Syddansk Universitet

Forskere kortlægger hjernens selvhelbredende evner efter slagtilfælde

Del

Hjernen forsøger at reparere skader efter et slagtilfælde ved hjælp af sine egne reparationsceller, der fungerer som små håndværkere, men deres arbejde hæmmes ofte af betændelse. Det viser ny forskning fra Syddansk Universitet og Milano Universitet.

En ny undersøgelse fra forskere ved Institut for Molekylær Medicin på SDU kaster lys over en af de mest alvorlige konsekvenser af slagtilfælde: skader på hjernens "kabler" – de såkaldte nervetråde – der medfører permanente funktionsnedsættelser.

Studiet, der bygger på unikke vævsprøver fra Danmarks Hjernebank placeret på SDU, kan bane vejen for nye behandlinger, der hjælper hjernen med at reparere sig selv.

Hjernen forsøger selv at reparere skader

Slagtilfælde opstår, når blodforsyningen til en del af hjernen bliver blokeret, hvilket fører til hjerneskade. I kølvandet på en skade forsøger hjernen at reparere de beskadigede nervetråde ved at genetablere deres isolerende lag, kaldet myelin. Desværre lykkes reparationsprocessen ofte kun delvist, hvilket betyder, at mange patienter oplever varige skader på deres fysiske og mentale funktioner.

Ifølge professor Kate Lykke Lambertsen, en af studiets hovedforfattere, har hjernen selv ressourcer til at reparere sig selv:

-Vi skal finde måder at hjælpe cellerne med at fuldføre deres arbejde, selv under vanskelige forhold.

Forskerne har derfor haft fokus på, hvordan betændelsestilstande hæmmer genopbygningen. Studiet har identificeret en bestemt type celler i hjernen, der spiller en nøglerolle i denne proces. Cellerne arbejder på at genopbygge myelin, men betændelsestilstande blokerer ofte deres indsats.

Hvordan forskerne brugte hjernesamlingen

-Ved hjælp af hjernesamlingen kan vi med præcision kortlægge, hvilke områder af hjernen der er mest aktive i reparationsprocessen, forklarer professor Kate Lykke Lambertsen.

Denne kortlægning har givet forskerne mulighed for at analysere vævsprøver fra Danmarks Hjernebank og opnå en dybere forståelse af de mekanismer, der styrer hjernens evne til at hele sig selv.

Gennem avancerede farveteknikker, kendt som immunohistokemi, har forskerne været i stand til at påvise specifikke celler, der spiller en central rolle i genopbygningen af myelin i de beskadigede områder af hjernen.

Prøverne blev analyseret for at skelne mellem forskellige områder i hjernen, herunder infarktkernen (det mest beskadigede område), peri-infarkt-området (omkringliggende væv, hvor genopbygning er aktiv), og væv, der umiddelbart synes upåvirket.

Analysen gav indsigt i, hvor reparationsceller ophobes, og hvordan deres aktivitet varierer afhængigt af køn og tid siden slagtilfældet.

Kvinder og mænd reagerer forskelligt

En interessant opdagelse i studiet er, at kvinders og mænds hjerner reagerer forskelligt på skader.

-Forskellene understreger vigtigheden af, at fremtidige behandlinger skal være mere målrettede og tage højde for patientens køn og individuelle behov, siger Kate Lykke Lambertsen.

Hos kvinder ser det ud til, at betændelsestilstande kan forhindre cellerne i at reparere skader, mens mænd har en lidt bedre evne til at igangsætte reparationsprocessen. Forskellen kan muligvis forklare, hvorfor kvinder ofte oplever større vanskeligheder efter et slagtilfælde.

Hjernesamlingen på SDU er nøglen til fremskridt

Forskerne bag studiet understreger, at opdagelserne ikke kunne være gjort uden den Danske Hjernebank på SDU. Samlingen består af vævsprøver fra mennesker, der bruges til at forstå hjernens sygdomme på et detaljeret niveau.

Med adgang til denne ressource kan forskerne undersøge mekanismerne bag sygdomme som slagtilfælde og udvikle nye behandlingsstrategier.

Fakta: 

Hvad er myelin?

Myelin er et isolerende lag omkring nervetrådene i hjernen og rygmarven, der sikrer hurtig og effektiv signaloverførsel mellem nervecellerne.

Hvad er hjernesamlingen?

Hjernesamlingen ved navn Danmarks Hjernebank indeholder 9.479 menneskehjerner og endnu flere vævsprøver fra menneskehjerner, der bruges til forskning i neurologiske sygdomme som slagtilfælde, demens og sklerose.

Hjernerne stammer fra personer, som døde og blev obduceret på de daværende danske statshospitaler, indtil 1959 kaldet sindssygehospitaler. Ud over patienter med psykiatriske diagnoser er der også hjerner fra patienter med demens.

Hvad er immunohistokemi?

En teknik, hvor antistoffer bruges til at farve og identificere specifikke celler eller proteiner i væv. Det hjælper forskere med at studere cellers funktion og placering i kroppen.

Om studiet:

Studiet er publiceret i Journal of Pathology og er udført af forskere fra SDU og Odense Universitetshospital:
Kate Lykke Lambertsen, Bettina Hjelm Clausen, Martin Wirenfeldt,  Sarah Boe Tidgen, Silvia Corradini, Kirsten Madsen
I samarbejde med forskere fra Università degli Studi di Milano:
Stefano Raffaele, Marta Fumagalli, Francesca Carolina Mannella, Davide Marangon, Davide Lecca, Maria Pia Abbracchio,

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Professor Erik Albæk fylder 70 år31.1.2025 12:07:29 CET | Pressemeddelelse

Professor Erik Albæk fylder den 1. februar 70 år. Han blev i 2005 hentet til Syddansk Universitet for at lede forskningen ved universitetets nyoprettede journalistuddannelse. I løbet af de 20 år, der er gået, er det lykkedes ham at skabe et internationalt højt estimeret journalistikforskningsmiljø. I de første år efter sin ansættelse hjemtog han et betydeligt antal store forskningsbevillinger, som satte ham i stand til at ansætte og uddanne en række unge, kvikke ph.d.-studerende, hvoraf de fleste i dag har stillinger på danske eller udenlandske universiteter. Center for Journalistiks stærke forskningsprofil afspejles i, at Erik Albæk og hans unge kolleger har vundet adskillige internationale priser som anerkendelse af deres forsknings høje kvalitet. Blandt andet modtog han i 2016 sammen med tre kolleger Harvard Universitets prestigefulde ’Goldsmith Book Prize’ for bogen Political Journalism in Comparative Perspective. Erik Albæk er en afholdt underviser, som ofte har fungeret som akade

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye