Invitation til første spadestik til Nordens første svanemærkede kontorhus
Mandag 3. februar vil OK’s CEO Michael Løve og Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S) tage første spadestik til 'Atriumhuset' - det første kontorbyggeri i Norden, der opnår Svanemærket. Det sker ved OK’s hovedkontor på Åhave Parkvej i Viby J

Nu tages første spadestik snart til Nordens første svanemærkede kontorhus, som bliver en udvidelse af OK's eksisterende hovedkontor. Hovedentreprenøren på projektet er NCC.
Det er niende gang, siden OK i 1979 byggede hovedkontoret på Åhave Parkvej, at rammerne udvides. Med etableringen af Atriumhuset, som bliver navnet på bygningen, udbygges OK’s hovedkontor med yderligere 220 kontorpladser og dertilhørende mødelokaler.
Denne gang skal udvidelsen ske i overensstemmelse med Svanemærkets nyeste krav og forventes at opnå certificeringen DGNB-Guld.
Målet med svanemærket byggeri er at mindske den samlede miljø- og klimabelastning. Derfor er der både krav til materialer, til selve byggeprocessen og til brugsfasen – og til håndtering af affald og recirkulering af byggematerialer.
”OK har i mange år arbejdet målrettet med Svanemærket i driften af deres bilvaskehaller. Det er glædeligt, at de nu også har valgt at arbejde med Svanemærket ved opførelsen af deres nye bygning ved hovedkontoret – og at de ovenikøbet kommer til at stå bag det første svanemærkede kontorbyggeri,” siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup, afdelingschef i Miljømærkning Danmark.
Pressen og OK’s samarbejdspartnere er meget velkomne til at deltage i begivenheden, der vil foregå på byggepladsen i umiddelbar forlængelse af OK’s eksisterende bygninger på Åhave Parkvej 11 i Viby J.
Program mandag 3. februar ved OK, Åhave Parkvej:
- 9.30: Kaffe, vand og fastelavnsboller/rundstykker
- 9.35-10.15: Første spadestik og tale v/Michael Løve, CEO i OK og Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold
Ønsker man yderligere info om begivenheden eller selve byggeriet, er man velkommen til at kontakte kommunikationschef Rasmus Boserup. Se kontaktoplysninger nedenfor.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkBilleder

Fakta om byggeriet:
- Bygherre: OK a.m.b.a.
- Hovedentreprenør: NCC
- Rådgivende ingeniør: Tri-Consult
- Arkitekt: GPP
- 3.238m2 kontor - hovedkontoret bliver i alt på ca. 13.000m2 ekskl. ca. 2.000m2 lejemål i området
- 2.000m2 parkeringskælder
- Cirka 220 nye kontorpladser + 45-50 p-pladser i ny p-kælder
- Atriumhuset bliver i tre plan samt kælder og forventes ibrugtaget medio 2026
- Udvidelsen er en naturlig konsekvens af en generel positiv udvikling i selskabet OK, vækst på nye markeder og store investeringer i grøn omstilling
- NCC’s team stiller med en certificeringsansvarlig med ansvar for at sikre, at udførelsen og dokumentationen følger alle krav i ordningerne - og at dokumentation udarbejdes efter gældende retningslinjer
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Elpriserne vender: Nu får du mest strøm for pengene om natten28.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Disse dage markerer et vendepunkt for hvornår på døgnet, der er flest billige kilowatttimer. Nu er det ikke længere i dagtimerne, men om natten, at der er penge at spare på tøjvask eller opladning af elbilen.
Stiller store krav til ladenetværket: Vi runder halv million elbiler i oktober24.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af denne måned kører elbil nr. 500.000 ud på de danske veje. Lægger man 130.000 hybridbiler oveni, stiller elbilsvæksten store krav til ladeinfrastrukturen i Danmark. Trods tempoet er vi dog ikke langt fra EU-anbefaling.
Kulden koster rækkevidde: Sådan kører du effektivt og sparer penge15.10.2025 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nemt at gøre turen i elbil mere effektiv. Det er også en rigtig god idé, for lige om lidt kommer kulden, og det har stor betydning for elbilens rækkevidde. Disse tips skaffer dig flere kilometer i elbilen.
Gør din bolig vinterklar og skær ned på regningen8.10.2025 10:48:38 CEST | Pressemeddelelse
Vinteren banker på døren, men med den rette forberedelse kan du undgå, at varmeregningen skyder i vejret. Her får du en række tips, der hjælper dig med at udnytte varmen og undgå energispild.
Nye ladeparker står klar i Kliplev og Ragebøl29.9.2025 08:30:39 CEST | Pressemeddelelse
OK har nu sat strøm til to nye ladeparker i Kliplev og Ragebøl med plads til, at 12 biler kan lynlade på samme tid. Det giver bilister med elbil flere muligheder for opladning i det sønderjyske.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum