Forskere kortlægger hjernens selvhelbredende evner efter slagtilfælde
24.1.2025 10:41:09 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Hjernen forsøger at reparere skader efter et slagtilfælde ved hjælp af sine egne reparationsceller, der fungerer som små håndværkere, men deres arbejde hæmmes ofte af betændelse. Det viser ny forskning fra Syddansk Universitet og Milano Universitet.

En ny undersøgelse fra forskere ved Institut for Molekylær Medicin på SDU kaster lys over en af de mest alvorlige konsekvenser af slagtilfælde: skader på hjernens "kabler" – de såkaldte nervetråde – der medfører permanente funktionsnedsættelser.
Studiet, der bygger på unikke vævsprøver fra Danmarks Hjernebank placeret på SDU, kan bane vejen for nye behandlinger, der hjælper hjernen med at reparere sig selv.
Hjernen forsøger selv at reparere skader
Slagtilfælde opstår, når blodforsyningen til en del af hjernen bliver blokeret, hvilket fører til hjerneskade. I kølvandet på en skade forsøger hjernen at reparere de beskadigede nervetråde ved at genetablere deres isolerende lag, kaldet myelin. Desværre lykkes reparationsprocessen ofte kun delvist, hvilket betyder, at mange patienter oplever varige skader på deres fysiske og mentale funktioner.
Ifølge professor Kate Lykke Lambertsen, en af studiets hovedforfattere, har hjernen selv ressourcer til at reparere sig selv:
-Vi skal finde måder at hjælpe cellerne med at fuldføre deres arbejde, selv under vanskelige forhold.
Forskerne har derfor haft fokus på, hvordan betændelsestilstande hæmmer genopbygningen. Studiet har identificeret en bestemt type celler i hjernen, der spiller en nøglerolle i denne proces. Cellerne arbejder på at genopbygge myelin, men betændelsestilstande blokerer ofte deres indsats.
Hvordan forskerne brugte hjernesamlingen
-Ved hjælp af hjernesamlingen kan vi med præcision kortlægge, hvilke områder af hjernen der er mest aktive i reparationsprocessen, forklarer professor Kate Lykke Lambertsen.
Denne kortlægning har givet forskerne mulighed for at analysere vævsprøver fra Danmarks Hjernebank og opnå en dybere forståelse af de mekanismer, der styrer hjernens evne til at hele sig selv.
Gennem avancerede farveteknikker, kendt som immunohistokemi, har forskerne været i stand til at påvise specifikke celler, der spiller en central rolle i genopbygningen af myelin i de beskadigede områder af hjernen.
Prøverne blev analyseret for at skelne mellem forskellige områder i hjernen, herunder infarktkernen (det mest beskadigede område), peri-infarkt-området (omkringliggende væv, hvor genopbygning er aktiv), og væv, der umiddelbart synes upåvirket.
Analysen gav indsigt i, hvor reparationsceller ophobes, og hvordan deres aktivitet varierer afhængigt af køn og tid siden slagtilfældet.
Kvinder og mænd reagerer forskelligt
En interessant opdagelse i studiet er, at kvinders og mænds hjerner reagerer forskelligt på skader.
-Forskellene understreger vigtigheden af, at fremtidige behandlinger skal være mere målrettede og tage højde for patientens køn og individuelle behov, siger Kate Lykke Lambertsen.
Hos kvinder ser det ud til, at betændelsestilstande kan forhindre cellerne i at reparere skader, mens mænd har en lidt bedre evne til at igangsætte reparationsprocessen. Forskellen kan muligvis forklare, hvorfor kvinder ofte oplever større vanskeligheder efter et slagtilfælde.
Hjernesamlingen på SDU er nøglen til fremskridt
Forskerne bag studiet understreger, at opdagelserne ikke kunne være gjort uden den Danske Hjernebank på SDU. Samlingen består af vævsprøver fra mennesker, der bruges til at forstå hjernens sygdomme på et detaljeret niveau.
Med adgang til denne ressource kan forskerne undersøge mekanismerne bag sygdomme som slagtilfælde og udvikle nye behandlingsstrategier.
Fakta:
Hvad er myelin?
Myelin er et isolerende lag omkring nervetrådene i hjernen og rygmarven, der sikrer hurtig og effektiv signaloverførsel mellem nervecellerne.
Hvad er hjernesamlingen?
Hjernesamlingen ved navn Danmarks Hjernebank indeholder 9.479 menneskehjerner og endnu flere vævsprøver fra menneskehjerner, der bruges til forskning i neurologiske sygdomme som slagtilfælde, demens og sklerose.
Hjernerne stammer fra personer, som døde og blev obduceret på de daværende danske statshospitaler, indtil 1959 kaldet sindssygehospitaler. Ud over patienter med psykiatriske diagnoser er der også hjerner fra patienter med demens.
Hvad er immunohistokemi?
En teknik, hvor antistoffer bruges til at farve og identificere specifikke celler eller proteiner i væv. Det hjælper forskere med at studere cellers funktion og placering i kroppen.
Om studiet:
Studiet er publiceret i Journal of Pathology og er udført af forskere fra SDU og Odense Universitetshospital:
Kate Lykke Lambertsen, Bettina Hjelm Clausen, Martin Wirenfeldt, Sarah Boe Tidgen, Silvia Corradini, Kirsten Madsen
I samarbejde med forskere fra Università degli Studi di Milano:
Stefano Raffaele, Marta Fumagalli, Francesca Carolina Mannella, Davide Marangon, Davide Lecca, Maria Pia Abbracchio,
Nøgleord
Kontakter
Marianne Lie BeckerJournalistDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:21 26 19 26mlbecker@health.sdu.dkKate Lykke LambertsenProfessorInstitut for Molekylær Medicin
Tlf:+4565503806klambertsen@health.sdu.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Presseinvitation: Ny WHO-rapport om hormonforstyrrende stoffer præsenteres i dag kl. 15.18.11.2026 11:05:13 CET | Presseinvitation
Dansk deltagelse: Økotoksikolog og biolog Henrik Holbech fra Syddansk Universitet deltager i pressebriefingen.
Når chefen spørger ChatGPT, hvem kan vi så stole på?12.11.2026 10:17:56 CET | Pressemeddelelse
Danmark er et af verdens mest tillidsfulde samfund. Men når chefer begynder at bruge kunstig intelligens til at træffe beslutninger, og medarbejdere overlader deres opgaver til AI, kan det udfordre tilliden på arbejdspladsen. Det advarer SDU-professor Alf Rehn om.
SDU skal lede stort EU-projekt om et langt og sundt arbejdsliv6.11.2026 09:54:34 CET | Pressemeddelelse
Mere end 35 millioner kroner fra EU skal finansiere et nyt stort forskningsprojekt med SDU i spidsen. Forskerne skal undersøge, hvad der får mennesker til at forlade arbejdsmarkedet før tid, og hvad der kan hjælpe dem med at blive gennem et langt arbejdsliv.
Martin Wirenfeldt Nielsen bliver klinisk professor i patologi og anatomi ved Esbjerg og Grindsted Sygehus og SDU5.11.2026 17:35:56 CET | Pressemeddelelse
Martin Wirenfeldt Nielsen tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i patologi og anatomi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i kræft.
Lars Hermann Tang udnævnt til professor i fysisk aktivitet og implementering3.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi, at fysisk aktivitet bliver en naturlig del af behandlingen af kronisk sygdom – og at flere patienter får gavn af den? Det er et centralt spørgsmål i Lars Hermann Tangs forskning. Han er nu udnævnt til professor ved Syddansk Universitet og Midt- og Vestsjællands Hospital.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum