Forskning fra Steno Diabetes Center Copenhagen: Fodscreeninger er ofte unødvendige

110.000 personer eller omkring 40 procent af dem, der har diabetes herhjemme, kan slippe for årligt at se deres diabetesbehandler for at få tjekket deres fødder. Risikoen for, at de har problemer med fødderne som følge af deres diabetes og udvikler komplicerede fodsår, der kan føre til amputation, er nemlig stort set ikke eksisterende eller meget lille.

Det viser ny forskning fra Steno Diabetes Center Copenhagen. På den baggrund lægger hospitalet op til at indføre et nyt screeningsinterval på hvert tredje år frem for hvert år for patienter i den lave risiko. Den nye forskning udfordrer dermed nationale og internationale retningslinjer, som anbefaler, at alle med diabetes får screenet deres fødder hvert år.

”Vi skal turde udfordre vores vaner og kliniske praksis, så vi undgår at udføre undersøgelser og behandlinger i sundhedsvæsenet, som ikke giver mening, eller har meget lav værdi. Det store antal fodscreeninger, der foregår i dag, er blot ét eksempel ud af mange i sundhedssektoren, som vi med god samvittighed kunne reducere betragteligt i antal,” siger direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen, professor Magnus T. Jensen.

Til gengæld vil der være mere tid til, at personer i høj risiko for at få et fodsår kan følges tættere, understreger Magnus T. Jensen.

Formanden for Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S), hilser initiativet fra Steno Diabetes Center Copenhagen velkomment og lægger op til endnu flere eksempler på nytænkning i sundhedsvæsenet:

”Det er det, vi har brug for: At vi i sundhedsvæsenet vælger klogt, når det gælder borgernes tid og helbred. Vi skal nedsætte antallet af fysiske konsultationer, så vi skaber plads til de mennesker, der virkelig har brug for at komme på hospitalet og lader dem, der ikke har brug for at komme, blive hjemme. Vi skal bruge vores sundhedsvæsen bedst muligt. Det er det nye tiltag et godt eksempel på," siger Lars Gaardhøj.

Utilstrækkelig evidens

Indfører man i hele Danmark det nye screeningsinterval, vil sundhedsvæsenet kunne reducere antallet af fodscreeninger med over 220.000 over en treårig periode, viser studiet fra Steno Diabetes Center Copenhagen, der i dag er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Diabetes, Obesity and Metabolism.

Konstitueret chef for Klinisk Translationel Forskning på Steno Diabetes Center Copenhagen, overlæge og professor Peter Rossing, der også er formand for Dansk Diabetes Database vurderer, at mange guidelines for behandling i sundhedsvæsenet er baseret på utilstrækkelig evidens:

”Vi skal bruge data til at kvalificere vores kliniske retningslinjer, som i nogle tilfælde bygger på svag evidens. Det er for eksempel tilfældet med intervallet for fodscreeninger for personer med diabetes. Vores studie er et eksempel på, at vi med data kan opkvalificere vores behandling fra at være generel og uden betydning for mange til at være gavnlig for dem, der faktisk har brug for undersøgelserne,” siger Peter Rossing, der er medforfatter bag det netop publicerede studie.

FAKTA om studiet

• 6.279 personer med type 1-diabetes og 8.330 personer med type 2-diabetes, der havde fået foretaget minimum to fodundersøgelser fra årene 1998 til 2020 på Steno, blev fulgt i en registerbaseret kohorteundersøgelse.
  
  
• Personerne blev inddelt efter deres evne til at mærke vibrationer i fødderne (vibrationstærsklen kaldet VPT) og selve pulsen i fødderne. Havde personen en høj følesans og en høj puls, kom personen i en lav risikogruppe for at udvikle fodproblemer, og omvendt hvis VPT-scoren og pulsen i fødderne var lav, kom personen i højrisikogruppen.

Dermed konkluderes:

• 56,4% af voksne med type 1-diabetes vurderes at være i lav risiko for at udvikle fodsår. Det svarer til ca. 18.364 personer.
  
  
• 27,3% af voksne med type 2-diabetes vurderes at være i lav risiko for at udvikle fodsår. Det svarer til ca. 90.230 personer.
  
  

Kilde: Diabetes, Obesity and Metabolism: Cumulative risk of diabetic foot complications in risk groups of type 1 and type 2 diabetes: Real-World Evidence from a 22-year follow-up study. Forfattere: Abhilasha Akerkar, Pernille F. Rønn, Vanja Kosjerina, Christian Stevns Hansen, Adam Hulman, Frederik Persson, Anne Rasmussen, Peter Rossing, Tarunveer S. Ahluwalia. (link)