Foredrag om Kviums inspirationskilder
28.1.2025 08:40:06 CET | Nivaagaards Malerisamling | Pressemeddelelse
I slutspurten på WETLAND - Michael Kvium inviterer Nivaagaards Malerisamling til foredrag om de inspirationskilder, der har tegnet Kvium gennem årene og ikke mindst i totaludstillingen, som han har skabt til museet.

Torsdag 6. februar | kl. 17 - 18
Foredrag: Kviums inspirationskilder ved Trine Ross
Michael Kvium har skabt WETLAND specielt til Nivaagaards Malerisamling, hvor kunstneren har ladet selve museets samling udgøre en historisk klangbund for udstillingen. Men inspirationskilderne stopper ikke ved Malerisamlingen: I WETLAND findes i værket The Conqueror en direkte reference til den tyske maler Caspar David Friedrichs’ verdensberømte værk Vandreren over tågehavet. Samt i udstillingen en mere diskret, men lige linje tilbage til den spanske barokmaler Francisco de Zurbarán, som blandt andet også afbildede helgenen Lucia, der udgør en central figur i WETLAND, og andre spanske mestre.
Det var nemlig mødet med den spanske kunst, der formede den unge Michael Kvium på en rejse til Madrid. Han havde netop taget afgang fra Kunstakademiet, men endnu ikke helt fundet sig selv som maler. Det fik han hjælp til på Madrids museer, ikke mindst Prado, hvor han mødte Goya, Velázquez, Zurbarán og El Greco for fuld udblæsning.
Kunsthistoriker Trine Ross føre gæsterne gennem spektret af inspirationskilder fra tyske Friedrich og de store spanske kunstnere, der står både Kviums og hendes hjerte særlig nær.
Trine Ross er også forfatteren bag interviewartiklen med Michael Kvium i udstillingens katalog.
Pris: 100 kr. inkl. entre til museets udstillinger / 90 kr. for årskortholdere.
Billetkøb via nivaagaard.dk
Billeder



Links
Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk 1800-tal samt skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Ny bog bringer 1800-tallets ukendte modeller frem i lyset og omskriver historien om et centralt kunstværk26.10.2026 14:41:14 CET | Pressemeddelelse
Nyt forskningsarbejde identificerer en række af hidtil navnløse modeller i dansk 1800-tals kunst og fører samtidig til en ny tilskrivning af et centralt maleri fra perioden, som i dag ejes af Nivaagaards Malerisamling. Værket har i næsten 100 år været tilskrevet Wilhelm Marstrand, men kan nu tilskrives Adam Müller, en af C.W. Eckersbergs mest talentfulde elever.
Efterårsferie på Malerisamlingen29.9.2026 08:03:24 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien på Nivaagaards Malerisamling byder på kreative værksteder, hvor børnene kan skabe billedbøger med deres yndlingssted eller male som udstillingsaktuelle Christine Swane. Og så inviterer museet og Nivaagaards Teglværks Ringovn traditonen tro alle børn og deres voksne til at gå i fodsporene på grundlægger Johannes Hages virke som kunstsamler, teglværksejer og filantrop - og besøge smedjen ved den gamle ringovn.
Nivaagaards Malerisamling føjer kvindelige malere fra dansk 1800-tal til samlingen18.9.2026 08:42:34 CEST | Pressemeddelelse
I en ny samlingsophængning kan museets gæster for første gang opleve to kvindelige malere, Bolette Pugaard og Elisabeth Jerichau Baumann, i samlingens 1800-tals periode. De og deres værker udfolder både familiehistorien omkring museets stifter, Johannes Hage, og den større danmarkshistorie.
Nivaagaards Malerisamling fejrer Cirkelines 70-års fødselsdag i 202711.9.2026 11:43:58 CEST | Pressemeddelelse
Det begyndte med en cirkel. I 1957 sad den 17-årige Hanne Hastrup på Tegne- og Kunstindustriskolen og tegnede den lille figur, der skulle blive til Cirkeline. Få år senere flyttede hun til Hesselrødvej ved Karlebo, hvor den lille alf og hendes venner for alvor fik liv. I 2027 fylder Cirkeline 70 år, og det fejrer Nivaagaards Malerisamling næste år med en udstilling af Hanne Hastrups originale tegninger.
Invitation til pressevisning: Christine Swane. En mangfoldig ener4.9.2026 10:39:36 CEST | Presseinvitation
Pressevisning fredag 25. september kl. 11 Direktør ved Nivaagaards Malerisamling, Andrea Rygg Karberg, byder velkommen Kurator og inspektør Karen Benedicte Busk-Jepsen præsenterer udstillingen Mulighed for interviews og fotografering Presse, der ønsker at deltage i pressevisningen, bedes tilmelde sig på forhånd inden 24. september til kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr: kbk@nivaagaard.dk Den kommende særudstilling på Nivaagaards Malerisamling fejrer Christine Swanes 150 år med den hidtil mest omfattende præsentation af hendes kunstneriske virke. Christine Swane (1876-1960) gik med afsæt i Fynbomalernes kreds sine egne veje, valgte sine egne læremestre og udviklede gennem syv årtier et enestående billedsprog med en sjælden farvesans. Maleriet var hendes udgangspunkt, men midt i livet blev Christine Swane også en nyskabende keramiker og tekstilkunstner, og som ældre kunstner udførte hun en monumental mosaikudsmykning. Livet igennem fandt Christine Swane inspiration i sine nærme
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum