre, at alle elever og studerende færdiggør skole og uddannelse med evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi som både talentfulde iværksættere og værdifulde medarbejdere til gavn for Danmark. Vi kalder det entreprenant dannelse.
Fonden for Entreprenørskab er desuden det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Prisen Årets Unge Iværksættere skal booste unge startups26.6.2025 12:53:22 CEST | Pressemeddelelse
Nytænkende iværksættere spiller en afgørende rolle for Danmarks fremtid som iværksætterland. Erhvervsministeren vil have flere unge talenter frem og åbner for indstillinger til Årets Unge Iværksættere 25. Konkurrencer virker, fortæller HTX-startup.
Danmarksmesterskabet i entreprenørskab: Ny løsning der modvirker drugging i nattelivet og inkluderende tøjunivers3.6.2025 16:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskabet i entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme for korte og mellemlange videregående uddannelser i Axelborg tirsdag den 3. juni. Knap 100 studerende fra otte forskellige uddannelsesinstitutioner har landet over konkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
Prestigefyldte priser går til Professionshøjskolen UCN og Erhvervsakademi Dania3.6.2025 14:11:31 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholder i dag Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme for videregående uddannelser, og her blev Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution samt Årets Entreprenante Underviser kåret.
Invitatation: Kulturministeren gæster Danmarksmesterskab - På tirsdag kåres landets bedste ide28.5.2025 08:44:04 CEST | Pressemeddelelse
Knap 100 studerende fra videregående uddannelser landet over tørner tirsdag den 3. juni sammen i Danmarksmesterskabet i entreprenørskab. Foruden de studerende, der har været skarpe nok til at kvalificere deres projekter til DM, så kommer der fint besøg fra bl.a. kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab: Løsning skal sikre nemmere verifikation af aldersbegrænsede produkter29.4.2025 23:03:22 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Company Programme for ungdomsuddannelser 2025 i Industriens Hus tirsdag den 29. april. 42 hold fra 22 ungdomsuddannelser har landet over konkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum