SPAR åbner helt nyt supermarked i hjertet af Vindinge
Den 30. januar 2025 er en mærkedag for borgerne i Vindinge. Her åbner det længe ventede SPAR Vindinge, et moderne supermarked på 600 kvadratmeter, der er skræddersyet til at dække lokalområdets behov.
Borgerne i Vindinge ved Roskilde får et nyt og længe ventet supermarked i slutningen af januar. Her åbner SPAR nemlig en 600 kvadratmeter stor nybygget butik.
I spidsen for det nye supermarked står den erfarne købmand Michael Møller Jørgensen, der med næsten 25 års erfaring ved præcis, hvad det kræver at drive en butik, der både skaber værdi og vækker stolthed i lokalsamfundet.
”Jeg glæder mig til at byde alle kunderne varmt velkommen i vores nye, store supermarked her i Vindinge,” siger Michael Møller Jørgensen.
”Endelig kan lokalområdet få det supermarked, de fortjener – et sted, hvor de kan gøre alle ugens indkøb. Og hvis der er noget, kunderne savner på hylderne, så sørger vi for at skaffe det hjem, fortsætter købmanden.”
Et supermarked skabt af og for lokalsamfundet
SPAR Vindinge er meget mere end et supermarked. Det er resultatet af en imponerende lokal indsats med stor borgerinvolvering, hvor 400 borgere er gået sammen som anpartshavere for at sikre byens nye butik. Siden 2017 har projektet været på tegnebrættet, og nu står det færdigt som et stærkt bevis på, hvad lokalt sammenhold kan opnå.
Esben Keller, kædedirektør i SPAR, ser åbningen som noget særligt:
”Denne butik er en drøm, der er blevet til virkelighed. Borgernes enorme engagement har været helt afgørende for, at vi står her i dag. Det er fantastisk at opleve så stor opbakning. Med en erfaren og dedikeret købmand som Michael Møller Jørgensen er jeg sikker på, at SPAR Vindinge bliver en succes og et værdifuldt samlingspunkt for byen, siger han.”
Mere end en butik – hjertet i byen
SPAR Vindinge bliver ikke kun et sted at handle ind. Det bliver byens nye samlingspunkt, hvor fællesskabet er i fokus. Købmand, Michael Møller Jørgensen, har allerede store planer, der spænder fra fastelavnsfester og grillaftener til fællesspisning og juletræstændinger.
Butikken bliver desuden en del af Too Good To Go-konceptet for at mindske madspild – et initiativ, der afspejler SPARs værdier om ansvarlighed og lokal forankring.
Åbningsdag med fest og gode tilbud
Åbningsdagen den 30. januar bliver fejret med manér. Der vil bl.a. være gratis kaffe og croissanter til de morgenfriske, ligesom der hele dagen igennem vil være smagsprøver på lækre delikatesser og for de mindste vil der være både ballondyr og gratis slikposer (i begrænset antal). Inde i butikken vil man finde skarpe tilbud og sjove konkurrencer.
Velkommen til SPAR – hele Danmarks lokale supermarked
Med åbningen af SPAR Vindinge tager byen et vigtigt skridt mod en endnu stærkere lokal sammenhængskraft. Borgerne får ikke bare et sted at handle, men også en ny ramme for fællesskab og nærvær – alt sammen med friske, danske varer til lave priser.
SPAR er en del af Dagrofa, som også står bag MENY, Min Købmand og Let-Køb og desuden ejer Dagrofa Foodservice og Dagrofa Logistik.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder
Om Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa samlede leverandører: Skarpt fokus på stabil prisudvikling og en ny ambitiøs vækststrategi21.1.2025 19:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 21. januar var Dagrofa værter for et stort leverandørtræf, der var dedikeret til at sætte fokus på fødevareprisernes udvikling og virksomhedens nye Gro’27-vækststrategi. Til arrangementet blev leverandørerne Danish Crown og Valsemøllen også kåret til fødevarekoncernens mest værdifulde samarbejdspartnere i 2024.
Supermarkedskæde giver stød til 15 hjerter i 202420.1.2025 10:45:24 CET | Pressemeddelelse
Den landsdækkende supermarkedskæde SPAR gør en forskel for både indkøb og livredning. Med hjertestartere foran alle 141 butikker i Danmark bidrager kæden til at redde liv.
Danskerne købte flere danske varer i Dagrofa sidste år16.1.2025 09:06:10 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa solgte markant flere danske varer i 2024 sammenlignet med tidligere. Godt hjulpet på vej af MENYs Danske Madskatte, der oplevede en vækst på næsten 20 procent. Også stor vækst til alkoholfri øl og vin og til økologi.
For andet år i træk: MENY kåret til Årets Supermarked i B.T.s afstemning14.1.2025 15:49:41 CET | Pressemeddelelse
MENY har skudt året godt i gang. I en afstemning på B.T.’s hjemmeside, har mediets læsere kåret kæden som Årets Supermarked i det år, der er gået. Danmarks 12 største supermarkedskæder var med i afstemningen.
Den danske Spiseguide fremtidssikres: Stifter, Bent Christensen sælger til en erhvervsdrivende fond, som etableres af Dagrofa20.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bent Christensen har overdraget rettighederne til Den danske Spiseguide fra den 1. januar 2025, til en erhvervsdrivende fond, der etableres af Dagrofa ApS, som vil administrere den fremover. Bent Christensen fortsætter som frontfigur for Den danske Spiseguide.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum