Ny VIVE-rapport evaluerer den familieretlige reform
Evalueringen viser, at en række af reformens målsætninger om blandt andet at styrke inddragelsen af børn er indfriet.
Det familieretlige område blev reformeret i 2019. Alle Folketingets partier stod dengang bag aftalen om et nyt system, som skulle sikre bedre inddragelse af børn, en mere sammenhængende sagsbehandling, samt at flere ikke-samboende forældre blev i stand til at håndtere samarbejdet omkring deres fælles børn.
Nu er VIVE klar med evalueringen af den endnu unge reform, som grundet underfinansiering og nedlukninger i samfundet i forbindelse med COVID-19 først var fuldt ud implementeret i 2022.
Evalueringen viser blandt andet:
- Børns perspektiv inddrages mere: Evalueringen viser, at det er sket en stigning i andelen af børn, der inddrages direkte gennem børnesamtaler i Familieretshuset og en stigning i andelen af sager, hvor børns perspektiv bliver inddraget indirekte ved, at der i flere sager indhentes oplysninger fra barnets kommune, daginstitution eller skole. De fleste børn oplever, at børnesamtalerne er vedkommende, og at de bliver lyttet til.
- Strukturelle forandringer er gennemført: Der er sket en strukturel implementering af reformen, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at Familieretshusets medarbejdere nu i langt højere grad har børnesagkyndige kompetencer.
- Samværsforældre er mindre tilfredse end bopælsforældre: Evalueringen viser ingen tydelige tegn på, at reformen har medført ændringer i forældrenes samarbejde eller konfliktniveau. Spørgeskemaundersøgelser blandt forældre viser markante forskelle på bopælsforældre og samværsforældres oplevelse af det familieretlige system, hvor bopælsforældrene er betydeligt mere tilfredse med sagsbehandlingen end samværsforældre.
- Begrænset sammenhæng i sagsbehandlingen: Mange forældre oplever manglende sammenhæng mellem den konkrete sagsbehandling i Familieretshuset og familieretterne, ligesom en del forældre oplever, at et manglende samarbejde på tværs af det familieretlige og kommunale system er en barriere for at løse familiens ofte komplekse problemer.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger:
"Vi er blevet bedre til at beskytte de børn, som uden skyld står midt i forældrenes konflikt. Det er det eneste ordentlige at gøre, og derfor var det også et af de vigtigste mål med reformen. Barnet og barnets ønsker fylder mere i dag – det er jeg rigtig glad for."
Ministeren forsætter:
"Evalueringen viser desværre også, at vi endnu ikke er kommet i mål med at øge samarbejdet på tværs af sektorer. Det er vigtigt for mig, at forældre i konflikt med hjælp selv tager ansvar, når de kan. Men flere familier er i overvejende grad udsatte – også mere, end vi på forhånd havde regnet med - og deres underliggende sociale udfordringer kan ikke løses i Familieretshuset. Derfor er samarbejde særligt vigtigt. Nu vil jeg dykke ned i evalueringen og overveje, hvad vi politisk kan gøre for at forbedre blandt andet den del."
Evalueringen er finansieret af Social- og Boligministeriet.
Nøgleord
Links
Følg pressemeddelelser fra Social- og Boligministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Social- og Boligministeriet
Ministre og eksperter fra hele EU samles i København for at finde løsninger på boligkrisen29.9.2025 07:11:39 CEST | Pressemeddelelse
Beslutningstagere og fagfolk fra hele EU samles i København om en af tidens store udfordringer: Hvordan sikrer vi flere bæredygtige boliger, der er til at betale?
Anonym rådgivning, Uge 12 uden vold og et nyt behandlingstilbud skal bidrage til bekæmpelse af vold mod børn22.9.2025 10:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye indsatser skal bidrage til at stoppe vold mod børn og sikre, at landets børnehuse er rustet til at behandle de allermindste børn, som har været udsat for vold.
Ny aftale sætter et loft over taksterne på herberger og krisecentre5.9.2025 14:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om en række initiativer, der skal sikre bedre hjælp til gadesovere, bidrage til bedre økonomisk styring og gøre det sværere for brodne kar at misbruge offentlige midler.
Social- og Boligministeriet udtaler kritik i sager om anerkendelse af udenlandske ægteskaber med mindreårige2.9.2025 12:21:07 CEST | Pressemeddelelse
Tilsynsundersøgelsen af danske myndigheders praksis i sager om anerkendelse af udenlandske ægteskaber med mindreårige er færdiggjort. 86 sager giver anledning til kritik.
Bedre muligheder for digital kommunikation mellem lejere og private udlejere2.7.2025 10:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Et politisk flertal er enige om at opdatere lejeloven, så det bliver muligt at aftale fuld digital kommunikation i private lejeforhold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum