HusCompagniet A/S

Naturskønne byggegrunde i Aars: HusCompagniet åbner for salg i Tvebjerg

27.1.2025 08:00:00 CET | HusCompagniet A/S | Pressemeddelelse

Del

I et samarbejde med grundsælgeren Calum A/S og med ejendomsmæglerfirmaet EDC Danebo, Aars, tilbyder HusCompagniet nu muligheden for at opføre huse i et af byens mest eftertragtede områder. 

HusCompagniet kan nu annoncere udstykningen af 10 attraktive byggegrunde ved Tvebjerg i Aars.
HusCompagniet kan nu annoncere udstykningen af 10 attraktive byggegrunde ved Tvebjerg i Aars.

HusCompagniet kan nu annoncere udstykningen af 10 attraktive byggegrunde ved Tvebjerg i Aars. Tvebjerg er kendt for at være en naturskøn egn i Nordjylland med søer, kuperet terræn og et veludviklet stisystem, som forbinder området med Aars midtby og byder på grønne fællesarealer med græseng og vilde blomster. Det er altså især en oplagt mulighed for de familier, der ønsker at bo tæt på naturen og alligevel have dagligdagens bekvemmeligheder som skole og indkøb tæt ved hånden: 

"Vi er stolte over at kunne tilbyde spændende nybyggede huse i et af Aars' naturskønne områder. Det er tæt på både skole, indkøb og fritidsaktiviteter, og Tvebjerg er det ideelle sted for familier, der drømmer om at bygge nyt i harmoniske omgivelser. Vores erfaring med området her er, at det er et attraktivt sted for alt lige fra børnefamilier til seniorer, fordi man får meget grund for pengene", siger Thomas Lindholt, der er salgschef hos HusCompagniet.

Grundene varierer i størrelse og pris, der giver mulighed for at imødekomme forskellige behov og byggedrømme med størrelser fra 801 m2 til 1024 m2 og priser fra 3.098.000 kr. for 136 m2 hus inkl. dobbelt integreret carport og grund. Købere kan få skræddersyet løsninger, der passer til individuelle præferencer baseret på HusCompagniets mangeårige erfaring med at vælge materialer og design.

Tvebjergs lokalplan tillader forskellige løsninger – og det betyder, at køberne kan bidrage med deres personlige præferencer og vælge mellem forskellige stile og udtryk:

"Vi ser et stort potentiale i området, fordi vi kan tilbyde alt fra minimalistiske, moderne huse til mere klassiske villaer. Det er vigtigt for os, at kunderne får mulighed for at sætte deres eget præg på deres nye hjem," siger Thomas Lindholt fra HusCompagniet.

Salget er i gang, hvor potentielle kunder kan få yderligere information og fremvisning. 

HusCompagniet er Nordens største husbygger med over 50 års erfaring i at designe og opføre enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse. Med mere end 28.500 opførte

Kontakter

Billeder

Links

Om HusCompagniet

HusCompagniet er Nordens største husbygger. Vi bygger vores kunders drømmehuse, og vi er med hele vejen - fra rådgivning om arkitektur, materialer og energivenlige løsninger til projektering og byggeri.

Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

3F og HusCompagniet indgår aftale om løn til medarbejdere i problemramt leverandørkæde3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

3F Midt- & Østsjælland, 3F’s Byggegruppe og HusCompagniet har indgået en aftale, som sikrer, at en gruppe medarbejdere får udbetalt deres skyldige løn efter en konkurs i en virksomhed, der har arbejdet for HusCompagniets underentreprenør. Den ekstraordinære udbetaling af løn til de berørte medarbejdere sker for at sikre en hurtig og ansvarlig løsning. Samtidig styrker 3F og HusCompagniet samarbejdet for at forebygge lignende sager.

HusCompagniet leverer gode resultater i vinterpåvirket 1. kvartal 2026 og bekræfter forventningerne1.5.2026 08:01:05 CEST | Pressemeddelelse

HusCompagniet øgede omsætningen 25% til 791 mio. kr. i 1. kvartal 2026, drevet af alle segmenter efter eksekvering og et godt aktivitetsniveau i forlængelse af den solide salgsfremgang i de første tre kvartaler af 2025. Som forventet faldt bruttomarginen i 1. kvartal 2026, hvor den udgjorde 16,4% mod 19,5% i sammenligningsperioden. Den lavere margin på tværs af segmenterne var påvirket af de tre udfordrede B2B-projekter og i forretningen for enfamiliehuse yderligere af effekterne af den koldeste januar i 16 år i Danmark. EBITDA steg 9% til 18 mio. kr., svarende til en margin på 2,3% sammenlignet med 17 mio. kr. og 2,6% i 1. kvartal 2025. EBIT udgjorde 5 mio. kr., et fald fra 6 mio. kr. i sammenligningsperioden. CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen siger: “Vi skabte omsætningsvækst og indtjening i tråd med forventningerne efter fortsat eksekvering på vores solide ordrebeholdning. I forretningen for enfamiliehuse fortsatte den lavere tendens med færre salg i starten af 2026, mens der

HusCompagniet åbner nyt B2C-domicil i Søborg og lancerer nyt showroom-koncept24.3.2026 07:34:21 CET | Pressemeddelelse

Nordens største husbygger, HusCompagniet, flytter både kontor og showroom fra Virum til et 1.800 kvadratmeter stort domicil på Tobaksvejen i Søborg. Flytningen markerer en styrkelse af virksomhedens position på Sjælland og bliver også startskuddet på en ny strategisk satsning om at skabe en mere moderne og enkel beslutningsproces og købsoplevelse for kommende nybyggere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye