Danskerne vægter energimærket højt: Kan gøre boligen lettere at sælge
23.1.2025 07:00:00 CET | NRGi | Pressemeddelelse
Skal huset sælges, kan et godt energimærke gøre boligen mere attraktiv for potentielle købere. Det mener 70 procent af landets boligejere ifølge en ny undersøgelse fra NRGi.

A, D eller G?
Det er ikke kun en boligs beliggenhed, der bliver kigget nøje efter, når folk går på jagt efter deres næste hjem – et godt energimærke ser også ud til at spille en væsentlig rolle.
Det viser en ny undersøgelse fra Exometric lavet for NRGi, der har undersøgt, hvad energimærket betyder for et boligsalg. Her vurderer 43 procent af de adspurgte, at energimærket i nogen grad vil øge boligens værdi for købere, mens yderligere 27 procent tillægger det meget stor betydning.
Ifølge Bo Halm Andersen, energikonsulent og byggesagkyndig hos NRGi, er det ikke overraskende, at folk tillægger det lille bogstav en stor betydning.
”Et boligkøb handler først og fremmest om tryghed. Derfor er det kun naturligt, at boligkøbere gerne vil have indsigt i, hvad de kan forvente af udgifter til strøm og varme,” siger Bo Halm Andersen, og tilføjer: ”Når energimærket bliver tillagt så stor betydning, er det et tydeligt signal om, at boligejere og købere ønsker sikkerhed i deres boligvalg. Og jo bedre energimærke, jo mere økonomisk og miljøvenlig er boligen – og det vækker interesse hos mange købere.”
Et energimærke viser, hvor energieffektiv en bolig er på en skala fra A til G, hvor A repræsenterer de mest energieffektive boliger og G de mindst effektive. Energimærket indeholder også konkrete forslag til energiforbedringer, der kan reducere boligens energiomkostninger og CO2-udledning.
Guide til energirenovering
Undersøgelsen viser dog også, at 8 procent af landets boligejere ikke mener, at et energimærke i den gode ende af skalaen vil gøre deres bolig mere attraktiv for købere.
Men ifølge Bo Halm Andersen, er et godt energimærke ikke kun relevant, hvis boligen en dag skal sælges – det kan også være en praktisk guide til boligejere, der overvejer energirenovering.
”Energimærket omfatter også en rapport, som indeholder konkrete forslag til forbedringer, der reducerer energiomkostningerne og CO2-aftrykket,” siger Bo Halm Andersen. Han opfordrer derfor boligejere til at nærlæse energimærkningsrapporten og bruge den som inspiration, hvis man vil energioptimere sit hjem.
”Ved at følge rapportens anbefalinger kan man opnå flere fordele. Man kan spare penge på varme og energi, reducere CO2-udledningen, forbedre boligens indeklima og potentielt øge dens salgsværdi, hvis man senere vælger at sælge. Det er med andre ord investeringer, der betaler sig,” siger Bo Halm Andersen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er udført af Exometric blandt 1.162 villa- og rækkehusejere i september-oktober 2024. Den geografiske fordeling dækker alle landets 98 kommuner.
Tror du, at et godt energimærke (en vurdering af boligens energieffektivitet fra A til G, hvor A er det bedste) vil gøre din bolig mere attraktiv for købere, hvis du skulle sælge den i fremtiden?
|
Ja, i høj grad |
27% |
|
Ja, i nogen grad |
43% |
|
I mindre grad |
13% |
|
Nej, jeg tror ikke det vil have nogen betydning |
8% |
|
Ved ikke |
9% |
Kontakter
Lars PedersenPR & Content Manager
lped@nrgi.dkOm NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.600 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
Elprisen rammer nul kroner midt på dagen12.3.2026 12:26:23 CET | Pressemeddelelse
Torsdag midt på dagen falder elprisen til nul kroner i flere timer. Høj strømproduktion fra sol og vind kombineret med lavere efterspørgsel presser prisen i bund.
Tøvejret afslører boligskader: ”Det kan skabe store problemer”27.2.2026 08:03:57 CET | Pressemeddelelse
Efter en lang periode med sne, hård frost og nu tøvejr har mange boliger været hårdt presset af vejret. Det får NRGi til at opfordre landets boligejere til at tjekke deres hjem for skader og overveje, om huset er klar til de næste vejrmæssige udfordringer.
NRGi Puljen åbner for helårlig støtte til elektrificeringen i Østjylland18.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
For at understøtte elektrificeringen af samfundet og gøre det lettere at føre konkrete energiløsninger ud i livet åbner NRGi nu op for, at foreninger, organisationer og virksomheder kan søge om støtte året rundt til investeringer i ladestandere og varmepumper.
Skiferie i elbil: Få de vigtigste råd før afgang5.2.2026 07:52:56 CET | Pressemeddelelse
Når tusindvis af danske familier i uge 7 pakker elbilen og sætter kurs mod pisterne, kalder vinterens forhold på lidt ekstra planlægning. Her deler NRGi de vigtigste råd til en vellykket kør-selv-ferie i elbil.
Er strømmen gået? Fejlen kan ligge et helt andet sted end du tror4.2.2026 09:03:14 CET | Pressemeddelelse
Er strømmen gået i boligen, selvom alle sikringer er intakte? Det er ikke altid i eltavlen, at årsagen skal findes. I nogle tilfælde sker afbrydelsen i elskabet ved vejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum