Sport Event Denmark

En triumf for håndbold, Herning og hele Danmark

Del

VM i herrehåndbold 2025 blev afviklet med stor succes i Jyske Bank Boxen, hvor Danmark endnu en gang markerede sig som en verdensklassevært for internationale sportevents. De danske kampe trak fulde huse med op mod 15.000 tilskuere pr. kamp. Over 100.000 tilskuere har været til VM i Boxen. De skabte en elektrisk stemning og satte en tyk streg under Danmarks håndboldbegejstring.

Danmark er regerende verdensmestre og er også ubesejret i denne slutrunde indtil videre.
Danmark er regerende verdensmestre og er også ubesejret i denne slutrunde indtil videre. Lars Møller

Med fuldt fokus på ansvarlig eventafvikling og maksimal international branding har DanskHåndbold, Herning og Danmark vist verden, hvordan store sportevents kan afvikles med både økonomisk, bæredygtig og oplevelsesmæssig succes.

"Vi er enormt stolte af at kunne afvikle endnu et verdensmesterskab på dansk grund i samarbejde med Herning Kommune og Sport Event Denmark. De fyldte tribuner, den fantastiske stemning og den store opbakning fra hele landet viser, hvad håndbold betyder for Danmark. Det er ikke bare sport – det er kultur og fællesskab, som starter i klubberne og følger med helt til slutrunderne," siger Jan Kampman, konstitueret formand for DanskHåndbold, og sender i samme åndedrag en kæmpe tak til de mange frivillige, som gør det muligt både i hverdagen, og når der fløjtes op til kamp.

Ansvarlighed som nøgleord

VM i herrehåndbold 2025 har ikke kun været en sportslig fest, men også en begivenhed, hvor grøn omstilling og ansvarlighed har været i fokus. Fra genanvendelige materialer i fanområdet til klimavenlige buffetter har arrangementet sat standarder for, hvordan sport og ansvarlighed kan gå hånd i hånd.

”Det er meget positivt, at vi har haft bæredygtighed og genanvendelighed i centrum. Herning og Herning Kommune har endnu en gang vist, at vi har meget stor erfaring i at være værter for store sportsevents, og at vi kan sætte dagsordenen på området. Samtidig konstaterer jeg med tilfredshed, at opbakningen til håndbold-VM har været stor fra både publikum, de mange frivillige og borgerne i kommunen. Det vil jeg gerne sige tak for. Nu puster vi ud, og så er vi klar igen til maj, når vi skal være vært for A-VM i ishockey, hvor vi også venter gæster fra hele verden. Og så har vi jo en håndboldslutrunde igen om et år,” siger Herning Kommunes borgmester Dorte West, (V).

International branding

Turneringen har givet Danmark en unik platform til at brande sig som en foretrukken vært for internationale sportevents.

"VM i herrehåndbold 2025 har været en perfekt showcase for Danmark som værtsnation. Det her mesterskab viser, hvordan vi skaber værdi på flere niveauer – både sportsligt, økonomisk og for vores internationale omdømme. Men det, der står stærkest, er begejstringen, fællesskabet og folkefesten, vi har oplevet her i Herning. Fra de propfyldte tribuner til de dedikerede frivillige, der har gjort det hele muligt, har vi igen bevist, at Danmark er blandt de førende, når det gælder at levere mindeværdige, professionelle og ansvarlige sportevents," siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark

Unikke rammer

Verdensmesterskabet var den 8. internationale håndboldslutrunde i Herning og den 7. i Jyske Bank Boxen, og tilbage i 2014 præsenterede DanskHåndbold og MCH for første gang en Fanzone for at skabe en helstøbt og udvidet publikumsoplevelse i messehallerne ved Jyske Bank Boxen. Fanzonerne har hver gang udviklet sig og er blevet et særkende for mesterskaber i Herning. Succesen glæder administrerende direktør i MCH A/S, Georg Sørensen.

”Vi elsker at have gæster – og gerne mange. Dét har vi haft igen til dette mesterskab, og igen har både Jyske Bank Boxen og Fanzonen været fyldt med tusindvis af glade gæster fra hele Danmark og de deltagende nationer. Der skal lyde både tak for samarbejdet og et stort tillykke til DanskHåndbold, til hele holdet, medarbejdere og alle de frivillige med endnu en flot slutrunde til gavn for håndbolden og dansk idræt – og for byen, landsdelen og hele Danmark,” lyder det fra Georg Sørensen.

Med en succesfuld VM-slutrunde i bagagen ser Danmark frem mod flere store sportevents i fremtiden. Herning og Jyske Bank Boxen er klar til at tage imod verden igen – og med en garanti for, at Danmark også næste gang vil levere oplevelser, der samler og begejstrer.

Kommende håndboldslutrunder i Danmark:

2026 EM Håndbold, mænd (15/01/2026 - 01/02/2026)
Danmark, Norge, Sverige

2028 EM Håndbold, kvinder (30/11/2028 -17/12/2028)
Danmark, Norge, Sverige

2030 EM Håndbold, mænd (10/01/2030- 27/01/2030)
Danmark/Polen/CZE

2031 VM Håndbold, mænd (januar 2031)
Danmark, Norge, Island

2032 EM Håndbold, kvinder (december 2032)
Danmark, Polen, Tyskland

Fakta om VM i Herning

  • Arena: Jyske Bank Boxen – med en kapacitet på 15.000 tilskuere.
  • Antal danske kampe: 6 kampe blev spillet på dansk jord, alle i en propfyldt arena.
  • Publikum: Op mod 15.000 pr kamp, hvor Danmark var på banen og over 100.000 besøgte Jyske Bank Boxen
  • Ca 350 akkrediterede pressefolk igennem og det er kun i Herning.
  • Ca 142 kæmpe sække med pant ind, svarende til 50.000 kroner som går til Julemærkehjemmene, og vi er ikke helt færdige endnu.
  • 950 genanvendelige drikkeflasker til presse, frivillige og ansatte
  • 280 tusind visninger på de tre videoer i samarbejde med Den gode gerning, med fokus på skrald og de frivillige, pantindsamlingen og at hjælpe hinanden
  • Mini-guide til den ansvarlige fan på Instagram har fået næsten 24.000 visninger og mere end 550 likes og ligger i top-10 på DanskHåndbold's Instagram over mest sete opslag. Guiden er også udsendt til flere end 24.000 danske fans i alt.
  • Frivillige: Flere end 400 frivillige gjorde mesterskabet til en realitet sammen med nøglefrivillige. Blandt andet var Mathias Gidsels mor frivillig. Hun scannede billetter.

Om VM

VM afvikles af Norge, Kroatien og Danmark, hvor indledende og mellemrunde blev afviklet.

Danmark har spillet sine kampe indtil nu i Jyske Bank Boxen. Danmark er regerende verdensmestre og er også ubesejret i denne slutrunde indtil videre.

Slutspillet finder sted fra 28. januar til 2. februar 2025. Kvartfinalerne spilles den 28. og 29. januar 2025 i Arena Zagreb og Unity Arena.

Semifinalerne spilles den 30. og 31. januar 2025 i Arena Zagreb og Unity Arena. Kampen om tredjepladsen spilles den 2. februar 2025 i Unity Arena. Finalen om verdensmesterskabet i håndbold for mænd spilles den 2. februar 2025 i Unity Arena i Oslo.

Nøgleord

Kontakter

Om Sport Event Denmark

Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt. 

Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.

Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye