Plantebaserede retter skal på menuen hos takeaway-steder og caféer i hele landet
Dansk Vegetarisk Forening, Plantebranchen og Danmarks Restauranter & Caféer går sammen om at styrke udbuddet af plantebaserede retter på takeaway- og cafémenuer i Danmark.

Takeaway-steder og caféer i hele landet skal have lettere ved at tilbyde smagfulde plantebaserede retter. Det er målet med det nye projekt Mad på Farten 2.0, hvor Dansk Vegetarisk Forening, Plantebranchen og Danmarks Restauranter & Caféer bygger videre på sidste års succes for at give gæsterne flere grønne valgmuligheder.
"Sidste års projekt viste os, at interessen for plantebaserede retter er stor blandt branchen, men at mange takeaway-steder og caféer mangler de rette redskaber og produkter til at tage skridtet videre. Med Mad på Farten 2.0 vil vi hjælpe dem med at overvinde barriererne og give forbrugerne flere grønne valgmuligheder," siger Claire Demontreuil, Projektleder hos Dansk Vegetarisk Forening.
Et samlet fokus på grøn udvikling
Projektet involverer aktører fra hele værdikæden og skal fremme innovation og samarbejde om plantebaserede alternativer. Der planlægges blandt andet:
-
Test af plantebaserede retter hos caféer og takeaway-steder.
-
Inspirationsdage og smagsprøver for branchen.
-
Kampagnen Grøn Januar, der sætter fokus på grønne retter og produkter.
-
Prisuddelingen Plantebaserede Takeaway Awards for at hylde de bedste initiativer inden for grøn takeaway.
"Plantebaserede alternativer er ikke kun en trend, men en nødvendighed for at sikre kvalitet og variation i hele værdikæden. Vi ser frem til at bidrage med innovation og samarbejde, der kan styrke udbuddet og kvaliteten af plantebaserede retter," siger Thomas Erex, medlems- & projektchef i Plantebranchen.
Torben E. Hoffmann Rosenstock, adm. direktør i Danmarks Restauranter & Caféer, understreger også vigtigheden af projektet:
"Vores medlemmer ønsker at tilbyde flere vegetariske og plantebaserede alternativer, men de har brug for hjælp til at udvikle og kommunikere disse retter. Dette projekt er et vigtigt skridt mod at hjælpe branchen med at imødekomme den stigende efterspørgsel også efter mere grønne og bæredygtige menuer.”
En voksende efterspørgsel
Danskernes interesse for grønnere valgmuligheder vokser hurtigt. Ifølge DTU er forbruget af takeaway steget med 84 % siden 2016, og det er især de unge, der efterspørger plantebaserede retter. Men mange caféer og restauranter oplever stadig udfordringer med at finde passende plantebaserede ingredienser, der kan sikre høj smagskvalitet og næringsindhold.
"Det plantebaserede sortiment vokser, men vi har stadig udfordringer med at finde proteiner af høj kvalitet, der kan indgå i vores retter," siger Andreas Moi Boros, Administrerende Direktør hos Wedo, der tilbyder veganske og vegetariske salater. "Vi håber, at dette projekt kan åbne op for nye muligheder."
Større synlighed og bedre produkter
Mad på Farten 2.0 skal gøre det lettere for branchen at præsentere plantebaserede retter, der kan konkurrere med klassiske favoritter. Samarbejdet mellem producenter, caféer og brancheorganisationer er nøglen til at skabe en reel forandring.
"Dette projekt er en nødvendighed for at gøre grøn mad mere tilgængelig og attraktiv for både restauranter og forbrugere. Det handler ikke kun om at tilpasse sig forbrugernes ønsker, men også om aktivt at bidrage til normalisering af det plantebaserede gennem større udbud, promovering, menuopbygning og bedre prissætning til fordel for mennesker, natur og dyr" afslutter Claire Demontreuil.
Nøgleord
Kontakter
Claire Demontreuil
Projekt- og kampagneleder
Dansk Vegetarisk Forening
claire.demontreuil@vegetarisk.dk
Alexander Grau
Pressemedarbejder
Dansk Vegetarisk Forening
Alexander.grau@vegetarisk.dk
81 11 09 60
Billeder
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Over 100 organisationer i erklæring til FN’s medlemslande: Følg Danmarks eksempel13.11.2025 14:06:09 CET | Pressemeddelelse
Organisationer fra hele verden opfordrer nu COP30’s lande-delegationer til at udarbejde strategier for at fremme plantebaserede fødevarer, lige som Danmark har gjort.
Her er Danmarks bedste plantebaserede takeaway4.11.2025 05:42:00 CET | Pressemeddelelse
Pico Pizza vandt Årets plantebaserede takeaway-måltid ved weekendens Plant Food Festival, hvor Dansk Vegetarisk Forening og Plantebranchen hyldede årets bedste plantebaserede madoplevelser på farten.
Nemlig.com er Årets Plantebaserede Supermarked 20251.11.2025 20:22:00 CET | Pressemeddelelse
Også Lidl, Super Brugsen og Netto var blandt vinderne, da Dansk Vegetarisk Forening den 1. november 2025 uddelte priser for årets plantebaserede supermarkeder ved Plant Food Festival i København.
Historisk interesse for Danmarks største festival for grøn mad31.10.2025 05:56:00 CET | Pressemeddelelse
Plant Food Festival står til at sætte ny deltagerrekord med over 7.000 tilmeldte gæster, når festivalen vender tilbage til København den 1.-2. november.
Plant Food Festival: Kom med og se, hvorfor alle taler om plantebaseret mad23.10.2025 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Øksnehallen i København bliver fyldt med smagsoplevelser, inspiration og grønne løsninger, når Plant Food Festival åbner dørene for tusindvis af besøgende – og der er gratis adgang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


