ISS genvinder trecifret millionaftale med Salling Group
Servicekoncernen ISS har netop genvundet og forlænget en aftale med Salling Group, som betyder, at ISS fortsat skal levere rengøring til op mod 100 lokationer og 300.000 kvm af dagligvarekoncernens butikker, hovedkontor og andre lokationer. Aftalen løber frem til 2030 og har en samlet værdi på over en halv milliard kroner.

Siden 1995 har servicekoncernen ISS haft et partnerskab med Danmarks største dagligvarekoncern Salling Group og været med til at sikre rene omgivelser for de ansatte og de mange millioner kunder, der dagligt handler i koncernens dagligvarebutikker. Med en ny aftale til en samlet værdi på en halv milliard kroner, har ISS sikret partnerskabet fem år frem.
Den nye aftale omfatter rengøring af Sallings Groups op mod 100 lokationer i hele landet fordelt på dagligvarebutikkerne Bilka og Føtex, BR-butikkerne samt Salling Groups hovedkontor, højlager og sommerhuse. Et areal på omkring 300.000 kvm – svarende til omkring 42 fodboldbaner -, hvoraf butiks- og produktionsrengøring udgør den største andel.
”Vi er utrolig glade for at fortsætte samarbejdet med ISS, der er en vigtig partner for at sikre rene og indbydende oplevelser for vores handlende kunder samt for vores medarbejdere. Gennem de seneste tre årtier har ISS vist, at de er en partner, der formår at forny sig, optimere deres serviceløsninger og tilpasse sig til vores behov og virkelighed – det sætter vi stor pris på,” udtaler Ulrik Lolk, Head of Indirect Procurement, Salling Group.
Partnerskabet er også værdsat i ISS, og Maja Hesselholt, Business Unit Director, udtaler:
”Salling Group er en vigtig kunde for ISS, som vi er stolte af at have samarbejdet med i 30 år. Vi har et indgående kendskab til og forståelse for hinandens forretning, der gør, at vi kan spille hinanden gode. Det betyder, vi hurtigt kan tilpasse vores løsninger til Salling Groups konstant skiftende virkelighed,” siger Maja Hesselholt, Business Unit Director, ISS Danmark, og fortsætter:
”Med den nye aftale styrker vi partnerskabet og tager nye skridt, der optimerer vores serviceleverance og gør brug af robotteknologi og andre digitale løsninger, der skal bidrage til den gode kundeoplevelse.”
Den nye aftale træder i kraft den 1. marts 2025 og løber fem år frem. I alt skal 350 ISS-medarbejdere sikre rene butiksflader og sterile områder til fødevareproduktion hos koncernens 300.000 kvm.
ISS’ partnerskab med Salling Group har siden 2010 også omfattet, at ISS driver kantinen på Salling Groups hovedkontor i Årslev – en aftale som blev fornyet i sommeren 2024 med ISS’ nye foodkoncept The Food Place. Her serverer ISS indbydende og bæredygtige måltider for de 1.200 medarbejdere, der arbejder i huset.
Kontakter
Pernille MoeExternal Communications Manager, ISS Danmark
Tlf:60182144pernille.moe@dk.issworld.comBilleder
Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark
ISS kårer årets medarbejder: Nordjyske John er indbegrebet af service12.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
58-årige John Bosco Adora, der til daglig gør rent i Aalborg Lufthavn, er netop blevet kåret som ’Årets Æble’ – ISS’ svar på årets medarbejder blandt de 6000 ansatte i Danmark. Det er særlig Johns enestående engagement og smittende energi, der gør ham til en uundværlig del af ISS og Aalborg Lufthavn i dag og de seneste 27 år.
ISS kårer årets medarbejder i Danmark: John er indbegrebet af service12.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
58-årige John Bosco Adora, der til daglig gør rent i Aalborg Lufthavn, er netop blevet kåret som ’Årets Æble’ – ISS’ svar på årets medarbejder blandt de 6000 ansatte i Danmark. Det er særlig Johns enestående engagement og smittende energi, der gør ham til en uundværlig del af ISS og Aalborg Lufthavn i dag og de seneste 27 år.
ISS styrker sit fokus på ESG i Danmark27.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. marts 2025 tiltræder Berivan Duman i en nyoprettet stilling som Head of ESG i ISS’ danske forretning, hvor hun får ansvaret for at drive en ambitiøs ESG-strategi og styrke bæredygtighedsindsatsen til gavn for kunder på det danske marked.
ISS sikrer altafgørende rengøring hos Danish Crown3.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Servicekoncernen ISS forlænger sin partnerskabsaftale med Danish Crown frem til marts 2030 og skal fortsat sikre den specialiserede rengøring, der er altafgørende for produktionen på slagterierne. Aftalen omfatter produktions- og kontorrengøringen på 11 af Danish Crowns lokationer i Danmark og har en årlig værdi på et trecifret millionbeløb.
ISS vinder trecifret millionaftale med global life science-virksomhed i Danmark26.11.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra begyndelsen af 2025 skal servicevirksomheden ISS sikre rene og sterile faciliteter samt en række øvrige services hos en førende global life science-virksomhed på deres hovedkontor og produktionsfaciliteter i Danmark. Den nye aftale har en samlet værdi på et trecifret millionbeløb og løber frem til 2029.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum