Nu bliver det lettere at finde nærmeste vågetjeneste
Fra i dag kan man via en ny hjemmeside hurtigt finde nærmeste vågetjeneste, som kan tilbyde støtte og nærvær for døende i den allersidste tid. Hjemmesiden er lavet i samarbejde mellem Ældre Sagen og Røde Kors, der ønsker at udbrede vågetjenestens tilbud, så ingen behøver dø alene, uanset hvor i landet de bor

Mere end 2600 døende fik sidste år besøg af en frivillig våger, som sad ved deres side i de allersidste timer og dage af deres liv.
Ældre Sagen og Røde Kors har begge vågetjenester over hele landet og arbejder i fællesskab for, at ingen skal dø uønsket alene.
Fra i dag kan de, der passer en døende, nemmere og hurtigere finde kontaktoplysningerne på den nærmeste vågetjeneste, hvis de ønsker at få hjælp af frivillige vågere. I dag lancerer Ældre Sagen og Røde Kors nemlig vaagetjeneste.dk med et fælles overblik over de to organisationers vågetjenester i hele landet.
Støtte for personale og pårørende
Vågetjenesten er en uegennyttig indsats, som betyder meget for både familien og den døende. De frivillige i vågetjenesten sidder hos døende i den allersidste tid og giver ro og tryghed til den døende med deres nærvær. Vågetjenesten kommer både hos døende, der ingen pårørende har, og hos døende, hvis pårørende har brug for et hvil fx i nattetimerne. Vågetjenesten kan både samarbejde med hjemmepleje, plejehjem, hospitaler og bosteder. De frivillige laver ikke plejeopgaver og har altid mulighed for at tilkalde personalet.
Hvert år er der mange vågeforløb, der når at blive aflyst, bl.a. fordi vågetjenesten bliver tilkaldt for sent, og den døende når at dø, inden den første våger når at rykke ud. Men dem, som har brug for hjælp og støtte, skal kunne få det hurtigt, så færre dør uønsket alene, så derfor ser national chef i Røde Kors, Marie-Louise Gotholdt, frem til, at hjemmesiden bliver udbredt og brugt rundt om i landet.
”Hjemmesiden kan bruges som en lettilgængelig telefonbog, hvor plejepersonalet nemt og hurtigt kan slå op hvilke frivillige vågetjenester, der er i kommunen. Det skal være let og overskueligt at få fat i en våger i en situation, som er alt det modsatte”, siger Marie-Louise Gotholdt fra Røde Kors.
Brug for flere vågere
I takt med at kendskabet til vågetjenesten stiger, og der i fremtiden vil være flere og flere, der kommer til at dø hjemme, er der behov for flere vågere. Efterspørgslen efter hjælp i den sidste tid er steget støt, siden de frivillige vågetjenester begyndte at våge for snart 20 år siden.
”Der er et stort behov for medmenneskeligt nærvær i livets sidste timer. I Røde Kors og Ældre Sagen ønsker vi, at vores vågetjenester bliver et landsdækkende tilbud, så danskerne uanset hvor i landet de bor, kan få hjælp og støtte af vågetjenesten. Den nye hjemmeside er et led i det vigtige arbejde, siger Lars Linderholm, Underdirektør i Ældre Sagen”.
Læs mere på vaagetjeneste.dk
Kontakt:
Røde Kors pressetelefon: 3529 9699
Ældre Sagen pressetelefon: 7020 3031
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Links
Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
A.P. Møller Fonden støtter Røde Kors’ arbejde i Sudan med substantiel donation18.12.2025 11:32:56 CET | Pressemeddelelse
Bevillingen skal styrke en børnecentreret humanitær indsats i et land, der i øjeblikket står i en af verdens mest alvorlige humanitære kriser
Fællesskabsplatformen Boblberg bliver landsdækkende som en del af Røde Kors17.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hundredtusindvis af danskere har allerede fundet nye fællesskaber, bekendtskaber og venskaber på netværksplatformen Boblberg. Nu får endnu flere muligheden
Presseinvitation: Højbjerg Future Cup17.12.2025 10:55:29 CET | Presseinvitation
Pierre-Emile Højbjerg samler igen børn og unge til velgørende streetfodbold i julen.
Ingen skal sidde uønsket alene juleaften: Juleværter efterlyses på Julevenner15.12.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julevenner.dk oplever en overvægt af gæster i forhold til værter. Derfor opfordrer Røde Kors og Boblberg alle med plads, lyst og overskud til at åbne deres hjem juleaften og invitere én eller flere med, som ellers risikerer at sidde uønsket alene.
Nyt samarbejde mellem Røde Kors Aarhus og Restaurant Frederikshøj sikrer julemad til byens mest udsatte10.12.2025 10:51:36 CET | Pressemeddelelse
Røde Kors Aarhus og Restaurant Frederikshøj giver julemad til de mest udsatte mennesker i det aarhusianske lokalsamfund. Røde Kors i Aarhus koordinerer uddelingen af Restaurant Frederikshøjs julemad, så maden skaber glæde hos dem, hvor den også gør mest gavn
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
