Ny vejledning til udledningsscenarier styrker grundlag for klimatilpasning i Danmark

Hvordan kommer fremtidens klima og ekstreme vejr i Danmark til at se ud? Det kommer i høj grad an på, hvor store mængder drivhusgasser der globalt bliver udledt i de kommende år og årtier.
I 2018 udkom ’Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier’, der havde til formål at forklare, hvordan man kan anvende beregninger af fremtidens klima i Danmark som det bedst mulige vidensgrundlag for planlægning af klimatilpasning. Siden da er der både globalt og nationalt indgået nye klimaaftaler og sat nye målsætninger. Det er blandt årsagerne til, at tiden er kommet til en opdatering af den vejledning.
En anden årsag er, at FN’s Klimapanel (IPCC) er kommet med nye globale udledningsscenarier, som er indarbejdet i DMI’s Klimaatlas. Med nye udledningsscenarier i Klimaatlas og den klimapolitiske udvikling siden 2018 er det rettidig omhu at opdatere vejledningen til udledningsscenarierne. Vejledningen skal hjælpe landets klimatilpasningsaktører med at benytte de data, der findes i de statslige værktøjer, der understøtter klimatilpasning – herunder DMI’s Klimaatlas samt Miljøstyrelsens KAMP og Kystplanlægger.
– De statslige klimatilpasningsværktøjer som f.eks. DMI’s Klimaatlas er afgørende, ikke mindst i kommunerne. IPCC har beregnet flere scenarier for fremtidens klima, og både IPCC og FN’s miljøprogram (UNEP) vurderer, at verden har kurs mod en lidt lavere global opvarmning end tidligere. Med den nye viden og den opdaterede vejledning kan vi hjælpe de mange, der bliver påvirket af klimaforandringerne. Nu kan vi mere direkte understøtte brugen af klimadata, så de bedst muligt kan indgå i planlægningen af optimale investeringer i klimatilpasning i Danmark, siger Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
Kommunernes Landsforening ser frem til arbejdet med de nye udledningsscenarier:
– Kommunerne skal sammen med borgerne og virksomhederne se langt ud i fremtiden, når der skal klimatilpasses. Vi skal afveje både økonomi og sikkerhedsniveau, og så er det guld værd, at vi kan gøre det ud fra et fælles datagrundlag. Derfor er vejledningen og data fra Klimaatlas en stor hjælp, som vi i dén grad har efterspurgt. Vejledningen beskriver, hvilket klimascenarie der anses for det mest sandsynlige, og det giver os et meget bedre grundlag at træffe beslutninger ud fra lokalt, siger Johannes Lundsfryd Jensen, formand for Kommunernes Landsforenings Klima- og Miljøudvalg.

Flere scenarier i spil
IPCC har med sin sjette hovedrapport leveret et nyt sæt globale udledningsscenarier, de såkaldte Shared Socioeconomic Pathways (SSP). Til forskel fra de tidligere anvendte udledningsscenarier (Representative Concentration Pathways, RCP) er der kommet flere ’mulige fremtider’ i SSP-scenarierne som nu baseres på sammenhængende socioøkonomiske beskrivelser af mulige fremtidige globale samfundsudviklinger. Helt konkret er der nu relevante klimadata tilgængelig for fem SSP-scenarier, sammenlignet med de tidligere tre RCP-scenarier.
Med de nye og flere udledningsscenarier er grundlaget for at beregne fremtidens klima blevet mere robust. Det betyder dog ikke, at der kan peges på ét udledningsscenarie, som kan bruges som udgangspunkt for klimatilpasning nationalt.
Derimod lægger vejledningen op til, at klimatilpasningsaktører som f.eks. kommunerne anvender udledningsscenarierne alt efter deres konkrete projekter. Projektets krav til robusthed og risikotolerance, samt den relevante planlægningshorisont er grundlæggende faktorer, man bør tage højde for, når man skal vælge, hvilket fremtidigt klima man planlægger efter. Det er vigtige overvejelser, som det nye Center for Klimatilpasning hos Miljøstyrelsen fremhæver:
– Den nye vejledning tager først og fremmest højde for, at mange områder i Danmark står over for meget forskellige udfordringer, der kræver forskellige overvejelser og løsninger. Vejledningen lægger op til, at vi tænker fleksibel klimatilpasning forstået på den måde, at der kan justeres, alt efter hvordan fremskrivningerne af klimaudfordringerne måtte udvikle sig i fremtiden. Eksempelvis at et dige kan bygges højere, hvis nye klimafremskrivninger måtte vise, at det er nødvendigt om nogle år, siger kontorchef Kristian Hansted i Center for Klimatilpasning, MST.

Afsæt i den nyeste viden
De seneste vurderinger fra IPCC og UNEP viser, at de nuværende globalt implementerede politikker for udledninger vil føre til et fremtidigt klima, der ligger over det mellemhøje udledningsscenarie, SSP2-4,5, men stadig under de højere udledningsscenarier, SSP3-7,0 og SSP5-8,5. Vurderingerne indikerer dermed, at det fremtidige udledningsniveau vil ligge lavere end det meget høje udledningsscenarie SSP5-8,5, der svarer til RCP8,5, der tidligere har indgået i statslige vejledninger.
Til høje robusthedskrav anbefaler DMI og MST nu det høje udledningsscenarie SSP3-7,0. Et valg, som tager højde for usikkerheder i verdens fremtidige udvikling – f.eks. befolkningstilvækst, økonomi, teknologi og konflikter – samt potentielle ændringer i implementerede politiske aftaler og målsætninger.
Hvis der er meget høje krav til robusthed og/eller en meget lang planlægningshorisont ud over år 2100, anbefales det at gennemføre en udvidet risikoanalyse, hvor risikotolerance og usikkerheder inddrages eksplicit i analysen.
I Klimaatlas optræder kun data baseret på SSP-scenarierne for havniveau og stormflod. Beregningsmetoden bag disse tal for området omkring Danmark er nemlig ikke afhængig af de detaljerede regionale klimamodeller, og dermed kan tal og udledningsscenarier fra IPCC’s sjette hovedrapport (2021) allerede nu benyttes til vurderinger af danske forhold. Klimaatlas viser derfor data for alle fem SSP-scenarier under indikatorer der vedrører havniveauet.
DMI arbejder på, at de atmosfæriske klimavariabler som temperatur og nedbør bliver en del af Klimaatlas så snart det er muligt. Det kræver, at der er et tilstrækkeligt datagrundlag fra den internationale klimaforskning, hvilket fortsat er under udarbejdelse. Dette arbejde afhænger netop af de detaljerede regionale klimamodeller.
DMI anbefaler brug af SSP-scenarierne, når data er tilgængelige, mens RCP-scenarierne fortsat benyttes til de andre klimavariabler.

Webinar om vejledning
Vil du høre mere om vejledningens indhold og brugen af to sæt udledningsscenarier, så tilmeld dig webinar d. 6. marts kl. 13.00 til 14.00. Webinaret bliver afholdt i samarbejde mellem DMI, MST, DNNK og KL.

Tilmeld her: Webinar Vejledning om anvendelse af udledningsscenarier

Fakta │ de fem SSP-scenarier

Overblik over de fem nyeste udledningsscenarier fra FN’s Klimapanel, IPCC.

Scenarie	Forventet global opvarmning i 2081-2100 ift. 1850-1900, samt beskrivelse af scenarierne
SSP1-1,9	1,4 °C	Lave udledningsscenarier. Globale drivhusgasudledninger reduceres kraftigt i det 21. århundrede. Opvarmningen holdes under henholdsvis 1,5 °C og 2 °C i slutningen af århundredet.
SSP1-2,6	1,8 °C
SSP2-4,5	2,7 °C	Mellemhøjt udledningsscenarie. Globale drivhusgasudledninger falder fra omkring midten af det 21. århundrede, men global klimaneutralitet opnås ikke inden århundredeskiftet.
SSP3-7,0	3,6 °C	Højt udledningsscenarie. Drivhusgasudledningen stiger støt, så den årlige CO2-udledning er cirka fordoblet i år 2100 i forhold til i dag.
SSP5-8,5	4,3 °C	Meget højt udledningsscenarie. CO2-udledningen fordobles frem mod 2050 og har efter år 2080 årlige udledninger på mere end tre gange det aktuelle niveau.

Fakta | Klimaatlas, KAMP og Kystplanlægger

• DMI’s Klimaatlas udstiller autoritative data om fremtidens klima i Danmark frit tilgængeligt i mange forskellige formater.
• Klimaatlas viser tal, grafer og figurer, som er konkrete bud på de forventede klimaændringer i fremtiden.
• Klimaændringerne er baseret på scenarier for fremtidig udledning af drivhusgasser – beskrevet af FN’s Klimapanel, IPCC.
• Klimaatlas’ data indgår i Miljøstyrelsens værktøj KAMP (Klimatilpasning- og Arealanvendelsesværktøj til Miljø- og Planmedarbejdere), der og gør det muligt for brugere at simulere konsekvenserne af ekstreme vejrforhold og andre klimaeffekter på et lokalt niveau.
• Klimaatlas’ data indgår i Kystdirektoratets værktøj Kystplanlægger, som kortlægger risikoen i kystområderne frem til 2120, suppleret af vejledende strategier og forslag til konkrete tiltag til at håndtere oversvømmelses- og erosionsrisikoer.