Milliarder på vej til Ukraines genopbygning
22.1.2025 12:10:24 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Der er nu indgået aftale om et vindmølleprojekt på 64 vindmøller til genopbygningen af kritisk, grøn infrastruktur i Ukraine. Projektet har potentialet til at levere grøn og sikker strøm til 700.000 husstande i Ukraine.
Mørklagte byer som følge af store ødelæggelser på den kritiske infrastruktur. Det er nogle af konsekvenserne af de massive missilangreb, som Ukraine har oplevet i de over 1000 dage, der er gået, siden Rusland invaderede landet.
Men nu er Danmark klar med et bidrag, der skal støtte genopbygningen af den kritiske infrastruktur i Ukraine. For der er netop indgået aftale om en ny vindmøllepark mellem det ukrainske selskab DTEK og danske Vestas. Projektet er bl.a. blevet en realitet gennem en statsgaranti på 2,85 mia. kr., der er stillet gennem Ukraine Fonden under Danmarks Eksport- og investeringsfond.
Erhvervsminister Morten Bødskov:
”Vi skal stå skulder ved skulder med Ukraine. For Putin fortsætter sine overgreb mod ukrainerne og sine målrettede angreb mod kritisk infrastruktur. Derfor skal vi sørge for, at Ukraine har et stærkt værn og det kan vi nu bygge med denne aftale. Danmarks grønne styrkeposition har potentialet til at levere helt afgørende bidrag til den ukrainske genopbygning og dermed den ukrainske frihedskamp. Og med en milliardstor garanti sikrer vi sammen med EIFO og Vestas landets kritiske infrastruktur, som i lyset af krigen er helt afgørende for landet. Alt sammen så Ukraines mørke nutid kan blive afløst af en grønnere fremtid.”
Peder Lundquist, adm. direktør i EIFO:
"Dette er en fantastisk mulighed for EIFO til at støtte vedvarende energi i Ukraine, hvilket styrker landets energisikkerhed og skaber en grønnere fremtid i det krigshærgede land, og vi er stolte af at bidrage til landets største vindprojekt nogensinde. EIFO har nu finansieret over 15 ukrainske projekter med dansk erhvervsliv på tværs af kritiske sektorer, herunder energi, vand og landbrug."
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nu åbner støtte til investeringer i flere grønne industrier2.10.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Der åbnes nu for, at virksomheder kan søge om midler fra Grøn Investeringsordning. Ordningen skal i 2026 med 629 mio. kr. i målrettet støtte styrke danske grønne styrkepositioner og gøre det mere attraktivt at producere grøn teknologi i Danmark.
Nye regler skal styrke tilliden til grønne valg28.9.2026 09:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag skal virksomheder kunne dokumentere de grønne budskaber, de bruger i deres markedsføring. Samtidig skal reglerne bidrage til fair konkurrence for de virksomheder, der reelt investerer i den grønne omstilling.
1,3 millioner ulovlige varer fjernet fra onlineplatform24.9.2026 15:04:18 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen har netop fået fjernet 1,3 mio. ulovlige varer fra en online markedsplads. Varerne er både farlige for forbrugere og fair konkurrence. Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard vil stramme grebet om platformene.
Endeligt bekræftet: Lolland Kommune får industripark23.9.2026 11:53:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne bag Aftale om Rød løber for produktionsvirksomheder er blevet enige om at udpege et areal i Lolland Kommune som en statslig industripark sammen med de øvrige industriparker.
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum