Næstved Kommune baner vej for folkeligt samarbejde på tværs af Femern Bælt
28.1.2025 08:15:00 CET | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Med en bevilling på 4,3 millioner kroner fra EU og Region Sjælland skal Næstved Kommune styrke det folkelige samarbejde på tværs af Femern Bælt. Dannelsen af et tættere netværk giver borgere og foreninger mulighed for at søge støtte til aktiviteter, der øger samarbejdet i regionen.

Et nyt EU-projekt, NETE (NEtwork Transversal Empowering), der er godkendt af Interreg Deutschland-Danmark, skal skabe stærkere mentale forbindelser mellem Danmark og Tyskland og bygge bro mellem borgerne og foreninger i grænseregionen. Næstved Kommune er én af de bærende kræfter i projektet.
- NETE-projektet gør det muligt for Næstved Kommune at styrke samarbejdet mellem danskere og tyskere. Vi vil starte EU-finansierede initiativer, der styrker foreningslivet og hjælper borgerne med at udnytte de muligheder, som den kommende faste Femern Bælt-forbindelse vil skabe, siger chefkonsulent i Næstved Kommune Jesper Pers og fortsætter:
- For Næstved Kommune betyder samarbejdet med tyske aktører en unik mulighed for at bringe internationale ressourcer direkte til borgerne, fx gennem kulturprojekter, klimainitiativer og demokrati-tiltag.
Fra vision til virkelighed
Den faste Femern Bælt-forbindelse åbner i 2029. Den vil skabe nye muligheder for samhandel, kulturel udveksling og fælles aktiviteter på mange områder. Visionen er, at der skal skabes et stærkt fællesskab i Femern Bælt-regionen. For at gøre visionen konkret fokuserer Næstved Kommune på tre indsatser:
- Bygge bro mellem aktører i Danmark og Tyskland
- Fremme viden om EU-støtte
- Netværksopbygning og netværksdannelse
Næstved Kommune støtter dansk-tyske initiativer med EU-midler fra den såkaldte Borgerprojektfond. NETE-samarbejdet skal bidrage til, at endnu flere borgere og foreninger fra Næstved får gavn af europæiske støttemidler.
OM NETE
NETE har modtaget 13,5 millioner kroner fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Ambitionen er at styrke relationer mellem offentlige forvaltninger, foreninger og institutioner på tværs af Femern Bælt, samt initiere samarbejder, der tackler fælles udfordringer på følgende områder:
- Livsstil og sundhed: Fælles initiativer, der sikrer sunde og bæredygtige rammer for borgernes liv.
- Natur og klima: Tværnationalt samarbejde, der kombinerer dansk og tyske ekspertise, for at beskytte miljøet og udvikle innovative, klimavenlige løsninger.
- Demokrati og medborgerskab: At styrke demokratiske værdier og borgerinddragelse i grænseregionen, for dermed at give alle mulighed for at deltage i udviklingen af deres lokalområde.
PROJEKTPARTNERSKABET
Fra Danmark:
- Region Sønderjylland-Schleswig, Aabenraa Kommune
- Næstved Kommune
- Region Syddanmark
- University College Syd
Fra Tyskland:
- Hansestadt Lübeck, Bereich Schule und Sport
- Kreis Ostholstein
- Land Schleswig-Holstein, Geschäftsstelle Dänemark-Zusammenarbeit des Landes IX DK1
- Fachhochschule für Verwaltung und Dienstleistung (FHVD), Altenholz
- Stadt Flensburg, Kulturbüro Flensburg
- Kulturstiftung des Kreises Schleswig-Flensburg, Kreis Schleswig-Flensburg
- Stiftung Nordfriesland
Nøgleord
Kontakter
Jeppe PersChefkonsulentCenter for Kultur og Borgerservice, Næstved Kommune
Tlf:2346 6032jceper@naestved.dkAnke RathertSpecialist for dansk-tysk samarbejde, Næstved Kommune
Tlf:55 88 30 14ankrat@naestved.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Invitation: Forbered dig på dit barns møde med nikotin19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Kommune inviterer forældre til gratis aften om unges brug af nikotin. Journalist Jacob Kragelund fra DR Kontant fortæller om børn og nikotinprodukter.
Børnene overhaler de voksne: Rekordhøj læselyst på bibliotekerne17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde overhaler børnenes læselyst de voksnes på bibliotekerne i Næstved Kommune. I 2025 stod børnematerialer for 51 procent af det samlede udlån.
Kontrolleret ild skal styrke naturen i Fårebakkerne16.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Kommune gennemfører afbrænding for at skabe bedre vilkår for planter og dyr.
Elever dyster med robotter, biler og raketter i konkurrencen Super Power Challenge27.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 3., 4. og 5. marts udfordrer 631 elever fra 31 af kommunens 5. klasser hinanden i Super Power Challenge. Det er tiende gang, Næstved Kommune arrangerer konkurrencen, som skal styrke elevernes læring i faget natur/teknologi og deres innovationskompetencer.
Næstved og Vordingborg baner vejen for Sjællands nye store industrilokomotiv26.2.2026 10:45:58 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk styregruppe og millioninvesteringer sætter Næstved og Vordingborg kommuner turbo på udviklingen af Industrial Hub Zealand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
