Aarhus Airport

Pegasus Airlines starter flyvninger til Tyrkiet fra Aarhus Airport

Del

Europas førende lavprisselskab, Pegasus Airlines, åbner en ny direkte rute mellem Aarhus og Antalya i maj 2025. Det er første gang nogensinde, at flyselskabet har touch down i Østjylland.

Pagasus Airlines sætter Antalya på afgangstavlen i Aarhus Airport.
Pagasus Airlines sætter Antalya på afgangstavlen i Aarhus Airport. Foto: Pegasus Airlines

Pegasus Airlines åbner en ny direkte rute til Antalya. Derved kommer en af danskernes mest eftertragtede destinationer nu på afrejsetavlen i Aarhus Airport. Antalya er indgangen til populære feriesteder på den tyrkiske riviera i det sydlige Tyrkiet og et effektivt stop for rejsende til en række centralasiatiske og mellemøstlige destinationer. Det er Pegasus Airlines’ debut i Østjylland, som dermed får adgang til et særdeles attraktivt marked med over 1,3 millioner indbyggere. De rejsende tæller ikke kun solsøgende ferierejsende. Med over 11.000 mennesker med tyrkisk baggrund bosat i Aarhusområdet er der også et stort marked, når venner og familie besøger hinanden, hvilket skaber trafik begge veje. 

"Det er en stor fornøjelse at præsentere et nyt flyselskab i Aarhus Airport. Det nye samarbejde kommer i slipstrømmen af ruteudviklingskonferencen, Routes, i Aarhus sidste forår, hvor vi knyttede tættere bånd med Pegasus Airlines og andre flyselskaber. Den direkte rute mellem Antalya og Aarhus er længe efterspurgt af touroperatører, feriegæster og folk med tyrkiske rødder, som allerede kender Pegasus Airlines for deres høje service og lave priser. Vi forventer, at ruten bliver modtaget rigtig godt i Aarhusregionen”, siger Lotta Sandsgaard, der er administrerende direktør i Aarhus Airport.

Analyser viser, at en stor del af de jyske rejsende, der søger mod Tyrkiet, herunder Antalya, i dag vælger at flyve fra lufthavnene i København eller Hamborg. Med fokus på Pegasus Airlines' yderst kundevenlige kvalitetsprodukt og service, er det disse rejsende, som Aarhus Airport ønsker at tiltrække. 

"Pegasus Airlines er et fremragende flyselskab med topmoderne fly, som vi glæder os til at byde velkommen i Aarhus Airport. Data viser, at der er et stort uforløst potentiale for at øge tilgængeligheden til Tyrkiets hotspots for befolkningen i Østjylland. Alle ønsker en kortere rejsetid, og det er attraktivt med kun 30 minutters kørsel fra Aarhus til lufthavnen. Vi har særdeles gode relationer til Pegasus Airlines, og jeg forventer, at vi er på vej ind i et spændende og langsigtet partnerskab med fremtidig vækst for øje”, siger Lotta Sandsgaard.

Ruten til Antalya går i luften den 9. maj 2025. Der er afgang fra Aarhus Airport hver mandag og fredag kl. 14.05 med ankomst kl. 18.50 i Antalya. Fra Antalya afgår flyet kl. 10.20 med ankomst i Aarhus kl. 13.15.

Flybilletter sælges direkte på Pegasus Airlines’ hjemmeside flypgs.com, ligesom der kan købes en samlet rejse med hotelophold gennem rejseselskaber som Sunweb og Mixx Travel.

Kontakter

Billeder

Antalya kommer på afgangstavlen i Aarhus Airport hver mandag og fredag hele sommeren fra den 9. maj.
Antalya kommer på afgangstavlen i Aarhus Airport hver mandag og fredag hele sommeren fra den 9. maj.
Pegasus Airlines
Download
Et af Europas største lavprisselskaber, Pegasus Airlines, gør debut i lufthavnen med destinationen Antalya.
Et af Europas største lavprisselskaber, Pegasus Airlines, gør debut i lufthavnen med destinationen Antalya.
Pegasus Airlines
Download

Om Aarhus Airport

Aarhus Airport A/S’ ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største. Lufthavnen er igennem de seneste år blevet totalmoderniseret og udvidet til dobbelt størrelse. I april 2024 var Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfartsbranchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Køreturen til Aarhus Airport tager cirka 30 minutter fra Aarhus.

Om Pegasus Airlines

Pegasus Airlines blev etableret i 1990 og indførte en lavprisflyselskabs forretningsmodel efter at være blevet opkøbt af ESAS Holding i 2005. Som Tyrkiets førende lavprisselskab opererer Pegasus med den tro, at alle skal have ret til at flyve og tilbyder lavprisrejser på en ung flyflåde. Siden 2018 har Pegasus fløjet under mottoet "Dit digitale flyselskab", der forbinder passagerer til 146 destinationer i 53 lande, herunder 37 indenrigs og 109 internationale ruter. Pegasus Airlines’ primære hub er Istanbul Sabiha Gökçen Lufthavn og andre lufthavne i Tyrkiet, og de tilbyder smidige forbindelser mellem Tyrkiet og Europa, Mellemøsten og Nordafrika og Centralasien. Med en kundefokuseret tilgang forbedrer Pegasus Airlines sine gæsters rejseoplevelse ved at tilbyde digitale teknologier og unikke innovationer designet til at gøre deres rejser nemmere.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye