Årets arbejdsplads ligger i Aalborg
23.1.2025 17:39:27 CET | 3F | Pressemeddelelse
Torsdag blev industrivirksomheden Siemens Gamesa fra Aalborg kåret som Årets Arbejdsplads 2024 af 3F. Det er 32. gang, at prisen uddeles.

Jublen var stor hos de nordjyske medarbejdere og ledelsen, da deres arbejdsplads Siemens Gamesa fra Aalborg torsdag eftermiddag blev kåret til Årets Arbejdsplads 2024.
- Siemens Gamesa er en arbejdsplads, der sætter den enkelte medarbejder først og der et helt særligt sammenhold mellem kollegerne. I rummer alle og der er plads til mennesker, der har brug for støtte og særlige arbejdsvilkår, sagde Henning Overgaard, forbundsformand i 3F, da han præsenterede vinderen torsdag eftermiddag på Arbejdermuseet i København.
Industrivirksomheden Siemens Gamesa fra Aalborg var den ene af tre virksomheder, der var nomineret til Årets Arbejdsplads 2024. De to andre kandidater var Entreprenørvirksomheden VAM fra Auning på Djursland og Matas centrallager i Allerød.
- Selvom I er en kæmpe arbejdsplads med mere end 51 nationaliteter, sørger I for, at medarbejderne er involveret i udviklingen af produkter. Og så har I et vigtigt fokus på genbrug og på at mindske mængden af affald. Det er godt gået, lød de rosende ord fra Henning Overgaard til de glade medarbejdere og ledelsen fra Siemens Gamesa.
Det var medarbejder Claus Brandborg Larsen og Mike Nørgaard, der indstillede deres arbejdsplads med begrundelsen om, at det var en virksomhed med et godt arbejdsmiljø, gode muligheder for efteruddannelse og et sted, hvor man kan blive gammel.
- Det er kæmpestort, at vi har vundet Årets Arbejdsplads. Jeg havde ikke regnet med det, men håbet på det. Jeg er meget stolt af min arbejdsplads. Vi har et stærkt sammenhold og der er plads til alle, siger lagermedarbejder og indstiller Mike Nørgaard.
Siemens Gamesa er den 32. virksomhed, der kan pynte sig med titlen som Årets Arbejdsplads. Det er en stor arbejdsplads med 2.500 ansatte, der producerer vindmøllevinger i Aalborg.
- Det er fantastisk, at vi hos Siemens Gamesa i Aalborg har vundet prisen som årets arbejdsplads. Vi er Nordjyllands største arbejdsplads med 2.500 ansatte og 51 nationaliteter. Vi har mange dygtige medarbejdere og udvider i øjeblikket vores vingefabrik og ansætter nye folk. Vi er meget stolte og taknemmelige over den pris, vi i dag har vundet, siger fabrikschef, Piet Zangenberg, Siemens Gamesa Aalborg.
I mere end 30 år har 3F kåret Årets Arbejdsplads. Flere hundrede medarbejdere konkurrerer om, at deres arbejdsplads bliver udvalgt til at være en af de tre kandidater der er med i det sidste opløb. De tre udvalgte arbejdspladser får besøg af dommerkomitéen, som afgør, hvilken af de tre der stikker ud som vinder.
Dommerkomitéen består af 3F’s formand, formændene for 3F’s seks grupper, 3F’s pressechef samt administrerede direktør for Scandi Byg, Henrik Mielke.
Kontakter
3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Pressekontakt Siemens Gamesa:
Mette Blach Strøyer: 2139 1344 / mette.stroeyer@siemens-energy.com
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Nyttejob bør erstattes af uddannelse og opkvalificering9.7.2026 16:43:04 CEST | Pressemeddelelse
3F frygter, at nyttejobs fortrænger ordinære 3F-job, hvor medarbejderne arbejder på almindelige vilkår og er dækket af overenskomst.
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
3F: Regeringen vil levere et meget stærkere arbejdsmarked3.6.2026 16:03:53 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag rummer en lang række tiltag til fordel for lønmodtagerne. Finansiering må ikke vende den tunge ende nedad.
3F: Stærkt at regeringen løfter tidlig pension2.6.2026 17:16:49 CEST | Pressemeddelelse
Ydelsen bliver hævet med 3.000 kroner om måneden, og den planlagte forhøjelse af aldersgrænse per 1. januar 2027 bliver droppet.
Brems boligpriserne. Styrk mobiliteten & statskassen15.5.2026 08:33:49 CEST | Pressemeddelelse
3F’s forbundsformand opfordrer politikerne til at bremse de voldsomme boligprisstigninger omkring de største byer, da det bl.a. tvinger lavtlønnede danskere til at bo i stadig længere afstand fra de økonomiske og jobmæssige vækstcentre. ”Længere transporttid og større transportomkostninger til jobbet og en dårligere balance mellem arbejds- og familieliv gør det mindre attraktivt for vores medlemmer at søge ledige jobs hos virksomheder i og omkring de største byer,” siger Henning Overgaard. Sammenhængen mellem bolig- og arbejdsmarkedet er bl.a. påvist af OECD, som peger på, at de er tæt forbundne kar. Boligpriserne påvirker således lønmodtagernes mobilitet og fleksibilitet (https://bit.ly/4wv6Px2). 3F’s formand offentliggør i den forbindelse en række boligpolitiske forslag, der bl.a. kan bremse prisstigningerne i de dyreste boligområder og modvirke et mere begrænset arbejdsudbud for virksomheder i de samme områder (https://bit.ly/3RG6PKw). Samtidig er forslagene socialt afbalancerede, o
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum