Lokal frivillig fra Thomas & Uber Cup skal repræsentere frivilligheden ved VM i løb i København
7.9.2026 16:55:02 CEST | Sport Event Denmark | Pressemeddelelse
Steen Tage Nielsen har løbet stærkt og lagt mange frivillige timer i dansk idræt. Han var tidligere i år med som frivillig ved Thomas & Uber Cup i Horsens. Nu er han blevet udvalgt til Sport Event Denmarks Sammenholdet og skal sammen med andre fra store internationale sportsevents sætte fokus på frivillighedens betydning, når der er VM i løb i København den 19.-20. september.

Da Thomas & Uber Cup blev afholdt i Horsens tidligere i år, var Steen en af de mange frivillige, der var med til at få det internationale sportsevent til at fungere.
Her arbejdede han blandt andet som kontrollør og sørgede for, at publikum kom ind de rigtige steder. Indsatsen er en af årsagerne til, at han nu er blevet udvalgt til at være en del af Sammenholdet.
Ved VM i løb i København skifter Steen rollen som frivillig ud med rollen som løber og stiller til start på 5 km.
De frivillige skal frem i lyset
Frivillige er en afgørende del af afviklingen af internationale sportsevents i Danmark. De løfter opgaver inden for blandt andet akkreditering, logistik, tilskuerhåndtering, socialt værtskab og lokal formidling i samarbejde med de professionelle eventarrangører.
Med initiativet Sammenholdet sætter Sport Event Denmark fokus på netop de mennesker, der normalt løber stærkt bag kulisserne.
Sammenholdet består af fem frivillige fra fem internationale sportsevents, som er blevet afholdt rundt omkring i Danmark i første halvdel af 2026. Ved VM i løb bliver de frivillige selv deltagere, når de stiller til start på enten one mile, 5 km eller halvmaraton.
De fem events er:
- World Company Sports Games som blev afholdt i Frederikshavn
- EM i Herrehåndbold som blev afholdt i Herning
- VM for hold - Thomas & Uber Cup - badminton som blev afholdt i Horsens
- U-VM i sejlsport som blev afholdt i Middelfart
- Copenhagen Sprint som blev afholdt i Roskilde/København
Frivillighed har altid været en naturlig del af livet
For Steen begyndte det frivillige engagement længe før Thomas & Uber Cup. Som ung var han instruktør for gymnastikhold i det sønderjyske, og senere fortsatte han som instruktør i Horsens.
Efterfølgende begyndte han at løbe og blev en del Atletica løbeklub, hvor han også var træner i en årrække. De seneste knap 20 år har han desuden været frivillig ved et løb i Horsens.
For Steen har det altid været naturligt at give en hånd med i de foreninger, som han har været en del af.
”Jeg er opdraget med det. For mig har det altid været helt naturligt, at man skulle være aktiv i den forening, man var medlem af. Jeg synes, man skal være behjælpelig med det, man kan,” siger Steen.
Foreningslivet og frivilligheden handler for Steen også om at bidrage til fællesskabet. Det frivillige arbejde kan blandt andet være med til at skabe indtægter i klubberne, holde kontingenterne nede og skabe muligheder for klubture og udvikling i ungdomsarbejdet.
Lange dage bag kulisserne ved Thomas & Uber Cup
Tidligere i år meldte Steen sig som frivillig ved Thomas & Uber Cup i Horsens. Her oplevede han på tæt hold både de professionelle badmintonspillere og det store arbejde, der bliver lagt af de frivillige bag eventet.
”Det var en stor oplevelse. Det var spændende at se alle de professionelle spillere og samtidig opleve, hvor professionelt de frivillige arbejdede,” fortæller Steen.
Arbejdet som frivillig betød også, at dagene ikke altid sluttede på det tidspunkt, der stod i planen. Når kampene trak ud, blev Steen og de andre frivillige nogle gange spurgt, om de havde mulighed for at blive længere.
”Nogle aftener betød det, at jeg først var hjemme meget sent. Men jeg syntes, det var godt at kunne hjælpe, når der var brug for det,” siger han.
Oplevelsen har givet Steen lyst til at melde sig som frivillig igen, hvis muligheden opstår ved kommende sportsevents. For ham var en vigtig del af oplevelsen også at lære en masse nye mennesker at kende.
Sammenholdet skal sætte fokus på de frivillige
Projektet, Sammenholdet, skal både anerkende de frivilliges indsats og skabe større opmærksomhed om den rolle, frivilligheden spiller for Danmarks muligheder for at afvikle internationale sportsevents.
Fra kontrollør til 5 km ved VM i løb
Den 19. september bliver Steen således selv en del af eventet, når han stiller til start på 5 km ved VM i løb i København. Da han første gang blev spurgt, om han ville være en del af Sammenholdet, var planen egentlig, at han skulle løbe halvmaraton. Steen har løbet mange halvmaratoner gennem årene og så derfor frem til endnu en tur på distancen i København.
Undervejs måtte planerne dog ændres, og derfor bliver det i stedet 5 km.
”Jeg ville gerne have løbet halvmaraton, men der kom nogle ting, som man ikke lige kunne regne med. Så nu glæder jeg mig til de fem kilometer,” siger Steen.
Han ser samtidig frem til at møde de øvrige deltagere fra Sammenholdet og høre om deres oplevelser med frivillighed ved internationale sportsevents rundt omkring i Danmark.
VM i løb i København
VM løb - World Athletics Road Running Championships Copenhagen 2026 - finder sted den 19.-20. september 2026 i København.
Der kåres verdensmestre på one mile, 5 km og halvmaraton, og samtidig får motionsløbere mulighed for at løbe på VM-distancerne.
One mile og 5 km finder sted lørdag d. 19. september, mens halvmaraton løbes søndag d. 20. september.
Der er fortsat mulighed for tilmelding til one mile og 5 km.
Nøgleord
Kontakter
Lucas KirkegaardPraktikant, Sport Event Denmark
Tlf:42776510lucaskirke@live.dkOm Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Danmark får EM Dart 2028 hjem på 50-års jubilæet med Billund som værtsby2.10.2026 13:47:47 CEST | Pressemeddelelse
Europamesterskabet i dart vender tilbage til Danmark i 2028. Den Europæiske Dartunion har tildelt mesterskabet til Danmark, hvor, Dansk Dart Union, Billund Kommune og Sport Event Denmark står bag værtskabet. Samtidig markerer EM 2028 et særligt jubilæum, da det er 50 år siden, Danmark var med til at skabe turneringen.
Denmark to host 2032 UCI Cyclo-cross World Championships23.9.2026 23:39:06 CEST | Pressemeddelelse
Combining world-class cyclo-cross, a historic castle backdrop, and one of cycling’s most passionate international fan bases, Egeskov Castle will form the arena of the 2032 UCI Cyclo-cross World Championships on the Danish island of Fyn.
Fra frivillig ved badminton-VM til VM-løber21.9.2026 10:25:22 CEST | Pressemeddelelse
HORSENS: Steen har gennem store dele af sit liv været engageret i foreningslivet og var tidligere i år frivillig ved Thomas & Uber Cup - VM i badminton for hold i Horsens. Lørdag den 19. september var han selv på den anden side af et internationalt sportsevent, da han som en del af Sport Event Denmarks Sammenholdet gennemførte 5 km ved VM i løb i København.
Fra frivillig ved håndboldslutrunder til VM-løber21.9.2026 10:14:54 CEST | Pressemeddelelse
AALESTRUP & HERNING: Sidsel fra Aalestrup har siden 2015 brugt flere af sine ferier som frivillig ved internationale håndboldslutrunder. Lørdag den 19. september var hun selv på den anden side af et internationalt sportsevent, da hun som en del af Sport Event Denmarks Sammenholdet gennemførte 5 km ved VM i løb i København.
Frederikshavn-profil tog udfordringen op ved VM i København21.9.2026 10:05:24 CEST | Pressemeddelelse
FREDERIKSHAVN: Han har været med til at fremhæve betydningen af store sportsevents i Frederikshavn. Søndag trak Jakob S. Johnsen selv løbeskoene på og gennemførte halvmaraton ved VM i løb i København som en del af Sport Event Denmarks initiativ Sammenholdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum