Sundhedsstyrelsen opdaterer retningslinjerne for håndtering af sygdommen mpox
23.1.2025 11:15:00 CET | Sundhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen har opdateret retningslinjerne til sundhedspersonale om håndtering af mpox. De nye retningslinjer beskriver den nyeste viden om sygdommen, og vaccinationsanbefalingen udvides til udsendte sundhedspersoner og nødhjælpsarbejdere, som har en særlig risiko for at blive udsat for sygdommen i lande med udbrud.
I august 2024 erklærede WHO mpox for en international sundhedskrise på grund af udbrud med en ny variant af mpox i en række central- og østafrikanske lande. I Danmark har vi i de seneste år kun haft få tilfælde af mpox, og vi har ikke set tilfælde af den nye variant, men der er set tilfælde af den nye variant i lande som Sverige, Tyskland og Belgien.
Det er forventningen, at vi også i Danmark vil se tilfælde af både den gamle og formentlig også den nye variant fremover. Derfor har Sundhedsstyrelsen opdateret retningslinjerne for håndtering af sygdommen til sundhedspersonalet, så retningslinjerne er på plads, hvis der måtte komme et tilfælde af den nye variant til landet.
”Det er vigtigt, at man som sundhedspersonale fortsat er opmærksom på symptomer på mpox hos patienter, der er i miljøer, hvor der er risiko for smitte eller som for nyligt har rejst i et område med udbrud af mpox”, siger afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Kamilla Grønborg Laut.
Retningslinjerne er opdateret på baggrund af ny viden og flere erfaringer med, hvordan man håndterer sygdommen. Eksempelvis ved vi nu, at sygdommen først og fremmest smitter ved tæt fysisk kontakt med en smittet. Derfor er anbefalingerne om, hvilken type mundbind sundhedspersonalet skal bruge, når de har kontakt med en smittet, nedjusteret efter det.
Desuden er anbefalingerne om vaccination blevet udvidet i de nye retningslinjer og omfatter nu også personer, som rejser til områder med udbrud af mpox, og som efter en lægefaglig vurdering har særlig risiko for at blive udsat for smitte.
”Vi anbefaler ikke rutinemæssig vaccination mod mpox af rejsende til lande med udbrud af mpox, men det kan være relevant for enkelte personer, der lægefagligt vurderes at have en særlig risiko for at blive udsat for smitte med mpox. Det kan for eksempel være sundhedspersonale eller nødhjælpsarbejdere, der skal udsendes til de berørte lande”, siger Kamilla Grønborg Laut.
Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden fortsat vaccination til de målgrupper, som tidligere er blevet anbefalet vaccination. Det er først og fremmest mænd, som har sex med mænd og som har flere, skiftende partnere. Man kan også fortsat blive vaccineret, hvis man er nær kontakt, fx bor sammen med eller har haft sex med person, der har mpox.
Se de opdaterede retningslinjer: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2025/Retningslinjer-for-haandtering-af-mpox
Information om mpox
Mpox er en virussygdom, som først og fremmest smitter ved tæt fysisk kontakt som fx kys og sex. De typiske symptomer er et udslæt med små blærer på huden samt influenzalignende symptomer. Man kan smitte så længe man har symptomer og/eller udslæt.
I august 2024 erklærede WHO mpox for en international sundhedskrise på grund af udbrud med en ny variant af mpox i en række central- og østafrikanske lande. I Danmark har vi i de seneste år kun haft få tilfælde af mpox, og vi har ikke set tilfælde af den nye variant.
Information om mpox på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: https://www.sst.dk/da/Borger/Sygdomme-og-lidelser/Mpox
Kontakter
Kontakt presse (modtager ikke SMS)
Tlf:7222 8510presse@sst.dkOm Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens opgave er at fremme folkesundheden og skabe gode rammer for sundhedsvæsnet i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Deling af livshistorier styrker identitet og livskvalitet for mennesker med demens26.10.2026 10:34:17 CET | Pressemeddelelse
En ny erfaringsopsamling fra 15 projekter viser, at teknologi, der gør det muligt at kunne dele sin livshistorie gennem billeder, lyd og fortællinger, styrker trivslen, livskvaliteten og relationer hos personer med demens på plejehjem og deres pårørende.
Vaccinationssæsonen er godt i gang - nye indsatser skal gøre flere opmærksomme på tilbuddet om vaccination19.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vaccinationsindsatsen mod influenza og covid-19 har været i gang siden den 1. oktober, og mange har allerede taget imod tilbuddet. Nu lancerer Sundhedsstyrelsen en ny kommunikationsindsats og en række lokale indsatser, der skal gøre flere opmærksomme på vaccinationstilbuddet.
Organdonation efter cirkulatorisk død har givet flere donorer1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Donation efter cirkulatorisk død er på kort tid blevet en vigtig del af den danske indsats på organdonationsområdet. Fra 2023 til i dag har 100 personer doneret 210 organer efter cirkulatorisk død.
Nyt initiativ skal styrke fællesskaber i voksenlivet23.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trivsel og sundhed formes i hverdagen og de fællesskaber vi er en del af. Derfor går Sundhedsstyrelsen og TrygFonden sammen med fem lokale partnerskaber om at undersøge, hvordan mennesker mellem 55 og 75 år kan fastholde relationer og finde vej ind i fællesskaber. Initiativet hedder ’Flere gode leveår’.
Invitationer til efterårets vaccination mod influenza og covid-19 er på vej9.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af september modtager personer på 65 år og derover en invitation til vaccination mod influenza og covid-19. Vaccinationerne begynder den 1. oktober og løber frem til den 20. december og skal beskytte dem, der er i størst risiko for at blive alvorligt syge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum