Sport Event Denmark

VM håndbold: Sagen er bøf

23.1.2025 09:06:37 CET | Sport Event Denmark | Pressemeddelelse

Del

En af de store kampe ved VM i håndbold for herrer i Jyske Bank Boxen er at få langet færre bøffer og grønnere alternativer over disken til de mange tilskuere og gæster, som i disse dage valfarter til de mange VM-kampe på hjemmebane.

Der er også kampe udenfor banen
Der er også kampe udenfor banen Lars Møller

Der er både guld og grønne skove på agendaen i Herning under VM i håndbold. Udover de sportslige ambitioner er der også de grønne ambitioner, som kommer til udtryk gennem konkrete initiativer, der spænder fra mad uden rødt kød, affaldssortering og pantindsamling til bæredygtig transport. Som en del af indsatsen har DanskHåndbold udarbejdet en mini-guide, der opfordrer de mange tusinde tilskuere til at tage ansvar og være med til at gøre mesterskabet lidt grønnere.

"Når vi støtter en begivenhed som håndbold-VM, stiller vi krav til arrangørerne om at arbejde aktivt med grøn omstilling. Det handler om at bruge sporten som en platform til at inspirere til ansvarlig adfærd – både hos forbundene og hos de mange fans," siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.

Grønne minimumskrav – et værktøj til omstilling

Sport Event Denmarks grønne minimumskrav indebærer, at alle støttemodtagere skal besvare spørgsmål om bæredygtighed i ansøgnings- og evalueringsprocessen. For tilskud over 500.000 kr. stilles der således krav om at udpege en bæredygtighedsansvarlig i eventorganisationen, som har til opgave at sikre, at bæredygtighed løbende er på dagsordenen.

"Med de grønne minimumskrav tager vi et vigtigt skridt for at sikre, at grøn omstilling er en integreret del af alle de events, vi støtter. Det er en udvikling, vi håber at inspirere andre til også at tage op," uddyber Lars Lundov.

Og Ann Lykke Davidsen supplerer: ”Vi kan slet ikke gøre det alene. Når vi afvikler slutrunder i Danmark, er det altid med vigtig støtte fra både værtsby og Sport Event Denmark. Derfor er det en indsats, som også bliver drevet af flere gode partnere og især igennem vores gode samarbejde med MCH og Jyske Bank Boxen som arena.”

Mindre bøf

Nogle af de konkrete initiativer ved VM’er er de Grønne menuer, hvor backstage-forplejningen byder på grønne alternativer med mindre rødt kød og fokus på bælgfrugter, kylling og fisk.

Også affaldssortering og pantindsamling er et fokusområde. Alle gæster opfordres til at rydde op efter sig selv og sortere deres affald korrekt i hallen og backstage. Pant fra flasker og dåser doneres til Julemærkehjemmene.

Tilskuere opfordres til at tage toget eller koordinere samkørsel for at minimere CO₂-udledningen.

"De grønne valg behøver ikke være svære. Hvis vi alle tager små skridt – som at arrangere fælleskørsel, rydde op efter os selv eller vælge et grønnere måltid – kan vi gøre en stor forskel sammen," siger Ann Lykke Davidsen, chef for kommunikation, markedsføring og ansvarlighed i DanskHåndbold.

Dansk fanskultur og affaldssortering

Et af de centrale mål ved VM i Herning er at skabe en stærkere kultur for affaldssortering blandt danske fans.

"Vi håber, at vi med denne indsats kan sætte en bevægelse i gang, hvor danske fans også bliver kendt for at tage ansvar – både ved at rydde op og sortere deres affald korrekt. Det kræver en kulturændring, men vi tror på, at vi kan skabe den," siger Ann Lykke Davidsen.

En grøn retning for fremtiden

Håndbold-VM 2025 i Herning viser, at det er muligt at give bolden op til nye vaner og ændret fankultur – også selvom, der er mange kampe endnu, der skal tages.

"Vi håber, at initiativerne her vil inspirere både tilskuere, arrangører og andre sportsbegivenheder til at tage ansvar og gøre en forskel. Det handler om meget mere end at spille håndbold – det handler om at sætte en positiv dagsorden, der rækker langt ud over banen og rammer alle danskere," afslutter Ann Lykke Davidsen.

Fakta: 7 gode råd fra VM i Herrehåndbold 2025

  1. Ryd op og sortér dit affald.
  2. Donér din pant til Julemærkehjemmene.
  3. Tag tog og bus til kamp.
  4. Kør sammen i fyldte biler.
  5. Vælg grønne måltider.
  6. Hold den gode tone – alle skal have en god oplevelse.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Der er også kampe udenfor banen
Der er også kampe udenfor banen
Lars Møller
Download

Om Sport Event Denmark

Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt. 

Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.

Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark

Tidligere fritidschef i Aalborg Kommune deltager i VM løb i weekenden14.9.2026 14:05:23 CEST | Pressemeddelelse

Efter 25 år som fritidschef i Aalborg Kommune har Erik Kristensen oplevet på tæt hold, hvor afgørende frivillige er for afviklingen af store sportsevents. Som bestyrelsesmedlem i Sport Event Denmark bakker han nu op om initiativet Sammenholdet, der skal sætte fokus på frivillighedens betydning, når der er VM i løb i København den 19.-20. september. Erik snører selv løbeskoene og stiller til start på 5 km.

Lokal frivillig fra World Company Sport Games skal repræsentere frivilligheden ved VM i løb i København7.9.2026 19:20:59 CEST | Pressemeddelelse

Jakob S. Johnsen har været med til at skabe opmærksomhed om World Company Sport Games i Frederikshavn og få lokale virksomheder til at deltage i det internationale sportsevent. Nu er han blevet udvalgt til Sport Event Denmarks Sammenholdet og skal sammen med frivillige fra andre store internationale sportsevents sætte fokus på frivillighedens betydning, når der er VM i løb i København den 19.-20. september.

Lokal Frivillig fra EM i herrehåndbold skal repræsentere frivilligheden ved VM i løb i København7.9.2026 17:40:39 CEST | Pressemeddelelse

Sidsel fra Aalestrup har været frivillig, siden hun var omkring 12 år, og siden 2015 har hun brugt flere af sine ferier på at være frivillig ved internationale håndboldslutrunder. Nu er hun blevet udvalgt til Sport Event Denmarks Sammenholdet og skal sammen med frivillige fra andre internationale sportsevents sætte fokus på frivillighedens betydning, når der er VM i løb i København den 19.-20. september.

Lokal frivillig fra Thomas & Uber Cup skal repræsentere frivilligheden ved VM i løb i København7.9.2026 16:55:02 CEST | Pressemeddelelse

Steen Tage Nielsen har løbet stærkt og lagt mange frivillige timer i dansk idræt. Han var tidligere i år med som frivillig ved Thomas & Uber Cup i Horsens. Nu er han blevet udvalgt til Sport Event Denmarks Sammenholdet og skal sammen med andre fra store internationale sportsevents sætte fokus på frivillighedens betydning, når der er VM i løb i København den 19.-20. september.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye