Midlertidig vej ved Tømmerup åbner for trafik
Fra fredag den 24. januar vil trafikanter, der kommer fra Holbækvej og Hovvejen ved Tømmerup, blive ledt nord om rundkørslen via en midlertidig vej.
I morgen formiddag bliver kegler og afspærring fjernet, og der bliver tændt for et midlertidigt lyskryds, som dirigerer trafikken udenom rundkørslen ved Tømmerup i Kalundborg Kommune.
Vejdirektoratet er ved at anlægge 3. etape af Kalundborgmotorvejen mellem Knabstrup og Kalundborg, og skal i den forbindelse bygge rundkørslen ved Tømmerup om til et lyskryds. Ombygningen er nødvendig for at sikre, at den øgede mængde trafik, der vil komme til og fra den nye motorvej, kan afvikles på en fornuftig måde.
Vejdirektoratets entreprenør er godt i gang med arbejdet ved rundkørslen, og er nu klar til at åbne for den midlertidige vej fredag formiddag.
“Vi har valgt at flytte trafikken væk fra rundkørslen, for at entreprenøren kan arbejde mere effektivt uden at skulle omlægge trafikken i rundkørslen af flere omgange. Vi ved, at der i dag er tæt trafik omkring rundkørslen, særligt i myldretiden, og vi vil derfor gerne forstyrre trafikken mindst muligt,” siger projektchef Christian Tolderlund fra Vejdirektoratet.
Ombygningen af rundkørslen ved Tømmerup er en del af det forberedende arbejde til udbygningen af selve motorvejen.
Vejdirektoratet forventer, at det nye kryds ved Tømmerup kan tages i brug til sommer.
Entreprenøren vil arbejde i området frem til slutningen af året, da der stadig vil være en række opgaver, der skal udføres.
Vejdirektoratet anlægger den sidste etape af Kalundborgmotorvejen i fire deletaper. Ombygningen af rundkørslen ved Tømmerup er i gang, og som det næste vil Vejdirektoratet tage hul på strækningen mellem Knabstrup og Tornved.
Følg projektet for 3. etape af Kalundborgmotorvejen
Nøgleord
Kontakter
Christian TolderlundProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 3731Tlf:61 93 04 28cto@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejspærringer langs ny jernbane mellem Odense og Kauslunde23.1.2025 14:19:05 CET | Pressemeddelelse
Flere lokale veje spærres på grund af anlægsarbejdet til ny jernbane over Vestfyn. Arbejdet kan i perioder medføre omkørsel for lokale beboere.
Vejdirektoratet etablerer enkeltrettet cykelsti langs Trojelsvej i Ribe22.1.2025 10:09:37 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 28. januar starter arbejdet med at etablere en enkeltrettet cykelsti på vestsiden af Trojelsvej samt flytning af cykelstikrydsning mod nord. Den nye cykelsti skal være med til at forbedre trafiksikkerheden på strækningen.
Kom til informationsmøde om udbygningen af Rute 11 fra Varde til Korskro22.1.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udbygge Rute 11 mellem Varde og Korskro med et ekstra spor og inviterer nu til et informationsmøde om projektet. Mødet bliver afholdt i Sportium i Varde tirsdag den 28. januar kl. 17.00-19.00.
Arbejde med støjskærme spærrer veje i Aalborg22.1.2025 09:15:00 CET | Nyhed
Vejdirektoratets entreprenør er fortsat i gang med at sætte støjskærme op langs Nordjyske Motorvej E45 i Aalborg. Arbejdet nærmer sig snart sin afslutning, men inden vi når dertil, er vi nødt til at spærre nogle af de veje, som støder op til, eller krydser, motorvejen.
Vejdirektoratet vælger bygherrerådgiver til den 3. Limfjordsforbindelse21.1.2025 09:30:09 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har valgt COWI som rådgiver på fjordkrydsningen og tager nu næste skridt i arbejdet med en kommende ny Limfjordsforbindelse vest om Aalborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum