Danske forskere finder sjældent rav i oldtidens Syrien

Da danske arkæologer tilbage i 1930’erne udgravede mere end 1600 grave i den syriske oldtidsby Hama, gjorde de et usædvanligt fund, som vi først i dag er ved at forstå den fulde betydning af.

For i en urne med kremerede knogler fra en voksen kvinde og et barn, lå der blandt flere halvædelsten også en håndfuld perler, som ved nyere kemisk analyse viser sig at være baltisk rav fra Østersøen – en sjældenhed i Mellemøsten på daværende tidspunkt. Ravet kan stamme fra Danmark.

Det viser ny forskning fra Nationalmuseet, som er bragt i det velansete internationale tidsskrift Antiquity.

Baltisk rav stammer fra Østersøen og findes fra Vesterhavet til de baltiske lande. Mens ravet er fundet ved flere udgravninger i Sydeuropa, er det utrolig sjældent at finde råmaterialet i Mellemøsten, datidens Mesopotamien. Der er kun bekræftet i alt fem tidligere fund – og nu et sjette.

”Baltisk rav var eftertragtet i oldtiden, og det er fascinerende, at det har rejst hele 3000 kilometer sydpå. Rejsen er så lang, at ravet sikkert har skiftet hænder mange gange undervejs. At det så lige er danske arkæologer, der ender med at finde det og tage det med hele vejen tilbage, gør det kun mere fascinerende,” siger Mette Marie Hald, der er seniorforsker på Nationalmuseet og står bag studiet.

”Det bekræfter endnu engang, at vi ikke har været isoleret på vores breddegrader, heller ikke for 3000 år siden, hvor vi har indgået i et stort, forgrenet handelsnetværk, som altså nåede hele vejen til det nuværende Syrien.”

Forbundet med gudinder

Ravstykkerne er formentlig fragtet langs floderne Oder og Dnipro, hvor der har været etablerede handelsforbindelser, og sejlet fra Italien eller Grækenland til det såkaldte Mesopotamien, som omfatter dele af nutidens Syrien og Irak.

Mesopotamien betegnes ofte som civilisationens vugge, fordi det var her, at nogle af verdens første egentlige landbrugssamfund og byer opstod. Byen Hama var for 3000 år siden hovedstad i et af de magtfulde såkaldte syro-hittitiske kongedømmer.

Rav var særdeles eftertragtet, men også sjældent og værdifuldt. Ifølge skriftlige kilder vidste man i Mesopotamien, at det kom særdeles langvejsfra. Det var fra ”et fjernt og fremmed land”.

I datidens mange lister over handelsvarer skrevet med kileskrift på lertavler står rav altid og svæver på overgangen mellem varer af f.eks. træ, sten eller metal. Skriverne af listerne havde simpelthen svært ved at forstå, hvilket materiale det forunderlige og fremmede rav egentlig bestod af.

Måske var det medvirkende til, at rav blev opfattet som et magisk materiale, der havde beskyttende egenskaber og blev forbundet med gudinder. Det omtales i oldtiden som meget positivt, forbundet med både sundhed og skønhed. På en kileskrifttavle dateret til 1800-tallet f.Kr. fra byen Nippur i det sydlige Irak beskriver en mand således sin mors smukke ”ravfarvede hår”.

Hvem var ravets ejer?

Materialets værdi understreges ved, at der er fundet rav i en overdådig kongegrav blot 40 kilometer fra Hama. Det gør blot fundet i urnen mere overraskende. For hvem var kvinden og barnet, siden de blev begravet med både rav og halvædelsten i en relativt normal grav uden særlig pomp eller pragt?

”Vi ved ikke, hvem hun var. Men hun må have været velhavende eller haft gode kontakter, siden hun er begravet med både rav og halvædelsten. Det ser vi ikke i de andre grave,” siger Mette Marie Hald.

Hun vurderer, at ravstykkerne kan have været arvegods. For en af halvædelstenene er et rullesegl, hvis inskriptioner indikerer, at det ved gravlæggelsen har været 100-200 år gammel. Det samme kan være tilfældet med ravstykkerne, der i dag er knækket over, men har været gennemborede og formentlig indgået i en halskæde eller et armbånd.

Læs mere om 1930’ernes udgravning i Hama her.