Dagrofa samlede leverandører: Skarpt fokus på stabil prisudvikling og en ny ambitiøs vækststrategi
Den 21. januar var Dagrofa værter for et stort leverandørtræf, der var dedikeret til at sætte fokus på fødevareprisernes udvikling og virksomhedens nye Gro’27-vækststrategi. Til arrangementet blev leverandørerne Danish Crown og Valsemøllen også kåret til fødevarekoncernens mest værdifulde samarbejdspartnere i 2024.
Det årlige leverandørtræf bød på dialog om fødevareprisernes udvikling, oplæg om Dagrofas nye strategi Gro’27 og et stort awardshow.
Jesper G. Bjerring, kategoridirektør i Dagrofa, indtog scenen med et budskab om, at det er nødvendigt for fødevarebranchen at være meget prisfokuserede i en tid med svigtende forbrugertillid og øget usikkerhed:
-"Forbrugertilliden dykkede kraftigt i slutningen af 2024, og der sker rigtig meget rundt om os i verden lige nu, som skaber øget usikkerhed hos forbrugerne. I den situation mener jeg, at det er vigtigt, at vi lægger os ekstra i selen for at styrke forbrugertilliden ved at sikre en meningsfuld prisudvikling. Her skal leverandørerne også tage deres del af ansvaret.”
Han uddyber:
-”Det betyder utroligt meget for den enkelte dansker og den enkelte families økonomi, at de har adgang til kvalitetsvarer til attraktive priser, når de handler dagligvarer ind i butikkerne. I den sammenhæng er vi i Dagrofa afhængige af et godt og tillidsfuldt samarbejde med vores leverandører og fødevareindustrien. Samtidig tager vi selvfølgelig også selv et stort ansvar for at fastholde stabile priser, hvilket f.eks. bliver understreget af, at forbrugerpriserne på fødevarer – ifølge Danmarks Statistik - faldt fra november til december 2024, mens producentpriserne steg i samme periode.”
Mærkevareprodukter kan komme under særligt pres
I sit indlæg kom Jesper G. Bjerring også ind på, hvordan at forbrugernes prisbevidsthed fremover kan være en stor udfordring for særligt mærkevareprodukterne:
-”På tværs af Dagrofas kæder er vi meget glade for at have kendte mærkevareprodukter på hylderne, og det er noget af det, som er med til at differentiere os i markedet. Meget tyder dog på, at forbrugerne i højere grad søger mod private label-produkter pga. et lavere prisniveau. Generelt står vi i Dagrofa stærkt i forhold til vores egne private label-produkter i f.eks. Grøn Balance og Gestus-serierne, men vi vil rigtig gerne fortsat have en masse mærkevareprodukter i vores sortiment.
Han fortsætter:
-”Derfor har mærkevareleverandørerne en større opgave i at sikre, at deres produkter stadigvæk er konkurrencedygtige og populære hos forbrugerne. Det er noget, som vi i øvrigt ser som en fælles opgave, hvilket vi fastholder fokus på via vores løbende forhandlinger med leverandørerne.”
”Vi vil gå offensivt til værks sammen med vores leverandører”
Leverandørtræffet blev også brugt til at dykke mere ned i Dagrofas nye strategi, Gro’27 – Vækst på vores måde, der lige er trådt i kraft ved årsskiftet.
Jesper G. Bjerring fortæller følgende om den nye strategi, der indeholder store vækstambitioner på tværs både detail og foodservice:
-”Gro’27 er en ambitiøs vækststrategi, og det betyder, at vi skal ud og vinde flere måltider hos både nye og eksisterende kunder. En vigtig forudsætning for at lykkes med strategien er et tæt samarbejde med hele værdikæden og en yderligere udvikling af en række kategoripositioner. Vi oplever et stigende salg af danske varer og nemme madløsninger, og vi har generelt et mål om at skal stå endnu stærkere på frugt & grønt, kød, mejeri og økologi. Så vi vil holde snuden i sporet og gå offensivt til værks sammen med vores leverandører for at skabe de bedste madoplevelser.”
Danish Crown og Valsemøllen vinder priserne i kategorien ’Mest værdifulde samarbejdspartner’
Traditionen tro blev Dagrofas leverandørtræf afrundet med et awardshow, hvor prisen ’Mest værdifulde samarbejdspartner’ uddeles til leverandører, der er særligt gode til at støtte op om fælles initiativer, og som hjælper til med at skabe madoplevelser i særklasse.
Danish Crown løb med sejren som ’Mest værdifulde samarbejdspartner’ på detailsiden for virksomhedens kompromisløse omfavnelse af de løbende forhandlinger og på at udvikle en fælles forretningsplan.
Jesper G. Bjerring, kategoridirektør i Dagrofa, sætter disse ord på udnævnelsen:
-"Danish Crown har fra starten af helhjertet støttet op om at have løbende forhandlinger og at udnytte de forskellige muligheder, som det koncept giver begge parter. Derudover fortjener Danish Crown også stor ros for at have investeret massivt i at være synlige og tage dialogen lokalt med vores butikker for at skabe en endnu bedre dynamik.”
Som ’Mest værdifulde samarbejdspartner’ inden for foodservicesegmentet blev Valsemøllen kåret for altid at være en loyal leverandør og en strategisk partner, der ser værdien i at arbejde tæt sammen om nye kategoriprojekter, som udvikler madscenen.
Jacob Bangsted, kommerciel direktør i Dagrofa Foodservice, knytter disse ord på hæderen:
-”Valsemøllen er en meget fortjent vinder, da de gang på gang formår at inddrage os i et utroligt tillidsfuldt samarbejde – f.eks. når det handler om at udvikle specialmel. Deres specialrådgivning og deres testkøkken skaber rigtig stor værdi for både Dagrofa Foodservice og vores kunder i landets professionelle køkkener.”
Endelig blev Mejnerts kåret til ’Mest innovative leverandør’ i detailsegmentet, mens det var Them Andelsmejeri, der blev peget på som ’Mest innovative leverandør’ i foodservice-regi.
Fakta:
- Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik samt Dagrofa Foodservice, som er en af landets største leverandører til restauranter, hoteller og kantiner.
- 500 leverandørrepræsentanter deltog i Dagrofas Leverandørtræf 2025 i Odense Congress Center den 21. januar, hvor awardshowet afrundede dagens program.
- Gro’27 er navnet på Dagrofas nye strategi: https://www.dagrofa.dk/om-dagrofa/strategi/
- Awardshowet bestod af to kategorier: ’Mest innovative leverandør’ & ’Mest værdifulde samarbejdspartner’. Inden for hver kategori blev der kåret hhv. en vinder inden for detail og en vinder inden for foodservice.
- De nominerede er blevet udvalgt efter en grundig indstillingsproces fra kvalificerede medarbejdere i både Dagrofa og Dagrofa Foodservice.
- Nominerede i kategorien ’Mest innovative leverandør’-detail: Rosborg Foods, Mejnerts og KD Foods.
- Nominerede i kategorien ’Mest innovative leverandør’-foodservice: Them Andelsmejeri, Hansens og Dava Foods.
- Nominerede i kategorien ’Mest værdifulde samarbejdspartner’-detail: Øllingegaard, Danish Crown og Carletti.
- Nominerede i kategorien ’Mest værdifulde samarbejdspartner’-foodservice: Conaxess Trade, Valsemøllen og Sepio.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkLars Hall Bæk FarsøeKommunikationschefDagrofa Foodservice
Tlf:42332811lar@dgfs.dkBilleder
Om Dagrofa
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Supermarkedskæde giver stød til 15 hjerter i 202420.1.2025 10:45:24 CET | Pressemeddelelse
Den landsdækkende supermarkedskæde SPAR gør en forskel for både indkøb og livredning. Med hjertestartere foran alle 141 butikker i Danmark bidrager kæden til at redde liv.
Danskerne købte flere danske varer i Dagrofa sidste år16.1.2025 09:06:10 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa solgte markant flere danske varer i 2024 sammenlignet med tidligere. Godt hjulpet på vej af MENYs Danske Madskatte, der oplevede en vækst på næsten 20 procent. Også stor vækst til alkoholfri øl og vin og til økologi.
For andet år i træk: MENY kåret til Årets Supermarked i B.T.s afstemning14.1.2025 15:49:41 CET | Pressemeddelelse
MENY har skudt året godt i gang. I en afstemning på B.T.’s hjemmeside, har mediets læsere kåret kæden som Årets Supermarked i det år, der er gået. Danmarks 12 største supermarkedskæder var med i afstemningen.
Den danske Spiseguide fremtidssikres: Stifter, Bent Christensen sælger til en erhvervsdrivende fond, som etableres af Dagrofa20.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bent Christensen har overdraget rettighederne til Den danske Spiseguide fra den 1. januar 2025, til en erhvervsdrivende fond, der etableres af Dagrofa ApS, som vil administrere den fremover. Bent Christensen fortsætter som frontfigur for Den danske Spiseguide.
Masser af danskere får et lift hjem til jul19.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den landsdækkende supermarkedskæde SPAR har traditionen tro tilbudt danskere et gratis hjem til jul. På lørdag får mere end 800 danskere et lift hjem, når 41 julepyntede busser kører på kryds og tværs af landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum