Vejdirektoratet vælger bygherrerådgiver til den 3. Limfjordsforbindelse
21.1.2025 09:30:09 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har valgt COWI som rådgiver på fjordkrydsningen og tager nu næste skridt i arbejdet med en kommende ny Limfjordsforbindelse vest om Aalborg.

3. Limfjordsforbindelse vil mindske rejsetiden og aflaste Limfjordstunnelen, Limfjordsbroen og store dele af Aalborg i myldretidsperioderne. Samtidig vil den skabe muligheder for udvikling af nye erhvervsområder nord for Limfjorden og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Med valget af en bygherrerådgiver kan projektet nu gå ind i næste fase.
Per Seidelin, projektchef i Vejdirektoratet, siger:
”Vi glæder os til at komme i gang med næste fase på projektet, og til samarbejdet med COWI om at få projekteret fjordkrydsningen og en dalbro. Der vil her være fokus på designoptimeringer og dermed på CO2 reduktion.”
Projektet indgår i Infrastrukturplan 2035 fra 2021 og omfatter en 20 km lang motorvej vest om Aalborg via øen Egholm. Motorvejen føres under Limfjorden i en nedsænket tunnel, over Nørredyb på lavbro og over Østerådal på en dalbro.
Sidsel Stabell Hoppe, Senior Vice President i COWI, siger:
”Vi ser frem til at bidrage til at skabe sammenhæng i regionen og gøre hverdagen lettere for både pendlere og erhvervsliv. Samtidig er det er en vigtig opgave at gøre selve byggeriet af den 3. Limfjordsforbindelse så skånsom overfor naturen, miljøet og naboerne som muligt, og vi er glade for at være stærkt forankret i Nordjylland, så vi kan gøre brug et stærkt lokalkendskab i arbejdet.”
Hun tilføjer, at COWI vil bidrage med fremtidssikrede, tilpasningsdygtige løsninger, der tager højde for klimaændringer og fremmer biodiversitet – både på land og under vand.
Undervejs krydser den 3. Limfjordsforbindelse øen Egholm, som rummer beskyttet natur, og det tages der særligt hånd om i projektet.
Der vil blandt andet blive etableret erstatningsnatur et til to år inden byggeriet begynder, så truede arter kan nå at falde til på de nye levesteder. Desuden anlægges faunapassager, så dyr kan krydse Limfjordsforbindelsen på en sikker måde, ligesom der er krav om en række afhjælpende foranstaltninger under byggeriet for at beskytte flora og fauna.
Vejdirektoratets nylige undersøgelser af jordbunds- og grundvandsforhold indgår desuden i projekteringen.
Anlægsarbejdet forventes igangsat i 2027 og forventes afsluttet i 2034.
Kontakter
Per SeidelinProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 71 74pese@vd.dkLise Højer RømelingCommunication LeadCOWI
Tlf:40 13 44 41LEHR@COWI.comAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Færre gener ved Aarhus N når tilkørsler mod Aalborg genåbner torsdag8.9.2026 14:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner torsdag den 10. september tilkørslerne mod Aalborg ved Aarhus N. Herefter fortsætter arbejdet i motorvejskrydset primært om aftenen og natten med skiftende spærringer af til- og frakørsler.
Nordre Ringvej i Viborg spærres til starten af november7.9.2026 10:43:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 15. september spærres Nordre Ringvej mod Randers ved krydset mellem rute 13 og rute 16 i Viborg. Følg omkørslen, og forvent 15-20 minutters længere rejsetid frem til starten af november.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt mellem Gram og Gelsbro4.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 8. september tager Vejdirektoratet hul på arbejdet med at udskifte den nedslidte asfalt på Ribe Landevej mellem Gram og Gelsbro.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Varde Hovedvej ved Gredstedbro4.9.2026 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 8. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Varde Hovedvej ved Gredstedbro. Arbejdet forventes at tage cirka fire uger.
Lemvigvej får ny asfalt mellem Bremdal og Resenstad3.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I den kommende tid vil Vejdirektoratet udføre vejarbejde på cirka to kilometer af Lemvigvej nord for Struer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum